Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener


16

Hjælp i modløshed

Påskeprædiken i Aarhus og Kbh 4.-5.4.2021. LGJ.
Salmer: ”Han er opstanden”, ”Krist stod op af døde” og ”Hører I, som græde!”

Markus 16,1-8
Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Påskeevangeliet fortæller om modløshed hos kvinderne og disciplene. Og mens vi lytter, kommer Herren og er hos os i vor modløshed. Det gør han ved sit ord og sine sakramenter.

1. Modløse mennesker
Modløshed. Vi ved alle, hvad det er. Børn kan være modløse. Unge kan blive modløse. Voksne kender det. Gamle ved, hvad det er. Og det kan skyldes alt muligt, som møder os. Noget, der går os på, noget, der ser uoverskueligt, noget, som er gået i stykker, noget, som uopretteligt er tabt. Men det mest kostbare i livet er selve livet. Ikke tingene, men livet. Ikke tingene, men de mennesker, som har vist os kærlighed, taget sig af os. Når livet dør, kan vi blive modløse – miste livsmodet.

Prøv et øjeblik at overveje: Hvad er værst: at føle sig skyldig, virkelig skyldig, fordi du har gjort noget, som mennesker kalder utilgiveligt? Eller at være modløs, fordi der ikke er noget håb, livet er ved at dø?

Som kristen ved du, at der er en anden, som har båret din skyld! Nemlig Jesus: 208v5. Har du mange synder, Jesus dig forkynder: Gælden er betalt! Her er ingen vrede, nåden den er rede, det er rigtigt alt; - Det tror vi, fordi vi ved, at Jesus langfredag bad Jesus for sine fjender. Og han tog en røver med i Paradis. Og at han døde i vort sted.

Alligevel kan døden hos os brede sig – det at vi er forkerte. Jo, vi tror på Jesus! Gud har tilgivet os og lovet os evigt liv. Men vi er i dødens verden. Det kan gøre os modløse. Vi kan ikke skabe det liv, som vi gerne ville. Det lykkes ikke for os. Modløsheden er her. Vore drømme går i stykker. Vi mister vore kære. Der er ingen til at erstatte dem – du står der alene. Burde vi ikke have tro, så vi slet ikke blev modløse?

2. Påskeevangeliet er for de modløse
Da er det godt at læse påskeevangeliet og opdage, at påskeevangeliet netop er for dem, som også har mistet modet, selv om det er påske og Jesus er opstået. Påskeevangeliet fortæller om modløse mennesker.

Først kvinderne, Maria Magdalene, Maria Jakobs mor og Solome havde mistet deres Herre. De var nok også kede af at de var syndere og havde en skyld. Men det tungeste lige nu var ikke deres skyld, men tomheden, meningsløsheden. De spurgte: ”Hvem skal vi få til at vælge stenen fra indgangen til graven.” De regnede ikke med, at Jesus opstod. Men også efter at englen havde fortalt, at Jesus var opstået, svigtede modet. Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

På samme måde med Jesus’ nærmeste discip­le. Markus fortæller: 9 Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magda­lene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. 10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde væ­ret sammen med ham, og som nu klagede og græd. 11 Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det.

Det var ikke bare let. Ligesom det heller ikke er let for dig at tro på det. Jo, måske er det let nok for dig de dage, hvor du har styr på det meste. Da er du kristen med den største lethed – og behøver ikke at høre evangeliet, fordi du jo kender det. Men de dage, hvor modet svigter, da er det svært.

3. Evangeliet og Sakramenterne giver os troens mod
Markus fortsætter med at fortælle om modløshed: 12 Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. Og vi ved fra Lukas-evangeliet, at den ene hed Kleofas, og at de begge to havde mistet modet. Det kunne være godt at vide, hvordan de fik modet tilbage. Både vished om Guds tilgivelse og livsmod, mod til at leve i dødens verden. Begge dele. Det behøver vi.

Jesus viste dem, at Jesus var nødt til at lide alt dette. Om hvordan døden kom ind i verden ved et menneske. Men også skulle overvindes ved et barn, et menneske, Messias. Hvordan synden plagede og ødelagde livet på Noas tid, Abrahams og Davids tid. Men også at der ville komme en forsoner og frelser. Herrens tjener, Herren selv, ville komme og lide for sit folks synder.

Evangeliet har denne dobbelte gave til os: Dine synder er tilgivet. Og han lever og er hos dig her i dødens verden. Han har overvundet dødens magt og besejret den onde og alle dine fjender. Her er medicinen mod skyld og modløshed. 1) Langfredag bærer han skylden og dør for dig. 2) Påskemorgen giver han dig modet tilbage ved at opstå fra de døde.

DÅBEN: Han lover alle, som blev forenet med ham i dåben, samme salige opstandelse. Alle. Også mig. Også dig. Den kraft er allerede virksom nu. For ”vi blev begravet med ham ved dåben til døden, for at vi skal leve med ham.” Vi er i ham, og han vandrer med os. Derfor er dåben helt afgørende for os.

NADVEREN: I nadveren kommer han med åndeligt og legemligt til os med sit kød og blod. Derfor er Herrens måltid helt afgørende for os. Når alt håb er ude, så er han bare hos dig. I Herrens måltid erfarer du det med troens øjne. Det var jo sådan de to disciple på vejen til Emmaus opdagede, at den fremmede mand var JESUS. Da han brød brødet i Emmaus genkendte de ham. Og vi får samme velsignelse i nadveren.

Springer vi over søndag efter søndag og lever uden Evangeliet og Nadveren, er det ikke underligt, at vi mister modet og opgiver troen helt. Vi ikke stærkere end apostlene var. Markus fortæller, at 13 de gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro. Så meget modløshed og håbløs­hed! Ikke så mærkeligt, hvis det også findes i vore familier, i vore bibelkredse og i vores menighed. Derfor har skal det forkyndes for os. Og det bliver det. Vi må ikke holde op med at bruge evangeliet og de to sakramenter. Åh, hvor vi dog har brug for dem.

4. Bøn om hjælp i modløsheden
I Davids salme 143 har Gud givet os en bøn, vi kan bede i modløsheden: v4 Mit mod svigter, mit hjerte står stille i brystet. Og derpå fortæller han, hvad han gjorde – og hvad vi også skal gøre: v5 Jeg mindes fortids dage, jeg grunder over alle dine gerninger og tænker over dine hænders værk. Det fik ham til at håbe på Gud og at bede. v6 Jeg rækker hænderne frem imod dig, min sjæl tørster som den udpinte jord efter dig. Sela

Sådan også med os. Vi skal ikke give op. Vi skal heller ikke søge hjælpe andre steder end i Evangeliet og Sakramenterne. Der kommer Jesus til os. Derfor må I blive ved med at læse evangeliet hjemme. Og vi må blive ved at gøre det her. Vores fælles bibellæsning er helt afgørende. For sådan kommer Jesus og vandrer med os og åbenbarer sig for os. Han er sandelig opstanden. Han er her. Jesus, vor frelser. Det er påske! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk