12. søndag e. trinitatis (II), 29. august 2004 i Gratiakirken og Løsning lutherske Frikirke ved Leif G. Jensen.
Salmer: 383 - 384 - 258 - 167 - 6
Skriftlæsninger: Jonas 2,1-11. Jakob 3,1-2
Evangelium: Matthæus 12,31-42
Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten.
Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes."
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
Urovækkende
Hvad er bespottelse mod Helligånden? Og hvem har begået den synd? Det er nok en af de tanker, vi får, når vi hører dette evangelium. Vi spørger sådan, fordi Jesus i dag siger, at al synd og bespottelse skal tilgives mennesker - men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives. Han siger først, at al synd og bespottelse skal tilgives. Hvad kan han da mene, når han bagefter gør en undtagelse. Vi bliver urolige, fordi ingen af os ønsker at blive ramt af undtagelsen.
Når vi leder efter svar i denne uro, er det helt afgørende, at vi ikke forlader teksten og søger svaret ved at grave i vore tanker og følelser. Vi skal i stedet lytte til evangeliet i sin sammenhæng og høre, hvad Jesus selv sagde både før og efter den foruroligende sætning. Da finder vi ind til det, Jesus vil os.
Jesus inddrager profeten Jonas og hans forkyndelse og anvender det på mennesker i hans samtid, som ikke skal tilgives, men fordømmes. Lad os lytte med.
Jonas og os
Tag først Jonas. Gud sagde til ham: Rejs til Ninive! Men Jonas ville flygte bort fra Herren. Han skulle prædike for mennesker i Ninive. Han skulle prædike Guds ord, Helligåndens ord. Men Jonas sagde et ord imod Gud. Og gjorde alvor af det. Syndede med vilje. Syndede mod Guds vilje med sin egen vilje.
Det understreges i Jonas-bogens indledning: Han tog ned til Jafo. Han fandt et skib, der skulle til Tarshish.. Han betalte, hvad det kostede. Han gik om bord ... bort fra Herren. Bevidste valg og bevidst planlægning. Han er godt klar over, hvad han gør.
Er der tilgivelse, når man på den måde synder med vilje? Eller er Jonas fordømt for evigt? Herren sendte en storm. Jonas blev kastet i havet. Der så ikke ud til at være nogen redning for den ulydige profet. Men det var der. Herren bød en fisk at sluge Jonas. Og fra fiskens bug bad Jonas: Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, / strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. / Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? / Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; / min bøn nåede til dig i dit hellige tempel (Jonas 2).
Midt i undergangen frelses han. Har han ikke talt imod Gud? Har han ikke strittet imod Guds vilje og Guds ånd? Jo! Men alligevel tager vi fejl, hvis vi siger, at der ikke er tilgivelse for hans synd. For Herren frelste ham.
Mænd i Ninive og os
Jesus nævner særligt mændene, som Jonas prædikede for. Lad os derfor også se på deres synd. Gud taler om deres "ondskab". Rejs til den store by Ninive og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab (Jon 1,1). Her blev slået ihjel og bedrevet hor; her var afgudsdyrkelse af værste slags. Er der tilgivelse for sådan en by? Jonas prædikede for dem: Om fyrre dage bliver Ninive ødelagt. Hvad skete? De tog imod ordet! De klædte sig i sæk. Satte sig i støvet. Byens konge sagde: Alle skal vende om fra deres onde vej ... måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede. Da Gud så, at de vendte om, fortrød han og bragte ikke ulykke over dem, som han havde truet med. Hvilken illustration på sætningen: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker.
Jesus forklarer og siger i vort evangelium: Mænd fra Ninive skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Men hvorfor blev de frelst? Og hvorfor skulle mennesker i Jesu samtid fordømmes? Slægten på Jesu tid var jo slet ikke så grove forbrydere, som indbyggerne i Ninive. Nej, men indbyggerne i Ninive omvendte sig. De tog imod Jonas' prædiken, ligesom Jonas selv tog imod den doms-prædiken, Gud holdt for ham i stormen og på havets bund. Men det gjorde de selvgode og selvsikre farisæere på Jesu tid ikke.
Her ser vi, hvad der frelser og hvad der fordømmer: Prædikenen frelser os ... ordet fra Gud. Og afvisningen af prædikenen fordømmer os ... afvisningen af ordet fra Gud.
Jesu samtid og os
Men har jeg da ikke afvist? Har jeg taget imod, som jeg skulle? Ligner jeg ikke farisæerne på Jesu tid? Spørgsmålet rumsterer. Meget kan tyde i den retning. Vi genfinder os også i Jonas. Han er vel ikke bedre, end vi er? Men Herren frelser ham. Så er det altså ikke så let for os at afgøre, hvem vi er i forhold til andre, så vi kan fælde dommen over os selv - eller berolige os selv. Men det er heller ikke meningen, at vi skal det. Vi skal ikke fordømme os selv. Og vi har ikke mandat til at tilgive os selv. Det er Guds sag. Og her er vi ved kernen. De farisæere, Jesus siger de alvorlige ord til, afviste ordet. De modstod vedholdende. Og de krævede i stedet noget andet af Jesus, da de sagde: Vis os et tegn! Sådan har vi måske også sagt. Sådan tænker vi måske også af og til. Jesus advarer stærkt og siger: En ond og utro slægt kræver tegn. Men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. Men det tegn får den trods alt også.
Nogle i Jesu samtid og slægt blev frelst. Også nogle af dem, som havde modstået Jesu undervisning og spottet ham. Røveren på korset havde først spottet Menneskesønnen. Begge røvere spottede. Men røveren på den højre side blev siden ramt af Jesu ord. Han hørte Jesus bede for sine fjender: Fader, tilgiv dem! Da bad han om nåde.
Når vi afsløres som skyldige, har vi da pligt til at fordømme os selv og sige: Jeg har spottet Ånden, så jeg kan ikke blive frelst? Nej! Du hører jo Jesus sige, at de værste forbrydere og modstandere blev frelst: Ninives indbyggere og Jonas selv. Og apostelen Peter siger til mennesker på pinsedagen: I, som har korsfæstet Guds Søn, I, som har gjort jer skyldige i det frygteligste af alt, jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn (ApG 2,38ff).
Vedholdende afvisning af Åndens ord
Men hvad så med Jesu ord om, at bespottelse af Ånden ikke skal tilgives? Den virkelighed og dom hviler over dem, som ikke vil høre og vedholdende afviser Åndens afsløring og Åndens trøst.
Synd mod Ånden er jo netop at sætte sig vedholdende op mod det, Ånden gør, det som er hans fornemste opgave: At overbevise om synd og nåde (Joh 16,9).
Derfor: Hvis du mener, at du har syndet, og at der ikke er noget håb for dig, da er det sandt, at du har syndet, og at der ikke er noget håb i dig. Men det er også sandt, at Helligånden tjener dig, og at syndserkendelsen netop stammer fra ham. Og da må du tie ... og ikke være klogere end han er. For nu viser han dig et tegn: Jesus på korset, Jesus i graven 3 dage og nætter. Her er din frelser! Der er ikke håb i dig, ligesom der ikke var håb i Jonas. Men der er håb for dig, ligesom der var håb for Jonas. For dig, som planlagde ondt. For dig, som levede i hedenskab. For en menighed, der ikke ville tjene Gud. For en kristen, som rejste til en anden by og tænkte, at jeg kunne slippe helt bort fra Gud. For et menneske med et hjerte og en tunge, som har sagt Gud imod.
Er der tilgivelse i denne verden og håb om evigt liv i den verden, som kommer? Helligånden forkynder om Jesus. Og der, hvor denne forkyndelse lyser ind som gennem en lille sprække, der er frelsen på vej, på vej til dig. Men der, hvor mennesket vedholdende afviser denne frelse, der gælder det ord, Jesus siger: Den, som er vantro, skal dømmes. For der er ingen anden frelser end Jesus. Afviser man ham, da er der ingen salighed.
Frelsens ord i dit mørke
Vi beroliges altså ikke, så vi kan lade stå til og være ligeglade med Jesus og hans ord. Men vi finder fred midt i vores uro og angst. Når uroen har ramt dig, og når du tumler med netop de aller sværeste spørgsmål, som vokser ud af det, Jesus her har sagt om bespottelse af Ånden, da lad Gud vise dig det oprørte hav. Lad ham kaste dig overbord. Lad fisken komme og sluge dig. Og sig med Jonas: Jeg har ikke fortjent bedre. Da giver Guds Ånd dig ret. Og så tilføjer han: Men Jesus har fortjent bedre for dig. Og da er du reddet. Du er hans. Tilgivelsen viste sig at nå dig. Den nåede dit øre. Derfor må du tro den med dit hjerte. For ordet om Frelseren er dig nær. Og dermed er frelsen kommet til dig. Frelsens ord er jo Guds ord til dig.
Jonas hørte det vel ikke direkte prædiket i fiskens bug. Men han huskede, hvad han tidligere havde hørt. Derfor bad han til Gud. Sådan må du også tage din tilflugt til det, Gud tidligere har sagt til dig i sin nåde og lovet dig. Du kan stole på Gud, ligesom Jonas kunne stole på ham. Og da er alt vel. Også selv om du måske ikke bliver kastet op på land og igen bliver kaldet til tjeneste her på jord. For Frelsen kommer fra Gud. Jonas viste ikke, om Gud ville bruge ham mere. Han vidste kun: Frelsen kommer fra Gud. Og dermed var han frelst.
Det ved vi også. For det prædikes til os i dag, til hedninger, til frafaldne kristne og jøder og til os.
Det er, hvad Jesus vil os i dag, og det er, hvad Helligånden gør lige nu, så vi kan glæde os over Jonas-tegnet: at Menneskesønnen døde for vore synder og er opstået og lever. Amen.
