Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Følg mig! 17. søndag efter trinitatis i Aarhus og Odense, søndag 4. og torsdag 8. oktober 2020, pastor Leif G. Jensen Markus 2,14-22 Da han gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: "Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?" Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere." Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: "Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?" Jesus svarede dem: "Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!"   1. Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: ”Følg mig!” Det foregår i Kapernaum, hvor Jesus boede og havde sit hus. Kapernaum lå ved den store Genezareth Sø. Det var en befærdet by, hvor der kom handelsrejsende. Her var toldere, som skulle inddrive skat af dem, som kom med deres varer. Toldere var ansat af den romerske øvrighed, som var en besættelsesmagt. Man forbandt man toldernes arbejde med noget ufint, fordi de hjalp besættelsesmagten. Derfor var toldere ikke populære. De var velhavende, for de tjente godt. Og nogle tjente endnu mere, end de havde ret til, når skrabede mere til sig, end der var foreskrevet. Derfor var mange toldere ensomme mennesker. De følte tomhed. Samtidig var der rigdom og velstand i deres familier. De fleste så ned på dem, og de havde ikke fællesskab med mange. Alt dette ændrede sig en dag for en af tolderne i Kapernaum. Jesus kom forbi og så ham ved toldboden og sagde: ”Følg mig!” Så enkelt. Tolderen Levi, som vi også kender under navnet Matthæus (han har skrevet Matthæus-evangeliet), rejste sig og fulgte Jesus. Han vidste jo nok en del om Jesu undergerninger. Måske han også havde hørt Jesus prædike. Sådan er det at blive kristen. Man bliver kaldt ud af tomhed, ensomhed og skyld, måske også ud af velstand. Man befinder sig i en blanding af selvforagt og andres foragt. Men nu kommer Jesus og siger ”Følg mig!” Og så har vi ham at følges med. Jesu ord til os er så stærkt, at det tager os med, sådan som det gjorde med tolderen Levi. 2. Markus fortæller videre: Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Jesus gjorde Levi til et socialt menneske. Levi inviterede til stor fest. Han indbød Jesus, toldere og syndere og de disciple, Jesus havde samlet omkring sig. Mange havde jo hørt Jesus kalde og sige: ”Følg mig!” Ved dette festmåltid spiste toldere og syndere sammen med Jesus. Vi har hørt om toldere og deres arbejde. Men hvem dækker udtrykket ”syndere” over? I Lukasevangeliet kapitel 7 fortælles, at Jesus var indbudt til middag hos en farisæer. Og her deltog også en ”synderinde” i byen. ”Syndere” var en betegnelse for kvinder, som levede i prostitution. Ligesom toldere kendte de også til tomhed. De tjente til det daglige brød ved at sælge sig til sex med nogle af byens mænd og til handelsfolk, som var på gennemrejse. Det var deres erhverv. Mon ikke de gik med tomme blikke og var ensomme ligesom mange toldere var det? Sådanne kvinder blev misbrugt af mænd, der svigtede deres egen kone og familie. Også her havde tomheden holdt sit indtog. De mænd, som gik til de prostituerede, formåede måske at skjule sig i ly af mørket. Men det kunne kvinderne ikke. De var kendt som ”syndere” i byen. Det var dem, Jesus tog ind i sit fællesskab sammen med toldere. Hvordan havde de det så hos Jesus? Davids Salme 139, som vi hørte i søndags, beskriver det fantastisk klart: Du ved, om jeg sidder eller står. På lang afstand er du klar over min tanke. Du har rede på, om jeg går eller ligger. Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Bagfra og forfra omslutter du mig. Du lægger din hånd på mig. Sådan er det at være kristen. Det er at være kendt af Jesus Kristus, sådan som syndere og toldere erfarede, at de var kendt af ham. Han ser alt; han ved alt; han bruger han sin hånd, ikke sin løftede pegefinger, men sin hånd, den hånd, som bærer os og tager om os. Med hånden tager han os ind i sin favn og omslutter os på alle sider. Han omfavner os i vor skyld og uværdighed. Han er vores frelser. Sådan får vi fællesskab med ham og med andre toldere og syndere og mange andre, fiskere fra Genezareth sø og handelsfolk og alle de mange andre, som er blevet kristne ved tro og dåb. Således forener vor Herre Jesus Kristus alle kristne. Hos ham er der ingen forskel, selv om der menneskeligt set er mange forskelle på kristne. Vi er alle hans kære disciple ved tilgivelsen. 3. Evangelisten Markus fortæller nu, at Jesus bliver kritiseret: Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: ”Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?” Her kommer den løftede pegefinger. De skriftkloge farisæere levede nemlig for Guds hellige lov og tog den meget alvorligt. Og de levede af Loven. De udførte de lovgerninger, som var foreskrevet dem. De levede for retfærdigheden. De mente, at det gjorde det godt. Og de ønskede, at andre gjorde på samme måde: fulgte Guds hellige lov. Nu sad Jesus sammen med ”de andre”, som ikke havde gjort det ret godt, men rigtig skidt. Og han spiste sammen med dem. Måltidsfællesskab var for jøderne livsfællesskab. Og det er det egentlig også for os. Når vi spiser sammen med andre, er vi fælles om livet. For ingen af os kan leve uden mad. Og når vi spiser sammen, siger vi indirekte, at vi alle vil dø, hvis vi ikke får mad. Og vi holder mund med al vor snak. Her er ingen løftede pegefingre. For alle griber vi ud efter maden og spiser. Vi ser på hinanden og takker Livets Gud for livet. Det er i den situation, at kritikken rejser sig mod Jesus for at spise sammen med toldere og syndere. 4. Markus fortæller, hvad Jesus svarer: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” Jesus svarer på kritikken ved at sammenholde synd og sygdom. Han siger dermed, at disse toldere og syndere havde brug for hjælp! Han lod dem ikke blive i tomhed, griskhed, utugt og skyld. At blive fri for sygdom er jo ikke at være fri til at være syg, så man kan få lov til at være syg og leve i sin sygdom. De syge har brug for en læge, som kan gøre dem fri af sygdommen. Og at blive befriet fra synden og fra sin skyld, er heller ikke en frihed til at leve videre i tomhed og ensomhed og griskhed og med utugt. Friheden kommer med tilgivelsen. Tilgivelsen kalder og siger: ”Følg Jesus!” Og da skabes noget helt nyt. Det er ikke nye lapper på gammelt stof; det er ikke ny vin i gamle lædersække; det er noget totalt nyt. Nej, det er rigtig nok: man kunne ikke se det på dem, der var sammen med Jesus, at de var blevet nye mennesker. For de var stadig gamle mennesker. De forblev syndere. Alligevel var det totalt nyt. Det nye var, at det var hos Jesus Kristus, og at han havde tilgivet dem alle deres synder. Det er det totalt nye med mig og med dig, at vi ved dåben og ved evangeliets forkyndelse er blevet forenet med Jesus Kristus. Sådan er alt nyt med mig og med dig. Vi må tilhøre Jesus Kristus. Jesus siger: ”Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” Retfærdige har ikke noget at bruge en korsfæstet mand til, som dør for andres synder. For de har ingen alvorlige synder, og de har ikke brug for en frelser, som dør i deres sted. Men syndere har brug for en stedfortræder, en som dør i deres sted. Det har noget at bruge den korsfæstede til. Gud hat vist os ved loven og evangeliet, at vi har noget at bruge Jesus til. Og han siger nu: ”Følg mig!” Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk