Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Voksne, der leger sig bort fra kaldet til omvendelse 10. søndag e. trinitatis, 16. august 2020 i Gratiakirken, pastor Leif G. Jensen Salmer: 30v1-3, Jesus tænk på mig, SOS 290, DS 383, DS 439, DS 430, DS 349 Evangelium: Matthæus 11,16-24 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneske­sønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!" Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I [helvedet] skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig. I. VOKSNE, DER IKKE VIL VÆRE VOKSNE ”Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med?” ”Den ligner børn”, siger Jesus. Og hvad gør børn? De leger. Og de har lov at lege. Ja, hvis de ikke leger, da er der noget galt. Så er det måske fordi de voksne opfører sig som børn, så børnene er nødt til at være de voksne. Og så kan de ikke lege. Nogle børn har en tung barndom uden meget leg, fordi deres forældre ville lege – og fik børn for sjov – og brugte tid, sex og penge for sjov. Jesus kritiserer ikke børn. Det er godt, når børn er børn og leger, som bør leger. Børn lærer nemlig ved at lege. Sådan skal det være. Men det er ikke godt, når voksne opfører sig som legende børn. For alle vi, som er 18+ bærer ansvar for slægten, for samfundet. Voksne jøder skulle høre Moses og Profeterne i synagogen – og oplære deres familie i troen. Og når Messias kom, skulle de være klar til at tage imod ham som deres Herre og Frelser. Men det var de ikke./p> Jesus fortæller nu om to lege, som voksne mennesker i hans generation ønskede at lege. Og det var to lege, som de foreslog, når de mødte Johannes Døber og Menneskesønnen: Og han svarer: Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre. ”Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke.” II. VOKSNE, DER VIL LEGE ”DANSE-LEGEN” Den ene leg var danselegen, bryllupslegen. ”Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke” Børnene råbte til andre på torvet: Nu skal vi lege danselegen. Nu skal vi lege, at vi alle er glade. … Men den leg kunne de ikke få Johannes Døber med på. Johannes var jo kommet for at vende fædrenes hjerter til deres børn. ”For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat.” Når mennesket vender sig bort fra Skaberen, svigter man nemlig også sit kald her i verden. At vende slægten om til Gud var derfor også at vende fædre til deres børn, så de igen sørgede for familien og lærte dem at kende frelsen i deres synders forladelse (Lukas 1). Matthæus fortæller i kapitel 3: I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: 2 «Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!» De, som lyttede til Johannes’ prædiken, kunne få to ting: 1) Først dårlig samvittighed. Sådan som vi også må få det, når vi hører og indser, at vi er løbet fra vores ansvar og ikke har taget voksenansvar på os, men ville lege, lege med vores seksualitet, med vore penge, med vores tid i stedet for at spørge Gud: ”Hvad vil du med mig?” Dårlig samvittighed. Og når vi er ramt i samvittigheden, kan vi reagere med kritik og råbe: ”Vi vil lege danselegen. Vi vil hører dig prædike noget andet. Kunne du ikke ændre din prædiken, så vi ikke skal høre om skylden og ansvaret? - Når en menighed hellere vil høre deres egne elskovsord i kirken – om fri kærlighed, og ikke om skyld, da forsvinder Guds ord fra menigheden. Men Johannes ændrede ikke. Og den prædiken skal også lyde til os. Vi skal læse andagtsbøger, som er alvorlige og kalder på vores voksenansvar! Og I må bede Gud om at jeres præster prædiker til samvittighederne, så vi alle afsløres. 2) Og da får vi også det andet, som Johannes også gav dengang: nemlig syndernes forladelse. Den får vi lige ind i vores dårlige samvittighed. ”Du er tilgivet!” Johannes prædikede omvendelse til synderes forladelse. Johannes sagde jo: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd.” (Joh 1,29). Og det ord fik nogle til at vende sig om til Jesus. Og de blev døbt til syndernes forladelse, med ”omven­del­sesdåb til syndernes forladelse.” (Markus 1,4; Lukas 3,3). - Det er vigtigt at vide, at omvendelse i bibelen er knyttet uløseligt sammen med tilgi­vel­se, syndernes forladelse. Omvendelsesoplevelsen er intet andet end at mærke skyld og blive fri­kendt. Det er, hvad vi behøver. Den omven­del­se virker Gud, når han giver os de to ting: Dårlig samvittighed på grund af vore synder, og god samvittighed på grund af syndernes forladelse. - Og til dem, som troede og blev døbt, viste han vejen til livet med Gud: at gøre, hvad man skyldte andre mennesker. Ikke lege, men arbejde. Toldere skulle ikke opkræve mere, end der var foreskrevet. Være gode toldere. Og soldater skulle ikke udnytte deres magt til egen vinding. Og dem, som havde to kapper skulle dele med den, der ingen havde. Og så skulle de tro på Guds lam, som bærer verden synd. Men de ville ikke høre om at give afkald og leve i afholdenhed. De sagde om Johannes: ”Han er besat”, han er tosset. Vi vil have en kristendom, hvor vi fortsat kan lege os igennem livet og nyde sex, penge og tid som vi har lyst til. Vi vil nyde livet uden ansvar i familie for slægten, i menigheden for oplæring, i verden uden mission! III. VOKSNE, DER VIL LEGE ”KLAGE-LEGEN” Hvad så med Menneskesønnens prædiken? Mon de syntes om den? Nej, for den er egentlig den samme prædiken. Johannes sagde om Jesus: ”Se, Guds lam, som bærer verdens synd!” Og Jesus sagde om Johannes: ”Hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.” (Matt. 11:9-10). Johannes banede vejen for Jesus ved at forkynde omvendelse til syndernes forladelse. Og Jesus prædikede på samme måde: Fra da af begyndte Jesus at prædike: «Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!» (Matt 4,17). Hvad sagde folk så om Jesus’ prædiken? De sagde til Jesus: Lad os lege begravelse. Når du sidder sammen med toldere og syndere og tilgiver og spiser med dem, da går du for vidt. Du burde kræve noget mere af dem. De skal overholde den jødiske lov. De skal forbedre sig. Du er en fråser og dranker, du er ven med toldere og syndere. Men sådan er evangeliet. Når lovtro farisæere krævede at man fulgte deres tillæg til loven, var det som børn, der råber til de andre og siger: ”Vi skal lege begravelse”. Men Jesus kunne ikke sørge og klage, når en fortabt søn var vendt tilbage. Fordi den sande omvendelse er omvendelse til syndernes forladelse, derfor er der ikke noget at græde over, når Gud har tilgivet. Der er glæde og kun glæde. Her kan vi tænke på Jesu lignelse om en far og hans to sønner. Den ældste søn kan ikke glæde sig over den yngste søns omvendelse. Han mener ikke, at der skal festes sammen med hans lillebror. For hans lillebror må først gøre skaden god igen. Det kan ikke være rigtigt, at man bliver frelst gratis og uden først at have omvendt sig fra det dårlige liv til et bedre liv. Men her tager evangeliet alle syndere i forsvar. Omvendelse i bibelen er ikke omvendelse fra et dårligt liv til et bedre liv, men omvendelse til syndernes forladelse. Hvad så med forbedringerne? Dem spørger Gud ikke efter, når han tilgiver os. Men ved tilgivelsen giver han os nye kræfter og lyst til at takke Gud og tjene ham. Men det er jo en helt anden sag. Derfor kan der festes fra dag 1, når Gud har givet os omvendelse til syndernes forladelse. IV. JESUS KALDER ALVORLIGT TIL OMVENDELSE Jesus slutter evangeliet i dag med at tale hårdt til indbyggerne i den by, hvor han boede (Kapernaum) og i nabobyerne. Her havde han gjort store undergerninger. Og han havde forkyndt evangeliet for dem til omvendelse og tro – men de tog ikke imod. De var voksne, men opførte sig som børn, der ikke ville tage ansvar, og ikke ville høre på evangeliet om omvendelsen til synderes forladelse. Derfor måtte de gå fortabt – og blive kastet i helvede. Der er ingen anden redning for os, end tilgivelsen, Jesus har vundet til os på Golgata. Vores redning er at høre Guds bud – og tage det til hjertet – kalde på Gud i vor store nød – og høre Evangeliet dagligt og om søndagen og også tage imod Jesus i nadveren, hvor vi får hans legeme og blod. Må Gud dagligt omvende os til sin tilgivelse, og også vende os til vore børn – og til vor næste i kærlighed. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk