Træthed og hvile

Prædiken sidste søndag i kirkeåret
23.- 24. nov. 2024 i Kbh og Aarhus. LGJ

Salmer: 679: Dybt hælder året
#1: Sl 40 Alt mit håb satte jeg til Gud
456: Du, som freden mig forkynder
558: O, kommer hid dog til Guds Søn
-----------------------------------

395v1-3: Herre Kristus, dig til ære
430: O Jesus, søde Jesus, dig
395v4: Herre Kristus, hør os bede

Matthæus 11,28-30:
"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let."

Jesus taler om det, vi alle mærker hver eneste dage: træthed, og om det, vi alle behøver hvert eneste døgn: hvile.

Træthed er en følelse, men mere end det: den sidder både i kroppen og i sindet. Er noget virkeligt inden i mennesket.

Og hvile. Hvile kan også føles, men er meget mere end følelse. Det er hjælp, når vi er udmattede. Hvile til krop og sjæl. Hvile er hemmeligheden bag at have det godt. Hvile til kroppens arme, ryg, ben, muskler, hjerte, ansigt: afspænding, lindring; Hvile til sindet, tanken, så tempoet fra hverdagen hører op, frygten aftager, bekymringerne lægges bort, svigt og skyld tilgives, og freden indfinder sig.

1. Hvorfor bliver vi trætte?

Jesus siger: alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder.

Trætheden kommer af, at I slider. I slider jer trætte og bærer tunge byrder. Og det siger Jesus ikke som en bebrejdelse. Tværtimod! Han havde jo selv taget disciplene med i det arbejde, som han havde kaldet dem til at gøre. Han havde selv lagt de byrder på dem, som gjorde dem trætte. Det ved vi fra kapitlet forud: Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: Gå ud og prædik, Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet. Giv det for intet. (Matt 10).

Også vi har fået et kald fra Gud her i livet. Det hører med til at være menneske. Kaldet til at følge hans bud. Kaldet til at elske ham og være lydig. Og kaldet til at elske vore næste i hjemmet, i naboskabet, i menigheden, i samfundet, i missionen. Derfor arbejder vi og slider i det.

2. Tunge byrder

Lad os overveje sammen, hvad der kan være tungt!

DET ER TUNGT at gøre noget, som ikke lykkes, eller måske lykkes dårligt. Selvkritikken, bebrejdelserne! De er en byrde.

DET ER TUNGT at bære byrder, arbejde og slide i det med ting for andres skyld, men at man ikke møder nogen påskønnelse, tak og glæde hos dem. Bare tavshed og en kold skulder. Det gør træt. Og da fristes vi til at kaste byrden af os, sige op, opgive og undgå kontakten til dem, vi dog skulle blive ved med at hjælpe og elske. Men det er jo en falsk hvile.

Og den fører til en form for træthed, som man kan kalde ”VELFÆRDSTRÆTHED”, nemlig lede ved livet. Livslede. Trætte af livet, trætte af tomheden, meningsløshedens træthed, fordi vi har frigjort os fra dem, som vi hører sammen med: familie, menighed, mennesker i nød.

OG SÅ KAN VI BLIVE ”TRÆTTE AF OS SELV”. Træt af at jeg svigtede. Og ikke kun træt, men også skyldig. I bibelen kaldes det også ”syndserkendelse”. Erkendelse af, at jeg har svigtet. Og at jeg skal stå til ansvar overfor Gud, når jeg vendte ryggen til andre mennesker og frasagde mig dem. Så er vi trætte til døden.

Her nytter det ikke med bortforklaringer. Vi ved jo, at det er et bedrag. Der er heller ingen sand hvile i at overdøve skylden med underholdning, nye indkøb, ekstra ferie.

3. Hvile fra tunge byrder.

Den sande hvile fra skylden finder vi kun i det personlige møde. Vi må gå til den, vi er skyldig overfor: vor næste, ens bror, søster, far, mor, barn, kristne bror, nabo, arbejdskammerat. Vi må blive sagtmodige og ydmyge. Og det siger Jesus, at vi kan lære hos ham: lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Når du ikke synes, at du kan ydmyge dig og bede om tilgivelse, da lær af Jesus! Se, hvordan han ydmygede sig og blev lydig til døden på et kors.

Og han siger: ”Kom til mig!” Gå til din nådige dommer, som bar vore synder på korset. Fortæl det til ham. Og hør tilgivelsen i en prædiken i din menighed. Og i skriftemålet, hvor du får det personligt at høre: Dine synder forlades dig! Det er HVILE.

Det er jo svaret til os – uanset om trætheden skyldes det tunge arbejde, som vi har i vort kald – eller om trætheden skyldes vore svigt, at vi løb fra det, Gud ville bruge os til. Jesus siger: ”Og jeg vil give jer hvile!” Jesus vil give os det. Og i næste sætning knytter han hvilen sammen med det, han kalder os til at gøre:

4. Åget – trillebøren – vognen med hjul

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

Han vil give os hvile, samtidig med at han giver os et åg, så vi kan bruge, når vi skal vores byrde. Et åg er jo ikke i sig selv en byrde, men et hjælpemiddel. Det lægges over skulderen, så man kan hænge den tunge byrde der og bære oprejst med hele sin ryg, i stedet for krumbøjet slæbe byren afsted med sine arme.

Du står med en tung kuffert på 45 kg, hvordan får du den med dig? Jo, hvis en giver dig en vogn, du kan stille den på, så får du den med. Byrden forsvinder ikke. Opgaven er ikke borte, men du har fået et hjælpemiddel, så du kan klare det. Andre eksempler på hjælpemiddel: En trillebør til at køre cementsække og mursten på. En indkøbsvogn til alle dine varer i supermarkedet. En cykel, så du klarer de 7 km i modvind her i november. Det ”åg”, Jesus taler om, er sådan et hjælpemiddel. Han giver os det i sagtmodighed og ydmyg-hed. ”Så skal I finde hvile for jeres sjæle!”

5. Hvilen i sig selv – og hvilen efter arbejde

Hvile kan kun rigtigt mærkes, når der også er et arbejde og en byrde. Byrden giver livet mening. Og når vi så får hjælp til at bære den, da er tjenesten fyldt med glæde, selv om vi sveder og har ondt. Og da er hvilen sød og god. Også midt i arbejdet.

* Hvilen kommer fra, at vi tilhører Gud og ikke os selv. Lige nu er du hans kære barn ved troen og dåben, som han gav dig.

* Det giver dig hvile, at Gud har lovet dig, at du må ”vandre i de gerninger, han har lagt til rette forud” Ef 2,10. Vær på udkig. Han viser dig dem i hverdagen og i Jesu og apostlenes undervisning.

* Og når vi tænker på livet i vores menighed, der er også meget arbejde, giver Jesus os hvile, når han siger: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” Så har han magten. Og han slutter missionsbefalingen med løftet: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!” Det giver en fantastisk hvile, når han nu siger: Gå, Døb, Undervis. Jo, det er et hårdt arbejde at få kontakt til andre. Det er et arbejde at oplære i den kristne tro i familie-andagt. Og for de af os, som bor alene, er det måske et endnu større arbejde at få holdt andagten. Men ”Jesus er med dig alle dage!”

* Det kan også være et tungt arbejde at være mor og far, at være ægtefælle, at være kristen i hverdagen og i menigheden om søndagen? Ja det er! Kan det gøre en træt! Ja, det gør det. Skal vi så give op? Skal vi ophøre med at bære hinandens byrder (Gal 6,1)? Nej. Kristus er hos os og giver os dagligt og rigelige, hvad vi behøver.

Jesus indbyder: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder!” Brug den ugentlige hviledag til at komme til Jesus Kristus i hans kirke og menighed. Hør Evangeliet sammen.

Når vi er trætte, forkynder han: Jeg er ikke træt af jer. I har trættet mig med jeres synder, men jeg tilgiver jer jeres synder.

Profeten Esajas siger: Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes (Es 40,30-31).

Og til sidst:

Hvilen hos Herren er fuldkommen, fordi han – mens vi hviler – hvisker os i øret og siger: ”Jeg har overtaget ansvaret for dig. Når du mislykkes, så lader jeg det alligevel lykkes. Gå bare tilbage til arbejdet. Jeg er hos dig og velsigner dig uanset hvad! Og jeg giver dig evig hvile hos mig, når jeg kommer synligt igen." Sådan er evangeliet! Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk