Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Tilgivelsen og opstandelse fra graven

Påskedag i Aarh og Kbh 20.4.2025, LGJ

Salmer 190, Rom 14,7-8, 197, Han er opstanden // 198v1-7, 430, 202, 198v8

Evangelium: Markus 16,1-8:

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

[ 9 Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. 10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd. 11 Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det. 12 Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. 13 De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro. 14 Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse.]

1. Når døden rammer os

Helligånden fortæller os om tre sørgende kvinder. De kom til Jesu grav, da solen var stået op. De kom for at balsamere deres korsfæstede Herre og Mester. Sorg. Håbløshed. Også hos hans disciple, som er oplevet et stort personligt nederlag.

Sådan vil vore kære også en dag sørge over os, ringe til bedemanden, lægge os i kiste, synge og komme med blomster og tænde et lys. Der ligger vort døde legeme og venter på begravelse. Men så bekender de troen ved kisten og i kirken, troen på Jesus Kristus, opstået fra de døde. Og de bekender: Vi tror på Helligånden, den kristne kirke, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. - Der skal noget til, hvis vores sorg og frygt overvindes. Der skal det største under til.

Nu går hører vi om underet. En mand i hvide klæder siger ved Jesu grav: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! "Og alligevel var det svært for kvinderne. Evangelisten Markus fortæller, at de blev rystede og bange. De var ”ude af sig selv og flygtede”. Men han fortæller også, at Jesus mødte Maria Magdalene og senere to andre. De fortalte det til de andre. Først troede de ikke. Men senere troede de.

Vi kender også til sorg og hårde hjerter. Der skal noget til at overvinde vores sorg og frygt og vore hårde hjerter. Vi behøver at høre påske-evangeliet.

2. Tilgivelse og legemets opstandelse

Spørgsmålet er, Hvad kan give os evigt liv? Jeg mener ikke troen på et liv efter døden, men at vores grav vil åbner sig, som Jesus har lovet. Hvad skal der til for at og at vores begravede og formuldede legeme kan stå op til evig salighed i Paradis på den nye jord?

Vi har faktisk allerede sagt det sammen trosbekendelsen i kor. Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, på tredje dag opstået fra de døde. OG ”Vi tror på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.”

Årsagen og kraften til kødets opstandelse og det evige liv er disse to: Jesu opstandelse – at døden blev overvundet af ham; og syndernes forladelse – at døden blev overvundet i os. Syndernes forladelse er, at Gud tilgiver os alt det forkerte, vi har gjort og er. Tilgivelse er årsagen til at et menneske får evigt liv, fordi synden nemlig er årsagen til død og dom. Når synden er tilgivet, har vi evigt liv.

Tænk bare på, hvad tilgivelse kan udrette mellem mennesker. Tilgivelse mellem forældre og børn. Mellem mand og kvinde i ægteskabet. Mellem fjender og mellem nationer. Tilgivelse fører til fred. Det ville være Paradis på jord, hvis alle tilgav hinanden. Men det gør de jo ikke. Derfor er der krig. Derfor er der brudte venskaber, brudte ægteskaber og splittede familier. Tilgivelsen er den største kraft i verden. Hvor den regerer, er der liv og gode dage.

3. Tilgivelse fordi Jesus døde og opstod

Og sådan er det også i vort forhold til Gud, som skabte os. Tilgivelse er nøglen til at kende Gud og til at få fred med Gud. At vi indser og angrer. At vi råber om hjælp i nøden. Og at Gud tilgiver os. For det er vore synder er det, som skiller mellem os og Gud.

Hør Esajas 59: Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. 2 Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. 3 For jeres hænder er sølet til af blod og jeres fingre af synd; jeres læber taler løgn, jeres tunge forkynder ondskab.

Og den Jesus, som kvinderne forventede at finde i graven, havde undervist på samme måde i sine prædikener. Han havde lært kvinderne og disciplene om deres hjerter og sagt: Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent. (Matt 15,19-20). Han ser ind i vore hjerter. Derfor sagde han også: Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Matt 20,28).

Hemmeligheden bag opstandelsen fra graven og evigt liv dette enkle: At Gud bliver menneske og redder os fra døden ved at tage vores straf på sig. Det skete langfredag. Da gav han sit liv som løsesum for mange. For os. Og at han giver os syndernes forladelse, så døden overvindes i os. Og det sker, når vi hører evangeliet.

4. Tilgivelse til Peter og til os!

Englen sagde til kvinderne: Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.

Men hvorfor nævnes særligt Peter? Fordi Peter havde nægtet at han kendte Jesus, ja havde bandet på det, da Jesus var taget til fange. Han havde påstået, at han ville følge Jesus i døden om nødvendigt. Men han svigtede som ingen anden. Peter skulle trøstes.

Det skal også siges til dig og mig, når vi er faldet dybt, når vi har vendt os bort fra Gud. Vi skal høre om Jesu død og opstandelse og at vore synder er tilgivet, når vore synder vidner imod os, og når vi er bange og flygter. Da siger den unge mand i hvide klæder: ”Vær ikke forfærdede! Jesus, din frelser, døde i dit sted.”

Og senere sagde Jesus selv til disciplene: «Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. (Mark 16,15-16).

Derfor samles vi til påskegudstjeneste. Og derfor samler vi ind til ydre mission og til mission i vort eget land. For vi tror på Helligånden. Han har også i dag talt til os i Skriftens Ord og fortalt os om Jesu opstandelse og syndernes forladelse. Og han har lovet os, at vore legemer skal opstå fra graven en dag, fordi vore synder er os tilgivet. Det er vores påsketro. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk