Når du hører om Kristi gerninger

3. advent, 14. december 2014 i København, Aarhus og Løsning. LGJ.
Salmer: Nu tænder vi det tredje lys, 326 Herre Jesus, på dit ord. 129-salmer nr. 882: Verden i det onde sænkes. 65: Store Gud og frelsermand. 62: Tak og ære. 432: Jesus Krist, du gav mig livet. Sange og Salmer 171: Kom, lad os nu på børnevis.
Tekstlæsninger: Esajas 35 og 1 Korintherbrev 4,1-5
www.vivit.dk/praediken.  post@vivit.dk

Evangelium: Matthæus 11,2-10
Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig."
Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.

"SALIG DEN, DER IKKE FORARGES PÅ MIG"
Evangeliet fortæller om Johannes døber og hans disciple - og om Jesus. Men hvad kommer det os ved? Jesus svarer: ”Og salig den, som ikke forarges på mig!” (v6). Han siger det om os, som hører evangeliet og har en tjeneste. Jesus indrømmer hermed, at der kan være grunde til at tage afstand og sige nej til Kristus og sand kristendom. Både nej til at tro på ham og nej til at tjene ham. For det, vi hører om Johannes, gør det ikke bare sjovt at være kristen! Livet kan blive vanskeligt, ligesom det blev for Johannes Døber og hans disciple. Hvordan stemmer det med, at Gud sørgede for dem – og for os? Derfor er sætningen ”Salig den, som ikke forarges på mig!” en slags hovedsætning i dag. Vi har brug hjælp og støtte, både til at tro og til at holde ud i tjenesten. Men hvordan hjælper han os til det?

Før vi leder efter svaret i evangeliet , så lad os først et øjeblik overveje, hvordan hjælpen havde set ud, hvis vi skulle bestemme. Mit bud er, at Matthæus kunne havde skrevet, at Johannes blev sat fri fra fængslet og fik oprejsning. Og at Jesus lovede sine tilhørere og os, at det ville gå dem noget bedre. For en kristen præst vil gerne mærke et skulderklap nu og da i stedet for fængsling. Og en kristen menighed, som trofast holder sig til Kristus og tager sig af ensomme og svage, kan jo også behøve en succeshistorie nu og da. Ellers kan vi ikke holde det ud. - Men Johannes blev ikke befriet fra fængslet. Han blev halshugget. Og Jesus lovede ikke, at de øvrige disciple ville undgå lidelse og afsavn. Alligevel hjælper evangeliet hjælper os.

Vi får hjælp, når vi hører og forstår to ting: nemlig 1) grunden til, at denne trofaste tjener var fængslet, og grunden til, at vi kommer ud for lidelser og dybe nederlag. Og 2) at Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, og når også vi hører om Kristi gerninger. Her er en glæde, som er vores uanset, hvordan det ellers går os. Her er hjælpen til os, så vi ikke forarges på Jesus, selv om meget i vores liv er ufatteligt svært.

1. HVORFOR VAR JOHANNES DØBER I FÆNGSEL? OG HVORFOR HAR VI DET, SOM VI HAR DET?

a) Johannes var i fængsel, fordi han udførte sin opgave og prædikede Guds vilje uden at gøre forskel på folk! - Men havde han da ikke fortjent bedre? – Måske. Men evangeliet handler jo netop ikke om at det går os efter fortjeneste. Det handler om Frelse af nåde! – Derfor går det os ikke efter fortjeneste, hverken her i livet eller når vi skal dø.

Johannes havde prædiket for tusindvis af mennesker, at Gud ville have dem tilbage: tilbage til livet, til håbet og til kærligheden! Johannes havde fortalt det til fåreavlere og husmødre, købmænd og soldater, prosti­tuerede og toldere. Også til farisæere, ja, selv til landsfyrsten Herodes. Og han havde døbt i hundre­devis af mennesker til syndernes forladelse. Sådan vendte de tilbage til Gud. Men i enkelte tilfælde sendte han mennesker hjem uden at døbe dem. Nemlig farisæere, som anså sig selv for gode nok i sig selv. Og landsfyrsten Herodes, som jo ikke ligefrem var nogen kristen. Problemet med Herodes var bl.a., at han havde byttet sin kone ud med sin brors kone. Og det modsagde Johannes. Fyrsten svarede igen med at kaste den trodsige profet i fængsel i håb om at stemningen ville lægge sig og han kunne få fred til at leve sine lyster ud uden kritik.

Johannes var altså fængslet, fordi han tjente Gud. Han kunne have undgået fængsling og fået sin gang i kongens slotte som hof­prædi­kant, hvis han havde givet Herodes medvind. Men han forblev tro mod sin opgave og var en fri tjener, i Guds gode varetægt, selv om han sad i fæng­sel. Derfor var Johannes en fri mand, selv om han var fængslet.

b) På samme måde med enhver kristen. Vi har hørt evangeliet. Vi er vendt tilbage til Gud. Og vi blev døbt til syndernes forladelse: sat frie fra døden og dommen! Og helt frivilligt har vi sagt JA TAK til den frelse han omfavner os med i Kristus. Og vi ønsker at leve leve i troskab mod hans vilje med vores liv med andre mennesker.

Men føler du altid, at det er en frihed? Nej. Dit selviske begær er fængslet. Din gamle Adam er korsfæstet. Du er som kristen bundet til troskab mod familie, menighed og din næste. Du kan ikke gøre det, som så mange andre gør. Når du oplever at du ikke får nok ud af livet, fordi du er bundet til troskab og kærlighed og tjeneste. Men det er jo din lykke. Gud har befriet dig fra alt ondt. Du ved også, at du til enhver tid kan slippe ud af dit kald og nyde kødets og syndens lyst. Det er ingen kunst. Så tak din Gud, fordi han har sat grænser for dit liv, så du ikke mere har noget valg. For han elsker dig. Og meningen med livet er, at du elsker din næste!

Og det, som gælder for enhver kristen, gælder også for præster. Vi skal vende menne­skers hjerter tilbage til Gud og døbe til syn­dernes forladelse. Vi skal modsige moderne farisæeres forar­gelse over, at tilgivel­sen er grænseløs og gratis. Og vi skal modsige menighedsmedlemmer, der vil være landsfyrster i deres eget liv mht. sex og begær. Vi skal holde fast ved, at ingen må forstøde sin ægtefælle for at finde tilfreds­stillelse hos en yngre model. Og hvis vi præster synes, at det er for vanskeligt, så kan de jo huske på den ugifte profet på 30 år, som blev i fængslet, fordi han holdt fast ved Guds kald og ved den Frelsende sandhed. Da vil vi ikke tage afstand fra Jesus, men holde os til ham. - Jo, det er godt at vide, hvorfor det nogen gange er svært at være kristen. Sådan er det bare.

2. DET ANDET ER, HVAD JOHANNES HØRTE I FÆNGSLET. OG HVAD VI HØRER I VORES HVERDAG.

a) Matthæus fortæller, at Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger. Kristi gerninger udfoldede sig udenfor fængslet. Og de nåede også ind i fængslet til Johannes. For hans disciple besøgte ham og fortalte ham om alt det, Jesus gjorde. Og da sendte Johannes dem tilbage til Jesus med spørgsmålet, om han var den, der kom­mer, eller om de skulle vente en anden.

Fra Skriften ved vi, at Johannes altid havde vidst, at Jesus var Frelseren. Allerede som foster blev han fyldt af Helligånden, da Maria bar på Jesus og besøgte Elisabeth, som bar på Johannes (Luk 1). Og Johannes fortæller selv at det blev tydeligt ved Jesu dåb. Her så han Ånden dale ned over Jesus og blive over ham. (Joh 3). Og han pegede på Jesus og sagde: ”Se Guds lam. Han bærer verdens synd” (Joh 1). Og nu hørte han så i fængslet om ”Kristi gerninger”. Og disciplene kom tilbage og fortalte, at Jesus havde givet enkens søn i Nain livet tilbage, helbredt lamme og givet synet til blinde. Og højdepunktet var, at evangeliet blev for fattige!

Nu står der så i evangeliet, at Johannes hørte om Kristi gerninger, og derfor sendte bud og spurgte Jesus, om han var Kristus. Det er at gå meget vidt, at udlede heraf, at Johannes havde mistet troen. Den, som har mistet troen, sender jo ikke bud til Jesus, men lukker af i bitterhed. Han troede derimod på det, han havde forkyndt. Men hvorfor skulle han ikke selv have brug for at få det bekræftet? Peter fortæller i sit 1. brev, at profeterne selv undrede sig over det, de prædikede og grundede over, hvordan profetierne ville blive opfyldt (1 Pet 1,12-14). Sådan havde Johannes det nok også. Han talte med Gud om, hvordan den tid ville blive, som Ånden forkyndte om gennem ham. Og ved at sende disciplene hen til Jesus, fik han svar. Og hans disciple hørte det direkte fra Jesus.

b) Der er en herlig parallel mellem Johannes Døber og ældre medlemmer i vore menigheder. Ligesom det må have været svært for Johannes disciple at forstå, hvorfor deres Mester skulle sidde i fængsel i slutningen de sidste måneder af sit liv, sådan kan det også være svært at forstå, at kristne skal blive svage og magtesløse og sidde lukket ind i deres hjem eller bundet til en kørestol eller sygeseng. Det kan næsten få os til at tvivle på Gud.

Men hjælper de os, når vi hører dem sende bud til Jesus i bønnen. De lever af Kristi gerninger. Det er en af de største velsignelser ved at være præst. De ældre i menighederne har i årevis fortalt mig om Kristi gerninger, når jeg var på besøg – og de bliver ved. Samtidig vil de høre om Kristi gerninger. - Vi, der ligesom Johannes’ disciple er sendebud mellem Jesus og ældre kristne, mærker en stor velsignelse. Derfor kan jeg kun opfordre til, at flere besøger de ældre i menig­heden – lytter til deres vidnesbyrd om Jesus – og deler evangeliet med dem. Når du er i nød og når du møder modstand , da er én ting nødvendig for dig: at du hører om det, Kristus har gjort for dig og for alle. Hjælpen består i at det bekræftes for os, at det, som Jesus gjorde, netop var opfyldelsen af løfterne hos Esajas: Es 35,5-6.

Og hør så til sidst, hvad Jesus siger om Johannes: Han spørger sine tilhørere: ”Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden. Eller et menneske i fornemme klæder? – Nej! Jeg siger jer: han er mere end en profet.” Jesus viser os Johannes’ trofasthed. Den stammede fra, at han hørte om Kristi gerninger. Og dermed hjælper Jesus os til at holde ud, når vi kommer ud for modgang i vort kristenliv. Kristi velgerninger mod dig og andre er din styrke. Tjen Gud uden at vige af for stemninger hos dig selv og hos andre. Og stræb ikke efter et luksus-kristenliv, men det kristenliv, Gud har til dig! Jo mere vi ser ind i Johannes liv med Jesus, desto mere mærker vi, at han var salig, og at vi også er det. Og da ønsker vi kun dette ene: at være hos ham og være i hans tjeneste. Amen.

Lagt på www.vivit.dk 14.12.2014 post@vivit.dk