Josefs planlægning – og vores
Juledag 25.12.2014 i Aarhus, LGJ.
Læsninger: Esajas 9,1-6; Hebræerbrevet 1,1-5; Lukas 2,1-14
Salmer: 79, Ordet blev kød i Betlehem, O du herlige, 99, 93v1-5, 89, 110, 93v6Matthæus 1,18-25
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.
Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.1.
”Hvad har du planlagt til jul, Josef?” ”Planen er Maria og mig. Vores liv. Vores ægteskab. Vores kærlighed. Min jul er Maria. Jeg er så glad for hende. ” ” Hvad vil du give hende? ” ”Mig selv. Jeg stoler på, at jeg er den mand, Gud har til hende. Det er det, jeg ønsker for hende: at hun får en, hun kan stole på. Derfor tager jeg hende ikke. Jeg vil i stedet være hendes gave.” Ud fra evangeliet fornemmer vi, at Josef tænkte og levede sådan. Og vi undrer os måske. - Eksperimenterede han da ikke med Marias og sin egen kærlighed? Testede han hende ikke? ”Nej,” vil han sige!” Vi er jo trolovet. Jeg har sagt ja til hende for hele livet. Hele mit liv.” ”Hvorfor, Josef? Tænk, hvad du måske går glip af!” Men han vil undres over vores spørgsmål. Trolovet og senere gift. Det er rækkefølgen. Kærlighedens rækkefølge.
Josef venter. Han venter med at sove med hende. Han venter med det, fordi der er noget, som kommer før noget andet. Han kommer ikke selv først. Det gør Maria. Og troskaben. Der er noget, som er vigtigere end de følelser, han føler som en mand. Maria er vigtigere. Og han er jo ved troen knyttet tæt sammen med Gud, med Guds frelse, og med Guds bud. Og det præger hans følelser og hans vilje. Han ved, at Maria har brug for trofast mand og en trofast familie. Det er hans plan at være sådan en mand. Matthæus understreger det, når han skriver, at Josef ikke lå med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus. - Det handler ikke om mandelgaver, risalamande, ovnstegt and eller en hyggelig romantisk aften, selv om det alt sammen kan være godt og noget, vi tager imod. Det gælder jo selve livet - familie - børn - evigheden.
2.
Men nu fortæller Matthæus noget, som vender op og ned på alt for Josef: Men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. - Det kommer som et chok. Maria er blevet gravid! Josefs kæreste Maria. Og barnet er ikke Josefs barn. ”Hvad gør du nu, Josef? Går du i hundene? Fortæller du andre om hendes hemmelighed? Giver du hende det glatte lag?Med det, hun har gjort, har hun jo vist dig, at hun har taget imod en anden mand. Du er ikke den eneste. ”Nu er der spærret for Josefs gave til Maria. Hun ønsker ham måske slet ikke. – Men hvorfor? Han er bange for fremtiden, bange for, hvad der vil ske med Maria – og med ham selv. Alligevel kan han ikke forkaste hende. For kærligheden er der stadig. Hvad skal han så gøre? Jo: Skille sig fra hende i al stilhed. Det er det, han beslutte r. Han vil ikke udstille hende for andres hån. Det skal være i stilhed. Så kan hun knytte sig til den anden mand, måske? Han ved det ikke. Han ved ingenting.
Sådan indtræffer der begivenheder i vores liv, som vender op ned på alt, så det, vi håbede på, med ét slag ligger i ruiner. - Bristede personlige relationer. Sygdom. Mistet arbejde. Forladt af venner. Ensom. Uden nogen at holde jul med. Uden mulighed for at holde jul med dem, du mest af alt ønsker at være sammen med. - Eller det, der måske er endnu værre: Du har svigtet dine nærmeste, svigtet dem, så de ikke mere kan tro på dig. Du har gjort det, Josef troede, at Maria gjorde. Eller det, der er værre. - Der er mange forklaringer og undskyld ninger, men ingen af dem nytter, for resultatet er, at du har tabt Gud og tabt dine kære. Alt håb synes at være ude.
3.
Matthæus fortsætter: Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru!” Mens han tænkte på dette! Og mens du går og overvejer din ulykke, mens du ikke kan se nogen fremtid, i den periode, hvor du gør op med dig selv, at nu er det virkelig forbi med dig. Dit forhold til din bedste ven. Dit forhold til dine forældre. Dit forhold til en søskende. Dit forhold til din kone. Dit forhold til Gud, din Far, som du tidligere kunne bede til … Mens han tænker på dette, bliver han afbrudt: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru!” Vær ikke bange! Hun er din. Det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun har ikke været dig utro. Hun er din. Det har hun været hele tiden. Og det er hun stadig.
Vi kan også være bange for at give os ind i livslange relationer, hvor andre skal kunne stole på os som ægtefælle, forælder, præst, søskende. Og vi skal også kunne stole på dem, ja, når vi siger ”Ja” til dem, gør vi os afhængige af dem. Og det vil gøre ondt, og vi vil lide stor skade og smerte, hvis de svigter os. Hvordan tør vi leve, når vi mærker kræfter i os selv og hos andre, som kan ødelægge livet? Hvem tør føde børn ind i denne verden? Hvem tør gifte sig? Hvem tør tro på troskaben og kærligheden? Hvem tør tro på, at det går an at være menighed og give til fællesskabet? Hvor finder vi den? - Midt under sådanne overvejelser siger Herren til Josef og til os: ”Vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru.” Lev livet! Gør det! Gud gør det muligt for dig. Og han er dit sikkerhedsnet – og de andres sikkerhedsnet. Det, Gud lover dig, vil kunne bære dig. Det er helt sikkert.
4.
Guds engel giver en stærk begrundelse: … for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." Marias barn er undfanget ved Helligånden. Guds kraft er kommet over hende. Det evige og almægtige, hendes og din skaber, Josef – og vores – han er trådt ud af sin usynlighed og sit evige skjul og er blevet menneske. Et foster. Undfanget ved Hellig ånden. Den ånd, som svævede over vandene, da himlen og jorden blev skabt, var virksom og skabte liv i Marias livmor. Gud vil være hos os. - Sådan blev der for anden gang vendt op og ned på alt for Josef. Og sådan fik han nu Maria tilbage. Og hendes barn Jesus! Det er stort at få lov til at leve med et menneske, som har givet sig ind under Guds vilje, som Maria havde gjort det. Hun havde jo taget imod kaldet til at være Jesu mor. For hun svarede dengang: ”Lad det ske mig efter dit ord.” Nu vidste han, hvorfor hun var taget til Elisabeth og havde været der i et par måneder. Nu forstod han. - Og han fik endnu mere: Han fik et barn som skulle ”frelse sit folk fra deres synder!”
Når du er dømt ude af andre, af dig selv og af Gud, da bliver du indbudt og inviteret med indenfor. Helt indenfor. For han skal hedde Jesus! For han skal frelse sit folk fra deres synder. ”Synder”: indbefatter al synd, al utroskab, al kærlighedsløshed, alle svigt, alle nederlag, som skyldes dig selv og andre. Josef stod ved siden af og troede først, at han var dømt udenfor. Og så blev han alligevel inviteret med indenfor. ”Vær ikke bange!” Det er også til os, det ord. For barnet er Frelser for hele folket. Og det skal gives til alle folkeslag. Han er Josefs frelser og verdens frelser. Altså også vores.
5.
Matthæus slutter beretningen sådan: Da Josef vågnede af drømmen gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Og han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus! Han handlede imod det, andre ville sige var fornuftigt. For Guds ord havde overbevist ham. Og Maria vidste, at det var sandt. Så sandt, så sandt. Og hun var lykkelig over, at Josef havde fået den samme tro, som hun havde fået. Sådan forener budskabet om Jesus Kristus, når det giver os troen på, at Jesus er Guds søn og vores frelser, som blev undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria. Andre synes måske, at det er tåbeligt? Maria og Josef – var de tåber? Nej. De troede på Gud. Og de vidste, at det, Gud havde lovet dem, ville bære dem i virkeligheden.
Sådan er det at være kristen. Der sker ting i vores liv, som vender op og ned på meget, så vi mister håb og fremtid. Men da taler Gud sit ord til os, og dermed vender han ned og op på lige så meget og på endnu mere, så vi kan vandre sammen i tro og håb i familien, i menigheden, i venskaber, og i ægteskaber. Vi kan tjene hinanden og tjene Gud. Det er vores virkelighed i troen på Jesus Kristus. Amen.Lagt på www.vivit.dk 25.12.2014 post@vivit.dk