Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Frelst ved evangeliets ord
Prædiken 18.8.2024 i Kbh og Aarhus. LGJ Matthæus 12,31-42 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo." Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen. Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker , Sådan sagde Jesus til nogle, som havde anklaget ham for at uddrive onde ånder ved hjælp af Beelzebul: Da farisæerne sagde: «Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.» (v24). Det var hårdt for Jesus at få sådan en anklage. Men det er værre for dem selv. Og det er emnet i evangeliet: nemlig hvordan vore tanker og ord rammer tilbage på os selv. Jesus siger: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes. Det, vi siger til og om andre mennesker, rammer ikke kun dem. Vi skal dømmes ud fra det, vi har tænkt og talt om andre og om Gud. Men samtidig siger Jesus: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker! Og hvordan det er muligt, forkynder Jesus for os i slutningen af evangeliet i dag. 1. Først noget om, hvad vore ord gør ved andre, Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Det forklares i Jakobs brev: Tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være (Jakobs Brev 3). Tungen er farlig som en slange, der hugger med dødbringende gift. Det gør vi, når vi taler dårligt om andre bag dem, bagtaler. Sladder i køkkenet i stedet for at bede for hinanden. Det er forkert at tale ondt, også selv om det er sandt nok, hvad vi siger, For vi afdækker synden uden at tilgive den med Guds nåde. Dødbringende gift mellem ægtefæller, søskende, menighedsmedlemmer. Det gør os skyldige. Jesus forklarer viser os problemets alvor med et spørgsmål: Hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? Så er vores problem ikke kun, hvad vi siger om og til andre, men hvad vi selv er: Vi er syndere. Derfor kan vi ikke tæmme tungen. Tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. … Det er et slemt, hvad vi kan tænke og sige. Men endnu værre er det, at det ikke er noget, vi bare kan aflægge og holde op med. Vi er skabt i Guds billede, ligesom dem, vi taler om og til. Hvordan kan vi da finde på at sige noget ondt til dem og om dem? Fordi vi er onde! Og hvad så? På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. Er er så tilgivelse og frelse for os? 2. Jesus siger ”JA”: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. For det er ikke kun små synder, særlige synder, men al synd, der skal tilgives. Alle din tunges synder. Også det onde, der bor i dit hjerte. Tilgivelse. Og årsagen til tilgivelsen er, at Jesus døde for vore synder. Alle vore synder. For os, som var onde. Han var i jordens skød tre dage og tre nætter, ligesom Jonas var tre døgn i havdyrets bug. Derfor. Ved Jesu død! I vort sted. Det er ham, der siger, at der er tilgivelse for al synd og for bespottelse. Røverne på korset viser os, at der er tilgivelse for al synd. Evangelisten Matthæus fortæller: Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. (Matt 27,44). Og evangelisten Lukas føjer til, at Jesus bad for sine fjender, også for røverne: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” Og da sagde den ene til den anden: «Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.» Og han sagde: «Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.» Og Jesus sagde til ham: «Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.» (Luk 23,40-43). Det var Åndens arbejde i røverens samvittighed og hjerte. Og kom han i Paradis? Ja. Det samme øjeblik, han døde. Han var sammen med Jesus! Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Det lyder til os som frelsens ord. Det er Ånden, som gør det i vore liv: Vi tror på Helligånden, …. Syndernes forladelse … kødets opstandelse og det evige liv. 3. Men hvad så med det alvorlige ord: men bespot-telse mod Ånden skal ikke tilgives. Det truer med at mørklægge alt, så vi ikke mere ser noget lys. For hvis jeg har gjort dette, da er alt håb jo ude. Hvorfor siger Jesus det? For at advare mod at forkaste denne tilgivelse. For der er ikke frelse i noget andet navn under himlen end Jesus-navnet. Han er den eneste. Er alt håb ude, hvis du har modstået Guds ord ikke bare en gang, men adskillige gange? Og hvis du nu føler, at du synker ned i døden på grund af dine synder, ligesom profeten Jonas, der var ulydig og ville bort fra Herren? Hør, hvordan Jonas bad: Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. Jeg var kommet ned til bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven. Er du bange som røveren, der beder til Jesus? Eller som Jonas, der bliver slugt af fisken? Da se, hvordan det gik dem. Og hør, hvad Jesus også siger om Ånden, Talsmanden, Helligånden. Han siger: Når han kommer, skal han overbevise verden om synd, at de ikke tror på mig! (Joh 16,8f). Så er du bange for om du har spottet Helligånden, fordi du er overbevist om den værste synd: at du ikke tror, da har Ånden jo netop ikke forladt dig, men overbevist dig om synd, ligesom han overbeviste røveren og Jonas om synd! Og evangeliet lyder til dig med tilgivelse, ligesom det lød til røveren og Jonas. 4. Var det sådan, at farisæerne reagerede? Bad de nu om tilgivelse? Nej. Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." – Og Jesus svarer: "En ond og utro slægt kræver tegn.” – Det er vores hovedproblem. Og hvad er redningen? Et tegn i mit liv? Et mirakel i menigheden? Jesus svarer NEJ, det vil ikke frelse. Kun et tegn frelser: Hans død og opstandelse. Der skal ikke gives denne slægt noget andet tegn. Som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Vores redning er en prædiken om Jesus! I Nineve troede indbyggerne på Jonas’ prædiken og blev tilgivet. Prædikenen om Jesu død og opstandelse er vor redning. Det ord må ind i vore hjerter, så det bliver vores ord. Og da har vi et ord, som gør, at vi bliver frikendt på dommens dag. Evangeliet! Jesus siger jo: På dine ord skal du frikendes. De ord har vi ikke i os selv. Men vi får det af Gud. Guds ord. Evangeliet. Ordet er dig nær i din mund og i dit hjerte, troens ord, som vi prædiker, siger Paulus. Når du med din mund bekender at Jesus er herre og tror, at Gud oprejste ham fra de døde, skal du blive frelst. For enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Guds ord prædiket ind i mit hjerte frelser mig. Det ord har du nu, så du kan bede ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!” Og hvad gør han nu og på dommens dag? Han frelser! Amen.
|
