10. søndag e. trinitatis (II) i Løsning og Aarhus. Pastor Leif G. Jensen
Salmer: 383 - 439 - 352 | 465 - 430 - 349
Læsninger: Det gamle Testamente: Ezekiel 33,23.30-33. Epistel: Hebr.3,7-14Matthæusevangeliet 11,16-24
"Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger."
Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I [helvedet] skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig."
Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus! Amen.
Forleden sagde min kone til børnene: "Nu skal vi have 5 minutters sjov." Og det var både de og jeg med på. 5 minutters sjov. Det kan vel ikke være for meget en gang om dagen! - Dejligt, når barnet kommer op i den voksne! Det er vi vist ikke alt for gode til hjemme hos os. Men vi vil jo gerne, når det kommer til stykket. Hvorfor altid gå og være tør som en pind?
På den anden side er det ikke rart, hvis et menneske ønsker sig til fest hver weekend. Da får det brug for tilsætningsstoffer for at holde gejsten oppe. Alkohol og piller. Ingen alvor. Ingen dybde i livet. Ingen tjeneste og forpligtelse overfor en ensom ven. Mest beruselse og oplevelse. For man vil ikke sidde weekenden over som en "tør pind". - Men er det da bedre at blive en slikkepind, som lever for at nyde sig selv? Er der ikke andre muligheder? Står valget mellem at have en tør og vissen tilværelse eller altid skulle have en slikkepind i hånden?
Karakteristik af slægten
Jesus spørger: Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Det virker, som om han vil have os til at tænke med. Hvad synes I? Hvordan lever folk i dag? Hvad karakteriserer befolkningen? Og hvordan er det med din familie og slægt?
KD skrev fredag d. 25.08: På kun 10 år har danskerne formået at øge deres forbrug med 25 procent. Samtidig er reallønnen steget mere end 10 år i træk. Det er væltet ind med (såkaldt) varige forbrugsgoder i private hjem. Nød og elendighed i katastrofeområder og krigs-zoner kunne godt have aftaget vores overskud. Og den åndelige nød i vort eget land kalder på mission og tjeneste. Men er vores offertjeneste vokset med 25%? Jesus sagde i søndags til os: "Sælg og giv almisse!" Hvad er sket i mellemtiden? Mente han det da ikke? Sagde han det kun for sjov? Der skrives og tales også en del om alkohol-forbruget blandt mange unge. Det høje forbrug er symptom på en generation og en slægt, som ikke kun vil have 5 minutters sjov, men helst lever hele livet for sjov: dvs. for at nyde sig selv og så på et tidspunkt få så behagelig død som muligt - og derefter slut.
Jesus svarer selv på spørgsmålet og giver os sin vurdering af slægten og fortæller, hvordan dens evige fremtid bliver. Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. Han opfordrer ofte til, at vi bliver som børn, men aldrig til barnagtighed. Barnagtige er vi, når vi selv vil bestemme. Al leg går i stykker, når børn vil bestemme over hinanden.
Jesus nævner to lege, som børn dengang legede på torvet: En, der handlede om at lege dans og fest (en efterligning af de voksnes fester, måske bryllup). Og en anden, der handlede om at lege begravelse og sorg med klagesang, skrig og gråd. Denne slægt er som børn, der vil bestemme, hvornår både de selv og andre skal danse og græde. Men det går jo ikke i virkeligheden. Det går ikke at ville til fest, hvis der ikke er en anledning. Hvis virkeligheden kalder på sorg og tjeneste, er det vigtigt, at vi er med på det. Og når der er bryllup og fest i familien, er det også afgørende for os og for de andre, at vi er med på det.
Og nu fortæller Jesus, hvad han tænker på:
Falsk livsnydelse
For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat.
Døberen kaldte til omvendelse fra et liv, hvor man levede for at nyde sig selv. Om det så var de skriftkloge og farisæerne, der i fulde drag nød deres egen fromhed og skriftklogskab, eller det var toldere og skøger, der (nok i lidt mindre grad) nød livet i penge- og sexmisbrug. Johannes kom og kaldte til omvendelse. Han talte imod den falske livsnydelse. Og han blev afvist af de fleste.
Hvad gør man i dag? Hvad gør du? Du lytter måske gerne til en prædiken, som taler om falsk livsnydelse. Måske er prædikenen også konkret, så den taler om overforbrug og misbrug af penge og sex. Du føler dig truffet og ramt. Men vil du af den grund give afkald på utugt og pengemisbrug? Vil du - som Johannes Døber dengang sagde - dele din mad og dine klæder med den, der intet har? Vil du leve sparsomt for din egen del? Ser du en god og glædelig fremtid for dig i nøjsomhed og gudsfrygt? - Eller rejser du dig snarere fra kirkebænken efter sådan en prædiken og tænker, at der ingen rimelighed er i at tale og gøre sådan i vor tid.
"Fest mindst én gang om ugen." Det er ikke et ualmindeligt krav til livet blandt unge. Og mange voksne stiller samme krav til deres liv. Ja, de har måske lært deres unge at leve sådan gennem den måde, de selv forbruger på. Og i mange kristne sammenhænge stilles krav om, at gudstjenesten bliver en mere glædelig og positiv oplevelse. Men når det nu er virkeligheden om os og vores slægt, at vi behøver at gå i os selv, at bekende vores synder, at forsage utugt og penge-misbrug, så er det jo virkelighedsflugt, hvis vi ikke vil være med til det. Når der er sygdom og begravelse i familien, siger vi jo heller ikke, at det dog er noget trist noget, som vi ikke gider være med til. Det er jo virkeligheden. Vi må og skal være med. Vi må og skal deltage og græde sammen. Sådan er det også med vores tro på Gud. Det handler om livet, livet i virkeligheden, vores virkelige skyld, vores virkelige svigt og Guds virkelige tilgivelse, Jesu virkelige død for vore synder og Jesu virkelige opstandelse fra de døde. Det er barnagtigt at afvise det. Men vi er børn hos Gud, når vi tager imod det. Johannes kom ... men de fleste ville have fest i gaden og afviste ham som en underlig livsfornægter.
Livsglæde
I sammenhæng med børnenes krav om at lege begravelse, forklarer Jesus: Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! Menneskesønnen (Jesus) kom og glædede sig med toldere og skøger, som tog imod Guds tilgivelse. Men den slægt, han levede i, fandt også dét forkert. Nu mente børnene, at det var tid til at lege begravelse. Vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For man kan vel ikke glæde sig sammen med uanstændige mennesker?
Mennesker er også rede til at tale om umoral og skyld i dag. Og da især det, andre roder sig ud i: Hvor forfærdeligt unge lever, og hvor meget penge- og sexmisbrug der er til i vores tid. Og de fleste vil blive ved med det, indtil mennesket har forbedret sig og også er blevet fromt og godt. I kristelige kredse er det ikke givet, at en kvinde, der er grebet i hor, kan få tilgivelse på stedet. Det vil også støde nogle, hvis en snylter og bedrager kan gå fra kirke retfærdiggjort, før han har nået at forbedre sig. Mange mener, at mennesket skal have ændret sig til det bedre, for at det kan være en kristen. Gud må have virket i mennesket ved sin hellige Ånd, så det kan ses og høres, for at mennesket kan blive frelst. Lyder det ikke rimeligt? Noget for noget. Det er en tankegang, som jeg mærker hos mig selv. Siger du ikke nogle gange sådan til dig selv, når du mærker din skyld? Noget for noget! Jo, vi rammer os selv med sådanne tanker, og det bliver svært at være en kristen, ja, til tider umuligt. For vi er jo ikke, som vi burde være. Og da forsvinder glæden, og livet som kristen bliver tørt og visner.
På Jesu tid afviste man Guds tilgivelse i den form, Jesus forkyndte den. Man fandt det uansvarligt. Men Jesus holdt fast. For tilgivelsen og frelsen stammer ikke fra menneskets forbedringer eller personlige tro, men fra Gud og det, han har gjort for os i Jesus Kristus. Han har i virkeligheden og helt konkret taget al synd og skyld på sig. Han døde virkeligt i vort sted. Han led straffen for os, så vi kunne blive frelst. Og han lever. Derfor indbyder han til fest, netop når mennesker finder det mest nærliggende at klage og sørge.
Der er grund til fest og glæde efter et skriftemål! Der er grund til at vi griber hinanden i hånden efter altergangen og siger: "Til lykke!" For forsoneren, frelseren, Jesus Kristus er hos os. Menneskesønnen, som spiser og drikker, er hos os. Han er en livsnyder. Menneskesønnen, Jesus, glæder sig, når mennesket er blevet fundet af Gud, har fundet sig selv skyldig, og finder sammen med andre kristne om den tilgivelse, der fører til evigt liv. Hvis vi afviser at feste med Menneskesønnen, er vi stivstikkere uden forstand på tilgivelse. Og menighedens liv bliver tørt og uddør. Da vil det ikke gavne os spor, at vi lever i askese og afsavn. For vi er tørre pinde, der mangler det åndelige liv, fordi vi ikke har fællesskab med JESUS KRISTUS, Menneskesønnen, som indbyder til tilgivelse og fest.
Dommen
Det er i den sammenhæng, Jesus nævner dommen: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig. Det vil gå Sodoma tåleligere på dommens dag, end det vil gå denne slægt, som afviser sandheden fra Johannes Døber og fra Menneskesønnen. Når så stor en tilgivelse og frelse prædikes for mennesker til omvendelse og tro, og når man afviser det, er det værre, end hvis man levede i Sodoma - i sex- og pengemisbrug - uden at høre Guds ord. Skylden er større. Det vil gå Sodoma og Gomorra tåleligere på dommens dag end sådan en slægt. Stivstikkerne, som holder på den gode moral og afviser tilgivelsen for Kristi skyld, vil få en hårdere dom end Sodomas indbyggere.
Så lad os sørge og glæde os, når der er grund til det. Det er ikke en leg, vi arrangerer. For sorgen og glæden kommer fra HERREN. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk sep. 2002. Rettet marts 2004