Hvem er en kristen? Og hvordan skal vi leve som kristne?

17. søndag e. trinitatis (II) d. 30. september 2012 i Løsning og Århus (LGJ)
Salmer: 277, "Alt mit håb satte jeg til dig" FS 2, "Jeg ser ham, som ER", 898 i "129-salmer", 454, 439v1-2, 11.

Markus 2,14-22

Da han gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: "Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?" Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere."
Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: "Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?" Jesus svarede dem: "Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!"

Hvad vil det sige at være en kristen? - Og hvordan leve som en kristen? Vi finder svaret, når vi lytter til Jesus.

Nogle spurgte ham, hvorfor hans disciple ikke fulgte de regler, som troende og fromme mennesker ellers fulgte. ”Hvorfor faster dine disciple ikke ligesom andre gør?” Og han mødte en tolder, som levede af andres ulykke. Jesus kaldte på ham og festede derefter sammen med både ham og andre syndere. Hvorfor? Når vi lytter til, hvad Jesus svarer, finder vi ud af, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan man skal leve som en kristen.

I

1. Det første spørgsmål: ”Hvorfor faster dine disciple ikke, ligesom andre gør?” Farisæerne fastede to gange i ugen for at understrege deres fromhed. Det ved vi fra Jesu fortælling om en tolder og en farisæer, som bad i templet. Farisæeren bad og sagde: ”Jeg faster 2 gange om ugen” (Luk.18,12). Hvad fik han ud af det? Intet! Det frelste ham ikke. Jesus advarer og siger: Matt.6,16: Når I faster må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: Det har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte.

2. Læg mærke til, at Jesus ikke advarer mod faste, men han advarer mod at tænke, at faste gør dig bedre end andre. For det gør dig ikke bedre! - Johannes Døbers kald til omvendelse indeholdt også faste. Jesus var heller ikke selv imod faste. Han siger jo i evangeliet, at der vil komme dage, da hans disciple vil faste. For ham var det en del af en kristens liv. Men faste gør os ikke til bedre kristne.

3. Faste skal have mening for hjertet - ikke kun for det ydre. Ikke noget, man gør for andres skyld, eller for at blive noget i Guds øjne. Lige nu har disciplene Jesus hos sig - og de er glade. Hvorfor skal de så faste??? - Jesus taler ikke om faste som noget mekanisk, en regel, som kun skal overholdes på visse dage. Men for at give afkald på luksus og få tid til at tænke efter og overveje. Helt ind i dit inderste. Faste fra … ja, det er individuelt. Du må selv vælge, hvad der er luksus for dig. Det er det, du skal lægge til side af og til. Gerne en gang om ugen. Gerne forud for kirkegang. En eller anden form for underholdning og særlig luksus. Lad dig føre tilbage til det helt basale. Så du står nøgen overfor din Skaber.

4. Kristenlivet er ikke et mekanisk liv, hvor man styres af regler og gør visse ydre ting - hvor man holder sig selv i orden. Vi er skabt til fællesskab. Fællesskab med Gud. Og vi er slet ikke i stand til at holde vort liv i orden - hverken ved at overholde regler eller ved at bryde dem. Derfor er det vi på afveje, hvis vi opsætter regler for os selv og andre og måler alt efter, hvad vi og andre mennesker gør, og hvordan vi og de opfører sig, og på baggrund af det forkaster dem eller godkender dem, holder af dem eller ringeagter dem, viser barmhjertighed eller er hårde og ubarmhjertige, håber på dem eller finder dem håbløse.

5. Dagens ord til farisæere dengang – og i dag er derfor: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere" (Mark.2,17). Gud bekræfter det hos profeterne: I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig. ... For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. Es 54,8-10. Og i Matt 9,13 siger vor Herre: "Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere." Vi skal lære det af Gud! Barmhjertighed!

At være kristen er at leve af barmhjertighed – Guds barmhjertighed. Og at være kristen er at vise barmhjertighed – Guds barmhjertighed.

II

6. Svarer uddybes når vi møder tolderen Levi og ser Jesus sammen med toldere og syndere. Hvorfor er han sammen med dem? Det var jo ikke mennesker som havde levet anstændigt. - Det var dem, der brugte selviskheden for at få noget ud af livet, sådan som vi også kender til det. Det med at følge ens egen lyst, uanset om det, vi har lyst til, er rigtigt eller forkert. Bare følge lysten. Fordi vi mener, at vi da har lov til at have det godt. Og hvis Guds bud gør livet svært for os, kan det så være meningen at vi skal følge Guds vilje? Er han ikke kærlighed?

7. Jo, men det, vi er ved at kalde for kærlighed, er det ikke vores egen kærlighed, altså ”egenkærligheden”, selviskheden. Som en præst skrev den 24. juni til sin menighed i Skt.Pauls kirke: I bibelen står der, at ”Gud er kærlighed!” Men folkekirkens ledelse har vendt det på hovedet og siger i stedet, at ”Kærligheden er Gud!” For når kirken i kærlighedens navn vil velsigne mennesker, som vil leve i strid med Guds gode vilje, så er det sket en forandring fra kristendom til ikke kristendom. Men sandheden er og bliver, at Gud er kærlighed. Og har vist os sin kærlighed ved, at han sendte sin søn til soning for vores synder. Han ofrede sin søn for at frelse os (1 Joh 4). - Derfor er det forkert at kalde det, mennesker har lyst til i seksualitetens navn, for er guddommeligt. Og derfor kan en kristen præst ikke velsigne noget som helst, som er imod Guds klare ord i bibelen.

8. Hvis det kan give mig et bedre liv at leve strid med de 10 bud, hvorfor så ikke leve i strid med de 10 bud, eller bare i strid med et enkelt af dem: f.eks. stjæle i det små, ikke holde hviledagen hellig, bedrive hor, tale ondt om andre. - Dybt ind iblandt jøderne levede man på Jesu tid i strid med skaberens vilje - fordi man tænkte, at det kunne give dem et bedre liv. Mange toldere og syndere gjorde det. Og mange kristne i dag tager ikke Guds lov alvorligt. Gud mener det vel ikke så strengt. Og mon der kommer en dom?

9. Dagens ord til alle os, som tænker sådan af og til, eller som måske har gjort det til den måde, vi tænker på – og alligevel vil være kristne – er: FØLG MIG! Forlad det gamle hverv, hvor du levede af andres ulykke - for at nyde dig selv - hvor ulydigheden ikke betød noget for dig mere. Omvend dig. Vend dig til Jesus! Han styrer dig ikke med regler, men med tilgivelse. Han har ikke en kæde om din hals, men han har en arm om din skulder. Han er kommet for at være læge for de syge. Og det er os, der er de syge. Følg Jesus!

10. Jesus fortæller om vin og vinsække. Og han siger, at man ikke kommer ny vin på gamle sække. Hans budskab kan ikke passe ind i den tids fromhedsregler, sådan kan Budskabet om Guds barmhjertighed ikke forenes med den tanke, at vi frelses vor egen åndelighed og kristelighed, ved vore oplevelser og godhed. Farisæerne troede, at de selv kunne overvinde synden selv. Og de så ned på toldere og andre mennesker, som levede et dårligt liv i synd. Men Jesus ser, at vi alle er syndere. Bibelen fortæller os, at alle mennesker er syndere lige fra de bliver født. Se, jeg er født i misgerning, min moder undfangede mig i synd. Salme 51,7.

11. Hvad gør Jesus ved det? Han siger: Jeg er din læge (2 Mos 15,26). Jesu bestilling var og er kun at tage sig af syge, svage, uretfærdige, for at give dem den sande retfærdighed. Nemlig tilgivelsen, fordi han døde og opstod for os.

At være kristen er at stå op og følge Jesus når han siger: ”Følg mig!” At være kristen er at bede ham om tilgivelsen, når vi er faldet for bedraget, at vi skulle følge vor egen lyst i stedet for hans ord. At være kristen er at leve af Jesu tilgivelse – ustandseligt. Amen.

BØN: Himmelske Far! Giv mig et hjerte, så jeg både kan indse det, jeg gør forkert, og kan bede om tilgivelse i tillid til din store kærlighed. Tak for din store kærlighed til mig i det din Søn, Jesus, har gjort for mig. Lad mig altid følge ham. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 30.09.2012