Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Tiden er til glæde, undervisning og hvile Prædiken på sidste søndag i kirkeåret, 22. nov. 2020. LGJ Evangelium: Matthæus 11,25-30 På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let."   I DENNE TID På den tid tog Jesus til orde og sagde … Det var i tiden, efter at Jesus havde udvalgt og udsendt sine 12 apostle; de havde set, at mennesker tog imod evangeliet og fik håb, men også, at mange afviste det. Det var også den tid, hvor Johannes Døber sad i fængsel, fordi han havde revset kong Herodes for at leve i utugt med sin brors kone. Og Jesus fortæller umiddelbart før vor tekst, hvordan indbyggerne i nabobyerne Korazin og Betsajda havde afvist hans prædiken og undergerninger. Sådan var tiden. Vores tid er på mange måder den samme. Vi mærker evangeliets kraft, når vi deler evangeliet med hinanden og med andre. Men vi møder bestemt også modstand og ligegyldighed. Skal vi så give op, når vi møder modstand som kristne. Skal vi ændre den kristne moral, tilpasse og ændre os til tiden, vi lever i? Og hvad gør vi, hvis vi som Johannes Døber trues med foragt, bøder eller fængsel, når vi prædiker, som Bibelen prædiker? Og hvad med barmhjertighedens gerninger? Kan du ikke også blive træt i tjenesten? På den tid tog Jesus til orde og talte til sin far - i lovprisning, til disciplene – i undervisning - og talte til alle – med trøst.   1. Jesus talte til sin Far – i lovprisning "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje.” Midt i en vanskelig tid tager Jesus os med ind i sin tak til sin Fader, himlens og jordens Herre. Han priser sin Fader, fordi han har skjult evangeliet for de vise og forstandige. Hvorfor mon? Når Jesus og Johannes Døber og Jesus’ apostle prædikede om Guds rige, kaldte til omvendelse og tro på Gud. Guds Søn, Jesus, kom for at frelse hele menneskeslægten. Men vise og kloge mennesker forkastede det, fordi det ikke svarede til deres egen visdom. Med deres høje intelligens krævede flere og andre beviser. De så, at Jesus tog sig de elendige og tilgav umoralske og skyldige deres synder. Det kunne de ikke have! Mennesker skulle forbedre sig, hvis de skulle frelses. Det var deres visdom! Og når Jesus gjorde vel mod syge og døende, bad de om at få helt andre tegn og undergerninger. Skulle han tilfredsstille deres behov for at se flere og andre mirakler? Nej! Han skulle holde fast. For det var Faderen vilje at skjule sig for dem, som afviste Frelseren. Der er ikke andre måder at lære Gud at kende på end gennem Sønnen, Jesus Kristus. Apostlen Paulus forklarer det sådan: 21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. 22 For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, 23 men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; 24 men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. (1 Kor 1,21-24). Apostlen gav ikke op, når mennesker ville kende mennesker gennem deres egen filosofi og visdom. Han prædikede om Jesus som korsfæstet. Vi skal heller ikke give op, når andre forkaster evangeliet. For Gud har bestemt det sådan; Han skjuler sig for dem, der følger egen visdom og forstand. Og Jesu lovsang fortsætter: ”… og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. ” Denne lovsang lærer han os at synge med på. Gud åbenbarer han sig for umyndige. Umyndige er først og fremmest de små, spædbørn, dem, som ikke klarer noget som helst selv. De kan ikke føde sig selv, ikke oplære sig selv, ikke op­dra­ge sig selv, ikke lære sig selv at tale. De behø­ver foræl­dre, som har myndigheden over dem, og som bruger forældremyndigheden i kærlighed. Men faktisk er ethvert menneske umyndigt, også selv om vi juridisk set er myndige. For hvem af os kan klare sig selv? Hvem er klog på livet, så vi kan lave vor egen moral? Gør selviskheden, egoismen og hovmodet os ikke blinde? Gør egenkærligheden os ikke lamme og dovne? Gør sygdom og alderdom os ikke svage og magtesløse? Jo, vi er umyndige. Vi har ikke myndighed og magt, som vi behøver det i livets mange situationer. Vi behøver at sige: ”Fader vor, du som er i himlene, ske din vilje … og giv os i dag vort daglige brød … forlad os vor skyld … fri os fra det onde.” Når vi beder sådan, er vi jo umyndige børn. Og vi begrunder ikke bønnen med: For ”jeg har magt, er myndig og klarer mig”, men: ”For dit er riget, magten og æren i evighed.” Derfor skal vi ikke synke ned i modløshed, når troen på Jesus møder modstand i menigheden eller i vores mission i verden. Vi kan prise Gud, vor Far, fordi han ikke åbenbarer sig for dem, som har nok i deres egen visdom og intelligens og logik, men for dem, som er umyndige.   2) Jesus talte til disciplene – i undervisning ”Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.” Vi har brug for denne undervisning om, hvem Jesus er, og hvordan hans forhold til hans far er. En kristen skal vide dette: Alt er overgivet af Faderen til Sønnen! Alt! Alt står i Guds faders hånd. Og Alt ligger i Jesu hænder. Alt. Dit liv. Alle menneskers liv. Skabelsen, evigheden, frelsen. ”Alt” betyder alt. Jesus siger det også i Matthæus 28,19: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden!” Hvem er da Jesus? Han er den Almægtige. Han fik magten af sin Fader. Mennesket Jesus er almægtig. Og hvad bruger han så sin magt til? Til at åbenbare Faderen for os. Han siger jo: ” og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.” Guds Søn blev menneske for at åbenbarer Gud Fader for os. Der er kun én, som virkelig kender Sønnen: nemlig Faderen. Og der er kun én, som kender Faderen, nemlig Sønnen. Men flere kan lære Faderen at kende, nemlig dem som Sønnen viser, hvem Faderen er. Her står med andre ord: Det er Sønnen, Jesus, der lærer os Faderen at kende. Vi kender kun Gud Fader gennem Guds Søn og det, som Sønnen har gjort for os og har prædiket og undervist os om. Derfor hører vi Guds ord. Det behøver vi at høre i en kultur, hvor det bibelske budskab er i lav kurs. Vi må lytte, lære, læse, forkynde og vokse i forståelsen af evangeliet.   3) Jesus talte til alle – med hvile ” Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagt­mo­dig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." Jesus taler til alle. Og han fortæller, hvem han mener med ”alle”: ”Alle i, som slider jer trætte og bærer tunge byrder.” Og han lover: ”hvile for jeres sjæle!” Man kan være træt af mange grunde: Træt, fordi man bærer tunge byrder. Det er jo en beskrivelse af en mor og en far, som bærer deres børn. De bærer dem, lever for dem, og det er en stor glæde. Men også tungt. Forældre kan blive trætte, meget trætte. Man kan også være træt, fordi man er syg eller gammel. Unge, stærke mennesker kan blive trætte, fordi fremtiden virker uoverskuelig, unge kristne, som kæmper for at gå i Jesu fodspor. De møder hån og fristelser. Det er tungt. Men den største træthed er måske at være træt af sig selv. Træt af egne tanker, tilbøjelig­he­der, dovenskab, ligegyldighed, synd og begær. Jesus indbyder os til, at vi kommer til ham, når vi er trætte – med al slags træthed. Og han vil give os hvile. Hjalp han ikke mødre, som kom til ham med deres små børn? Han velsignede dem! Sådan velsigner han også jeres børn i dåben og med bibelhistorie, og når I lærer jeres børn at bede. Han lover at være med os alle dage! Han lærer os Fadervor, hvor vi kan hvile. Han indbyder til, at vi lever i bøn med ham. Dér er hvile. Og han inviterer os til skriftemål og nadver, hvor han er hos os med tilgivelse og med sit Jesus’ legeme og blod. – Og samtidig opmuntrer han til at vi tager hans åg på vore skuldre: Et åg er ikke en ekstra byrde, men et hjælpemiddel, så man kan bære tunge byrder. Vor hjælp er nåden, tilgivelsen, Guds løfter. Med hans løfter kan du tjene andre i frimodighed. Sådan taler Jesus Kristus os i denne tid, som kan være vanskelig. Det er en tid til lovprisning, til undervisning og til hvile. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk