Han sover og står op, nat og dag

Søndag Seksagesima 2024

Prædiken lørdag den 3. feb. i Kbh og Søndag den 4. feb. i Aarhus. LGJ.

Salmer: 366, Salme 8, 137, 295v1-3 // 347, 429v1-2, 295v4.

Evangelium: Markus 4,26-32
Og han sagde: "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."

Og han sagde: "Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge."

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Det ville være fantastisk, hvis vi lignede den mand, Jesus fortæller om. Han sover og står op nat og dag. Og imens spirer og vokser kornet. Han kommer ”sovende” til det. Bonden har nok også arbejdet hårdt med at pløje og gøde marken. Men når han har sået, kan han bare vente. Kornet spirer og vokser af sig selv. - Sådan er det med Guds rige!

Men nu er vi ikke bønder. Derfor er det nok ikke så simpelt og let for os. Vi kender til perioder, hvor det er vanskeligt at sove. Du bekymrer dig. Tankerne kan være et mylder af overvejelser. Eller du er er syg og urolig i kroppen. Natten bliver alt for lang. Det er svært at stole på, at det ordner sig af sig selv. Og når solen er stået op, står du op til nye problemer, som du måske ikke kan løse. Du ved ikke hvordan. Du har måske ikke kræfter til det. Eller andre spærrer og står i vejen for dig. Dagen bliver vanskelig og tung.

Hvad skal vi da bruge fortællingen til om den mand, der tilsår jorden, sover og står op, nat og dag, og kornet spirer af sig selv? Er den relevant for os? Jo, det er den.

Lignelsen fortæller ganske vist ikke, hvordan du løser de problemer, som holder dig vågen om natten, eller hvordan du lykkes med dine projekter, dit familieliv og dit personlige liv. Den handler om noget, der er større, nemlig hvordan det er med Guds rige, dvs. Guds herredømme i dit liv. Hvordan han er din Herre både nat og dag.

Evangeliet står i Markus 4, hvor Jesus underviser ved søen. Han lærer dem, hvordan det er med Guds rige, Guds herredømme i deres liv.

Guds rige var kommet nær! Det var kommet nær, ved at Herrens vej var blevet banet af Johannes Døber. Døberen prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse (Mark 1,4). Han sagde: Midt iblandt jer står en, I ikke kender (Joh 1,26). Og så fortalte han om Jesus, at han var HERREN, Frelseren. Og de blev døbt til syndernes forladelse. Og Jesus sagde: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15).

Guds rige kom nær, da Messias, den lovede Frelser, blev født i Betlehem og kom til dem og Frelste dem. Det gav dem håb om natten og om dagen. Det ændrede alt. Det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem (Matt. 4,16). Og han er også hedningers frelser. Han er ”Verdens lys!” (Joh 8,12). Gud rige kom til os i den hellige dåb ved Ordet og Vandet. Du blev iklædt Jesus og blev født af Gud.

Når du om natten ligger søvnløs på grund af dine bekymringer, så kan du læse og lytte til evangeliet. Herren er nær! Midt om natten. Så får du måske lidt søvn alligevel. Når solen står op, kan du stå op og kalde på din Far! Når du har slidt hele dagen med det, som han har vist dig, at du skal gøre som mor, far, søster, bror, bedstefar, bedstemor, nabo, osv., da kan du gå i seng og stole på hans godhed og tilgivelse. Det kan du. For Herren er nær. Han kom til dig, da du blev døbt. Dine synder er vasket af. Den tro, han gav i dit lille hjerte dengang, den tro lod han vokse når du hørte hans ord. Og du hører det i dag. Om natten, når du ikke kan sove, og om dagen, når du ikke magter dit liv, da kald på hans navn, som du blev døbt til at tilhøre. Sig ”Gud FADER, himlens og jordens skaber, du er min far! Og da dukker måske denne lille sætning op hos dig: ”Skulle han ikke sørge for jer, I lidettroende, I er meget mere værd end mange spurve” (Matt 10,31). Det giver hvile. Og du kan fortsætte med at kalde: ”Jesus, Guds SØN, du er min Frelser og Herre.” Han har overvundet skyldens og dødens mørke for dig. Og sig til sidst: ”HELLIGÅND, kom og styrk mig!” Han giver os troen, når vi hører om Jesus. Han gør os levende ved at give os håb og fremtid.

Jesus underviser og siger i evangeliet: Med Guds rige er det som med en mand, der har tilsået jorden. … Af sig selv giver jorden afgrøde.

Alle de store ting i dit liv sker ikke, fordi du bekymrer dig om natten og præsterer om dagen og lykkes med det, du har planlagt. De største og mest afgørende ting i livet sker ”af sig selv”, nemlig ved den kraft, Gud virker med i naturen, i din krop og sjæl, og i Ordet om Jesus i den kristne kirke.

Bare tænk på dit hjerte. Det pumpede hele natten. Blod kom ud i kroppen uden at jeg gjorde det mindste. Gud, vor Skaber, gjorde det og gør det også lige nu.

Sådan også med din tro. Gud giver dig den ved Evangeliet. Mens du hører og gemmer i dit hjerte, giver Gud dig håb og frelse. Ved Ordet.

Jesus sagde i sin tale ved søen, hvor han fortalte om bonden, der sover og står op, mens kornet vokser af sig selv: ”Den, som har øre, skal høre!” (4,9). Og den første lignelse, han fortalte dengang ved søen, var om sædemanden. ”Hør, en sædemand gik ud for at så” (4,4). Og han forklarede: ”Sædemanden sår ordet” (4,14).

Jesus prædikede og underviste om Guds rige. Og mens han gjorde det, blev der sået tro hos mennesker. Og troen spirede og voksede af sig selv – ved ordets kraft. Sådan er Evangeliet. Det er godt at vide for os, som ikke kan tro. Vi skal høre. Høre om natten, og gå på hans ord om dagen.

Men det er også godt at vide for den, som prædiker, for prædikanter og hyrder i kirken.

En god landmand gør, som Jesus fortæller: Han tilsår jorden. Og derefter sover han og står op nat og dag. Og kornet spirer af sig selv, uden at han ved hvordan.

Hvis landmanden går ud på marken for at hjælpe til med væksten, skader han mere, end han gavner. Han tramper på det spirende korn. På samme måde kan prædikanter gøre stor skade, hvis de mener, at de skal bidrage med andet end det, Jesus har kaldet dem til. De skal så ordet. De skal lytte i samtale med den enkelte, vejlede og give evangeliet. De kan fuldt ud stole på, at Gud gør det ved sit ord.

Paulus minder Timotheus om, hvad Gud havde gjort for ham helt fra barndommen af: ”Men du, mit barn, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om. Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.” (2 Tim 3,14-15). Og i samme brevs første kapitel nævner han, hvem det er, Timotheus lærte det af som barn: Af hans mormor Lois og hans mor Eunike (2 Tim 1,5).

Og han siger, at det er Skriftens ord, som både kan og gør det, som skal gøres: ”Ethvert skrift er indblæst af gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” (2 Tim 3,16-17).

Guds ord gør alt, hvad der er brug for i en kristens liv. Det er den største opmuntring for os til at bruge Guds ord, høre det og lære det og taget det til os.

Derfor kan vi alle hvile i den opgave, Gud har givet os. Vi kan stole på, at Gud frelser os. Og da kan vi give os hen i tjeneste for hinanden. Vi har alle hver vort kald: kaldet til at være far og mor, sygeplejerske, beton- og lagerarbejder, bus-chauffør, hente skrald, administrere, gøre rent. Alt muligt. Og det er Gud, der står bag det alt sammen.

Fortællingen om bonden, der sår, slutter med høsten: Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.

Guds rige begynder her, når Jesus kommer til os, når vi bliver taget ind i Guds favn i dåben ved Ordet og Vandet. Og der får vi lov at leve alle vore dage, hos ham, i hans rige.

Og når det er den sidste dag her i tiden, da åbner sig Guds rige i herlighed. Da skal jeg skal møde ham, som døbte mig og som såede sit ord og gav mig håb og hvile, så jeg kunne sove og stå op til det, han kaldte mig til. Og han tilgav mig dagligt og rigeligt. Det er også grunden til, at vi kan stole på, at Herren vil høste os ind i sit evige rige til evig salighed.

Ham, som høster dig til sidst, er din Fader, din Frelser, og Helligånden, som trøstede og gav dig håb ved troen på Jesus. Det er ham, som til sidst høster sin hvede ind til evig herlighed. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk