Glæde i denne tid

Sidste søndag i kirkeåret 2002. Løsning og Århus. pastor Leif G. Jensen
Salmer: 679- 286 - 558 - 430 - 395

Matthæusevangeliet 11,25-30

På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Herre! Amen.

Når hjertet er glad og trygt, kan det strømme over med skønne ord. Glæden strømmer over, og takken og trygheden viser sig. Vi synger af glæde for Gud, og vi viser måske også overfor andre, hvor godt det er at være til. De mærker det på os.

Men sådan er det jo ikke altid. Det er måske ikke så ofte endda. Her i november - ved slutningen af kirkeåret - kan vi godt blive stille og tænke særligt efter. Hvordan går det? Hvordan går det i mit liv? Hvordan går det i familiens og i menighedens liv? Hvordan går det i vores samfund? Tænk, da at finde virkelig hvile og kunne sige, som Jesus gør, "Jeg priser dig, Fader!" Eller som en af salmisterne i Gamle Testamente siger det: "Mit hjerte strømmer over med skønne ord" (Sl 45,2).

Men er det ikke kun den overfladiske, som kan være glad? Kan man være glad som et ansvarligt menneske, når man tænker på den tid, man lever i?

Jesus var glad! Og Jesus indbyder os til at dele hans glæde - få del i hans fred og hvile ud hos ham. Han indbyder os: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. - Men er det ikke, fordi han levede på en anden tid end vores? Gælder det dig og mig her i dette efterår - i vores tid, i vores samfund og menighed og i vor private situation?

I denne tid

Hvordan var tiden, da Jesus sagde det første gang? Søndagsevangeliet står hos Matthæus i kapitel 11, som begynder med at fortælle, at Johannes var i fængsel. Det menneske, som havde stået i spidsen for en hel vækkelse, som havde prædiket om Kristus, og som havde døbt så mange mennesker, han sad i fængsel. Det var en svær tid. Nogle nød det søde liv. Det var faktisk baggrunden for, at Johannes blev fængslet. Han blev fængslet, fordi han kompromisløst havde talt imod det søde liv i løssluppethed og selvnydelse - Herodes' liv - farisæeres liv. - Det var ikke opmuntrende at tænke på.

Og i samme kapitel hører vi, at Jesus sagde hårde ting om og til de byer, hvor han på en særlig måde havde vist, hvem han var, og hvor stor barmhjertighed Gud har til syge og elendige mennesker. "Korazin og Betsajda og Kapernaum, I omvendte jer ikke ved min prædiken. Derfor vil det gå jer værre på dommens dag, end det vil gå en by som Sodoma." - Ikke opmuntrende.

Det var ikke nogen let tid for disciplene og for Jesus dengang. Det var en vanskelig tid. Hvem tager imod evangeliet? Er det ikke håbløst, Jesus? Er der noget, som kan glæde dit hjerte og os andre i sådan en tid?

Og tænker vi på vor egen tid, er det så meget bedre? Er ligegyldigheden ikke som et net, som kan være på vej til at indfange både enkelte kristne og hele menigheder og kirkesamfund? Hvem vil stå fast på Guds vilje, som Johannes Døber gjorde? Hvem er rede til at lide afsavn for Guds riges skyld?

Netop på den tid var Jesus fuld af sang

På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig."

Jesus ser mere, end vi ser. Han ser det, som er skjult for vise og forstandige, det, som så mange dage om året er skjult - også for os. Han ser ud over det, som vi kan opfatte med vores forstand og visdom. Og han fryder sig. Og han fortæller os derom, for at åbenbare det også for os, så der må være dæmring af daggry i vores liv - også på dage, hvor du synes, at det går mod dårligere tider.

Jesus ser os og vores tid i frelsens og evighedens perspektiv. Og han glæder sig over de umyndige og deres frelse. For Jesus findes der intet større end at samle et menneske op og tage det ind i sit fællesskab. Han fortæller et sted, at det glæder helt ind i himlen. Englene hos Gud glæder sig over mennesker, som samles op og kommer ind i Guds fællesskab. Glæde hos Gud. Det er den glæde, Jesus bærer med sig og deler ud af.

Hvile og glæde i dag

Men hvordan kan vi glædes i Gud, når vi klemmes af fortiden og trykkes af fremtiden? Vi føler os afmægtige. Det kan være svært at klare det stykke af virkeligheden, som vi ser lige i øjeblikket.

Når vi tænker og taler sådan, er vi på en måde "de umyndige", som evangeliet taler om.

Hvad er det da, han vil åbenbare for de umyndige og svage? Hvad vil han åbenbare for os? At hans Fader har overgivet ham alt. Dvs. at vores dag i går - og i forgårs - altså fortiden med alt, hvad der klemmer og tynger må underordne sig under hans magt. Både andres skyld - og vores egen. Jesus er gået ind iblandt os med sit liv og sin korsdød og har påtaget sig vores fortid. De evige følger af skyld har han taget på sig. Og følgerne i vores og andres liv, følger, som vi måske aldrig bliver helt kvit, dem vil han lindre med sit nærvær hos os. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Han giver hvile fra skylden. Hvile ved at vi ser ham som vores almægtige Herre og som vores korsfæstede Herre. Når du føler dig umyndig og afmægtig, er han stadig myndig og mægtig. Han bød over havet og stormen, over onde ånder og sygdom. Han havde magt til at tilgive. Og det har han stadig. Til Jesus kan vi overgive os. "Kom til mig!" siger han.

Det gælder også fremtiden: Når fremtiden gør os beklemt og fylder os med bekymring, kan Jesus fortælle os noget godt om fremtiden: Som det lyder i søndagens læsning fra Profeten Joel: Til sidst .... skal det ske ... Han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem. ... Han gør ende på krig.

Han lader evangeliet lyde og udbrede i verden, og han giver ikke op. Han arbejdede videre efter at Johannes var fængslet og senere også halshugget. Han fører sin mission videre også i dag i lande, hvor kristne lider døden for deres tros skyld.

Hans mission afhænger ikke af vore visioner, men af hans eget overblik. Det, vi skal, er ikke at skabe os visioner, men at se hen til ham. Lytte til hans løfter. Og han lover frelse og fred. Han lover at gøre os salige og glade i al evighed!

Det måtte Johannes Døber hvile i: Kristus gør det. Han gør det i virkeligheden. Den tid, Gud brugte Johannes som sin tjener, var en glædens tid. Men den tid, hvor Gud overgav tjenesten til andre, blev også en glædens tid. For HERREN glemmer ikke sin tjener. Han glemmer ikke dig.

Træstykket på skulderen

Og når han giver os hvile, gør han os ikke dermed arbejdsløse eller sætter os fra bestillingen, men styrker os i kaldet og gør tjenesten til at udholde. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

"Åget" er det træ-stykke, som man i gamle dage lagde over skuldrene, så man bedre kunne løfte de tunge byrder. Åget var ikke en byrde, men en hjælp til lettere at bære byrderne. Sådan har Jesus også et åg til os, som er gavnligt - som gør dagens byrde lettere.

Det er på den ene side tilgivelsen, syndernes forladelse, som gør skyldens byrder fra i går og i forgårs til at have med at gøre. Tilgivelsen giver os hvile! Virkelig hvile. Hvile fra al skyld.

Og det er på den anden side hans løfter om at sørge for os i morgen og i overmorgen. Jo mere vi stoler på, at han har overblik og magt til at sørge for os og vore kære i dagene, der kommer, desto lettere bliver det at gå ind i den tjeneste, som han kalder os til i den kommende tid. Hans løfter gør byrden let at bære.

Det er en hvile at være der, hvor Herren har sat os. For han vil selv være der midt under vore byrder og give os hvile både før og efter. Sådan glæder han os i denne tid. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk november 2003. Rettet marts 2004