Skal Kristus kasseres? 3. søndag i advent, 15.12.2002. Løsning og Århus. Leif G. Jensen
Salmer: 60, 74v2, Kingo-salme (se nedenfor), 444, 55.Matthæus 11,2-10
Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig." Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han."
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
Johannes Døber sendte bud til Jesus fra fængslet. Han havde hørt om "Kristi gerninger" og spurgte, om Jesus var Kristus, eller "skal vi vente en anden?" Jesus nævner i sit svar "Kristus-gerningerne", som er et forvarsel på den evige salighed: mennesker hjælpes til legeme og sjæl. Derfor skal vi ikke vente nogen anden Kristus end Jesus. Han er Kristus. Umiddelbart derefter begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes. Han stillede dem spørgsmål for at få dem til at overveje og tænke med. Det er tydeligt, at det var vigtigt for Jesus, at folk havde den rette holdning til Johannes. Og Jesus siger store ting om Johannes: at han er Guds profet, ja, endnu mere end det! Derfor handler tredje søndag i advent om de tjenere, Gud bruger, og om vores forhold til deres tjeneste.
Tillid - helt afgørende
Det var helt afgørende, at de mennesker, som kom til tro på Gud gennem Johannes' prædiken, ikke stødte Johannes og hans prædiken fra sig, nu hvor deres "profet" var kastet i fængsel. Det er helt parallelt til, at Paulus i søndagens epistel fra 1. Korintherbrev 4 taler om, hvordan man skal se på ham og på andre, som tjener Kristus. "Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder."
Johannes var Kristi tjener. Og Paulus var Kristi tjener. Han slår det ofte fast i begyndelsen af sine breve. "Paulus, Jesu Kristi tjener ..." (Rom 1,1). Johannes' og Paulus' myndighed bestod i, at Kristus var deres Herre, og at Gud havde kaldet dem til at tjene mennesker med sit ord. Også i dag er det alt afgørende for en menighed og for hver enkelt af os som kristne at anse det ord, Guds profeter og apostle har givet os i Bibelen, som Guds ord til os. Vores forhold til dem og vores forhold til Gud kan ikke skilles ad.
Troskab - et absolut krav til præsten
Paulus fortsætter i søndagens epistel med at sige: Her (i Kristus-tjenesten) kræves det af forvaltere, at de findes tro. Paulus kræver troskab af alle, som er kaldet i tjeneste for Jesus Kristus. Troskab mod Kristus og mod Guds åbenbaring i Bibelen er et ubetinget krav til enhver præst. Kristne bør for troens skyld betragte dem som Kristi tjenere, hvis de ellers er tro mod Kristus og giver hans ord videre. De må ikke forkaste dem eller tænke ringe om dem, som trofast holder sig til Kristus og forkynder hans ord.
Hvis vi sammenligner med tjenere, som varter op ved en fest, har vi en god illustration på, at tjenere på den ene side er nødvendige, og at deres person på den anden side ikke spiller nogen som helst rolle. - Der bliver ikke serveret nogen mad ved en fest uden gennem tjenerne. Alligevel spørger ingen efter en tjeners navn. Vi ærer værten ved at bruge tjenerne og tage imod det, de serverer. På samme måde må vi gerne glemme, hvad Kristi tjenere hedder. Men vi skal tage imod det, menighedens præst bringer os fra Gud. For Jesus Kristus bruger ham som sin tjener. Det er også vigtigt, at tjeneren selv er klar over, hvad han er: nemlig en hyrde og sjælesørger, som tjener Kristus, og som derfor skal være tro overfor sin Herre og overfor det ord, som Kristus vil give videre til menigheden gennem tjeneren.
Tjenere, der bliver kasseret
Det gik menneskeligt talt dårligt for mange af de profeter og apostle, Gud tog i sin tjeneste. De sled sig op og blev slidt ned. De blev brugt, og de blev også misbrugt. På samme måde med Jesus selv: Han lod sig bruge og atter bruge - og misbruge. Han ofrede sig selv. Han var tjeneren over alle tjenere og gav sit liv som løsesum for mange.
Jesu tjeneste er det inderste i vores kristne tro. Jesus er vores frelser, som led den mest ydmygende død på et kors for at tjene os. Det er underligt at tænke på, at hans tjeneste nåede sit højdepunkt, netop da han blev kasseret af mennesker og forladt af Gud. Jesu død på korset ser ikke blot ringe og elendig ud. Det er direkte forkasteligt, hvad der sker. Og mange forkaster da også den kristne tro, netop når de hører, hvad der er troens kerne og inderste indhold: nemlig Kristi død i vort sted. Det var derfor Jesus sagde: " ... evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig." Jesus sørger for Johannes og sender ham og hans disciple dette gode svar.
Ikke den fængslede tjener, men dem i bløde klæder vækker bekymring
Det kommer tydeligt til udtryk i søndagens evangelium, at Jesus er bekymret for, om folkeskarerne vil forkaste evangeliet. De præster, som denne søndag bruger tiden på at tale om tjenerens (Johannes') tvivl vender op og ned på teksten. For Jesus taler netop ikke til folk om Johannes' tvivl, men om Johannes' trofasthed. Det, som vækker bekymring hos Jesus, er tilhørernes mulige forargelse over evangeliet og efterfølgende forkastelse både af Johannes og Jesus. Johannes har givetvis været i stor nød i sit fængsel, sådan som også Jeremias, Esajas og andre profeter kendte til lidelse i tjenesten, og ligesom Jesu apostle led meget ondt for Krist skyld (2 Kor 11,23-29). Jesus sørgede for Johannes og hans disciple med sit klare svar. Men ville tilhørerne også tro på dette budskab, nu hvor Johannes var ved at forsvinde ud af billedet? Og vil budskabet blive troet af folk i dag? Det er spørgsmålet og udfordringen til os.
Kristen i tider med modgang
Det er let nok at være kristen under medgang. Det er let nok at tro, når andre er begejstrede for det, man tror på. Sådan var det ingen sag at være med ude ved Jordan-floden, hvor mange mennesker omvendte sig. Det var nærmest en folkebevægelse. På samme måde var det også let nok at være discipel, da Jesus red ind i Jerusalem, da man hujede og hyldede ham i flok. Men det blev dødsens svært, da de samme mennesker stod ved korset og måtte indse deres svigt og skyld. Det er ikke enkelt at være kristen, når man tre år efter sin dåb og omvendelse må indse, at det ikke er blevet meget bedre med én selv, og at man har brug for en stedfortræder for at blive frelst. Det blev svært for Peter, da han mærkede, at det kunne komme til at koste at være Jesu discipel.
De første år som kristen er man måske begejstret og kan have sine drømme her på jorden med henblik på mission og menighed. Men når begejstringen tager af, og ens livsvilkår bliver vanskelige, hvad bliver der da af troen? Du synes måske, at det hele burde have udviklet sig anderledes og betydeligt bedre, end det gjorde. Da er spørgsmålet for dig, som er præst:, om du vil forblive trofast mod Kristus? Og for dig, som har dine reservationer overfor andre kristne i menigheden, drejer det sig nu om, at du forbliver tro mod Kristus og stadig elsker dem, som venter på din trofasthed!
Johannes Døber vidste, at der kun var én ting, der gjaldt for en tjener, nemlig at være tro mod den Herre, som havde kaldet ham til at prædike. Derfor prædikede han sandheden ind i kong Herodes' ægteskabsbrud, også selv om Johannes mistede livet ved det. Sådan skal du, præst, prædike Guds ord om synden aktuelt og direkte ind i den menighed, hvor Kristus har sat dig. Og mens Kristi tjener forkastes for sandhedens skyld, går løgnen rundt i bløde klæder og lever i velstand. Og den slår sig til ro med sin velstand. Vi er vanskelige at råbe op i vores nydelse af os selv. Og det farlige er, at vi let tager gode livsvilkår som et tegn på, at Gud er med os. Men var Gud med Johannes i fængslet, eller var han med Herodes på slottet?
Derfor skal vi ikke klage, når livet går os imod. Og heller ikke, når vi mærker skyld i vores samvittighed. Det er Herren, som fører os, og det er Guds Ånd, som afslører os. Og netop sådan bliver evangeliet levende for os. Dette sidste ord i Jesu svar til Johannes "Evangeliet forkyndes for fattige" bliver stående sammen med ordet: "Og salig den, som ikke forarges på mig." Evangeliet forkyndes for fattige unge, som midt i tyverne må indse, at meget i deres ungdomsliv mislykkedes og gjorde dem skyldige. Evangeliet forkyndes for fattige forældre, som mærker, at de er skyldige i forhold til deres børn. For fattige! Dvs. for mennesker, som ikke ved hjælp af deres kristendom har kunnet hæve sig op af synden og skylden, så de ikke længere behøver Jesus som forsoner. Det er dem, der skal høre det.
For dém er der håb
Evangeliet om Jesus giver håb til mennesker, som stadig må indse, at de er syndere. Ja, der er netop håb for dém og kun for dem. Evangeliet lyder netop for fattige: For dem, som efter 5 år mærker, at de stadig har brug for syndernes forladelse og Jesu tilgivelse. For dem, som efter 10 års kristenliv mærker, at deres drømme om succes i menigheden ikke gik i opfyldelse. Og for dem, som efter 15 år kan være på nippet til at forkaste Jesus og kristendommen, fordi de menneskeligt talt ikke fik mere ud af det, end de gjorde. Da tænk på Kristus og hans tjenere. Lad dig igen belære om, hvad Kristus måtte lide for din skyld, og hvad der er sand kristendom. Lad Kristus-tjenere servere og forkynde Guds ord ind i dit liv.
Når andre påstår, at du ikke har meget at fejre som kristen, da vær med til fest i kirken og tag imod Kristi tilgivelse og tag imod kaldet til at tjene ham. Da får vi virkelig lov til at erfare, at der ikke er noget større. Og vi føres ind i forbøn for dem, der som Johannes er forfulgte for evangeliets skyld i dag. Vi mærker, at det også er godt at bruge vore julegavepenge på andet end os selv, f.eks. på at et kristent børnehjem i Brasilien får de nødvendige midler til deres arbejde. Og vi bliver ikke skuffede, når vi bruger tid på at læse profeternes ord, at lytte, bede og lovprise Gud i andagt og gudstjeneste. For Jesus siger: "Salig den, som ikke tager anstød af alt det, som er svagt og svært, men tror på mig under sådanne forhold."
Herren bevare os altid i denne Kristus-tro og dette Kristus-håb. Amen.
Salme af Th.Kingo til 3. søndag i advent O Jesus, i din menighed, / som du har kær og ynder, / der findes forskel stor blandt dem, / som ordet dit forkynder
2. Hvor få er de, der lader sig / i nød og fængsel drive, / fordi med smigr og løgn de ej / din sandhed overgive.
3. Som Døberen er kun så få, / der sandhed klart udsige, / og lader blod for sandhed gå, / vil ikke sværdet vige.
4. Som røret er de flestes sind, / i flok er de vel glade, / men blæser op en trussels vind, / de svigte og forsage.
5. De flinke og de stærkes hud / de frygter for at røre; / at vaske dem med lovens lud / undser de sig at gøre.
6. Dog har du, Jesus, også dem, / som sandhed har på læbe, / som står imod al modgang slem / og ordet frejdigt præke.
7. Oplys dem med din gode Ånd, / ret at profeter være, / og styrk dem ved din egen hånd / at tale for din ære.
8. Lad dem som gode engle stå / på sandheds rette veje, / så de med os omsider må / din æres himmel eje.