Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Pakkeposten skal ud

Prædiken 3. advent, 12.12. og 13.12. 2020 i Kbh og Aarh, LGJ
Salmer: Nu tænder vi. 60v1-5: Blomstre som en rosengård. 85v1-3.7.10: : Et barn er født. Kingo: O Jesus, i din menighed. 55: Lov og tak og evig ære. 430: O Jesus, søde Jesus, dig. 60v6-7: Ære med vor høje drot.

Evangelium: Matthæus 11,2-10
Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig." - Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig,han skal bane din vej for dig. Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.

I. Pakke-postbud

Vi ved fra evangelierne, at Johannes’ disciple ikke altid var glade for Jesus. De oplevede ham som en konkurrent til Johannes. Konkurrence er jo godt, men ikke når det gælder evangeliet! For der er ikke flere slags kristendom, kun én tro. Vi skal ikke konkurrere med nogen. Prædikanter og præster skal ikke konkurrere med hinanden. Johannes Døber, som var i fængsel, havde mange disciple, og det var ikke let for dem, at deres mester var fængslet, mens en anden mester fik fremgang. Også før Johannes blev fængslet, havde de store problemer med, at Jesus fik flere disciple end deres Mester. Det fortæller apostlen Johannes om i sit evangelium: Johannes’ disciple gik hen til Johannes og sagde: ”Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.” Johannes svarede: ”Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selvg bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” (John 3,26-30)

Johannes konkurrerede ikke med Jesus, men var hans sendebud. Det er med Ordets tjenere ligesom med pakkepostbuddet. Når pakken er afleveret, pakkepostbuddet forsvinder. Du ved ikke engang, hvad han hed. Det er også ligegyldigt. Men der er ikke ligegyldigt, om han kommer med pakken. Og det er også vigtigt, at postbuddet giver dig den rigtige pakke, den pakke, som er til dig, måske en gave, som andre har bestemt, du skulle have, eller en værdifuld ting, du selv har fundet på nettet og betalt for. Derfor er det vigtigt at pakkepostbuddet GLS, Post Nord er trofast. Ingen af os vil sige, at det er lige meget. De må ikke snyde med pakkerne eller stjæle fra hinanden for at få æren for at dele flest pakker ud. De må heller ikke holde pakkerne selv. De skal bringe pakker ud og så køre afsted, glade for at de gjorde, hvad de skulle. Sådan var det med Johannes Døber. Han var sendt af Gud til Guds folk. Han var sendt med budskab om Jesus, sendt forud for ham. Og da han havde afleveret pakken, da forsvandt han ud af billedet.

II. Risikerer fængsel

Hvorfor sad Johannes Døber da i fængsel? Jo, fordi han havde en pakke med frelse og evigt liv til kong Herodes. Men før han kunne give ham pakken, sagde han til kongen: ”Du er nødt til at aflevere den pakke, som har stjålet fra din bror: din brors kone. Hende må du aflevere tilbage. For du må ikke bryde ægteskabet!” Sådan et postpakke-mand brød kong Herodes sig ikke om. Og da han ikke kunne blive fri for at høre på ham, kastede han ham i fængsel. Der sad så postpakkebuddet fra Gud, Johannes Døber. - Ordets tjenere, dvs. præster, hyrder og sjælesørgere fra Gud, har samme opgave hos os. Men ikke alle vil finde sig i at høre, at de 10 bud er Guds krav til dem. De vil leve som de har lyst til. I nogle lande bliver forkyndere af Guds ord kastet i fængsel, fordi de gør, som Johannes Døber: siger sandheden. Og den danske regering har faktisk bebudet et lovforslag om, at alle prædikener holdt på andre sprog end dansk, skal oversættes og offentliggøres. Regeringen vil være sikker på, at præster ikke fordømmer nogen for noget som helst i Guds navn. Det er mest rettet imod muslimske had-prædikanter. Men man kan ikke udelukke, at præster frem over får valget mellem at tage mundkurv på – eller at få bøder og komme i fængsel – hvis de forkynder Guds dom over menneskers synder.

Paulus skrev om det til menigheden i Korinth (i søndagens brevlæsning): Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol. (1 Kor 4,1-5). Kristi tjenere skal tjene Kristus og være tro mod ham, også selv om de bliver dømt af en menneskelig domstol! De, som vil leve efter egne lyster i selviskhed og gudløshed og stadig kalde sig kristne, skal have at vide, at det går galt, og at de rammes af Guds dom. Og de, som er knust og bange, fordi de har begået små eller store ugerninger mod Gud og andre mennesker, skal høre evangeliet: ”Frygt ikke, for i dag er der født jer en frelser i Davids By. Han er Kristus, Herren!” (Lukas 2,10f). Som menighed har vi også denne store opgave: At hjælpe hinanden og menighedens præster, så pakkeposten fra Gud bliver bragt ud til de rigtige. - Vi beder jo hver søndag om, at Gud vil lære os at sørge over vore synder og at tro på Jesus i liv og død. Og vi beder Gud trøste og styrke dem, som sidder i mørke og dødens skygge. Evangeliet skal ud til alle.

Se igen på Johannes døber. Da han blev født, fik han navnet Johannes. Og hans var sang den dejligste sang: ”Han skal gå foran Herren og lære sit folk at kende frelsen ved deres synders forladelse.” (Lukas 1). Johannes skulle gå foran Herren, dvs foran Jesus, og komme ligesom et pakkepostbud. Og når Johannes havde gjort sit arbejde, da var Jesus nået frem. Jesus var jo selve gaven, den levende gave til os. Og nu havde han forkyndt om Jesus i et helt år eller endnu længere. Mange var kommet ud til Jordanfloden og var blevet døbt. Johannes havde endda døbt Jesus i Jordan-floden. Og han havde set Helligånden som en due dale ned over Jesus og blive over ham. Og han fortalte mennesker: ”Se Guds Lam, som bærer verdens synd!” ”Han er Kristus!” Og da begyndte mange af hans disciple at følge Jesus. Åh, hvor godt. Så kunne postbuddet trække sig tilbage. Nu var pakken afleveret.

III. Postarbejde fra fængslet

Det sidste, vi ved, at han gjorde, var, at han fra sit fængsel sendte sine disciple hen til Jesus. For han hørte om ”Kristi gerninger”. Han hørte, at Jesus gjorde de gerninger, som Gud ved profeterne havde lovet, at Messias skulle udføre: give blinde synet, helbrede lamme, få døve til at høre, lade døde stå op og forkynde tilgivelsen til fattige mennesker. Og da sendte han sine disciple hen til Jesus. For han var en trofast postbud. De skulle spørge Jesus, om han var den, som skulle komme, altså pakken fra Gud, frelsens fuldkomne julepakke, påskepakken med tilgivelse og opstandelse. Og Jesus svarede: ”Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, at han har hørt rigtigt, og at I har hørt rigtigt.” Og det gjorde de så. - Vi ved ikke, hvad Johannes sagde til sine disciple, da de kom tilbage. Men han er helt sikkert blevet meget glad. For nu var pakken blevet afleveret på den bedste måde til hans kære disciple.

Senere blev han halshugget af kongen, men hvad gjorde det? Hvad gør det, at præster dør og forsvinder. Det er jo sådan, det skal være. De skal ikke vinde nogen som helst konkurrence over andre præster. De skal bare aflevere Guds lov og Guds evangelium til mennesker. De skal sørge for, at de rigtige pakker bliver afleveret til de rigtige mennesker.

IV. Jesu ord om sit sendebud

Som sagt ved vi ikke, hvad Johannes sagde til sine disciple, da de kom tilbage til ham og fortalte Jesus’ svar. Men vi ved, hvad Jesus sagde om Johannes. Det fortæller Matthæus os i søndagens evangelium. Jesus spurgte folkeskarerne, hvorfor de var draget ud i ørkenen ved Jordanfloden, dengang Johannes var i fuld gang med sit arbejde. ”Var det for at se et siv, der svajer for vinden? Var det for at se en velklædt forretningsmand med slips, en smuk kone og en fantastisk villa?” Nej, Johannes var ikke som et siv, der svajede med folkestemningen. Han forkyndte, hvad Gud havde sagt, han skulle fortælle: Guds vilje med mennesker, de 10 bud. Og om Jesus, der bar alle vore synder. Han var heller ikke en mand, der tog imod ære og rigdom fra mennesker. Han levede fattigt og nøjsomt. - Sådan går det også Ordets tjenere i vores tid og i vor menighed. Og det er helt i orden. De skal jo bare være tro mod ham, der har sendt dem.

Jesus forklarede også Jesus folkeskarerne, at Johannes var en engel, Gud havde sendt ud for at bane vejen for Jesus selv. Det siger han også til os. Det er jo meningen med al forkyndelse. Den skal bane vejen for Jesus ind i vore hjerter. Det er derfor vi har en kirke. Det er derfor vi kalder præster til at prædike og døbe og holde nadver og lytte til syndsbekendelse og sige til mennesker, at deres synder er tilgivet pga Jesus. Pakkeposten skal ud. Og Gud bruger tjenere til at gøre det for sig. Hans store ønske er, at vi fejrer en glædelig jul, og at vi får den pakke, som han har forberedt til hvert eneste menneske: sin egen kære Søn, Jesus Kristus. Han kommer til os, når vi hører evangeliet i dag. Han kommer til et spædbarn på søndag, når forældrene bærer det til genfødslens bad. Det bliver iklædt Kristus. Og Kristus kommer til os, når vi i dag går til nadver. Han giver os sit legeme og blod i brødet og vinen. Sådan bliver vi frelst: ved at Gud giver os frelsens gave i Evangeliet og Sakramenterne.

Til sidst kalder Jesus Johannes den største af alle kvindefødte. Jo han var den sidste profet før Kristus kom. Han var den profet, der personligt overleverede Frelsen. Derfor er han den største. Og alligevel er der en, som er større, nemlig den ”mindste i Himmeriget”. Og ”den mindste i Himmeriget er Guds Søn, som blev født af Maria. Han blev den ringeste af alle for at blive for frelser. Han er vores gave denne Jul. Ham vil vi aldrig miste. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk