Påskens begivenhed og budskab

Prædiken påskedag, 21. april 2019 i Aarhus. LGJ
Salmer: 190, Romerbrevet 14,7-8, 208v1-4, 208v5-6 // 199 / 430 / 198v6-8 

Markus 16,1-8
Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Påske er både begivenhed og budskab! Her er budskabet: ”Vær ikke forfærdede! - Jesus, den korsfæstede, er opstået!” Det lyder ind i dødstanker, håbløshed og ensomhed. Og her er begivenheden: ”Jesus, den korsfæstede, er ikke her, han er opstået! – Og han går i foran jer til Galilæa. Der skal I se ham.” Jesus var opstået, før de kom til graven. Begivenheden havde fundet sted, og der ville ske endnu mere for dem og med dem i tiden der kom. Påsken var begyndelsen på begivenheder, som har fundet sted op gennem historien og også sker i dag, hvor kristne tror på Jesus. Budskabet om det, der var sket, blev en begivenhed i kvinderne. De fik håb. Og de blev budbringere: ”Gå hen og sit til hans disciple, og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt!” – Og de gik!

Og påskens begivenhed afsluttes med Jesu genkomst, hvor alle grave åbner sig, og alle står op. Den dag vil alle de, som troede og blev døbt opstå til evig salighed og frelse, og de, som forkastede Jesus, vil opstå til dom. Påske er begyndelsen på håb og fremtid. Påsken rejser mennesker op og sender dem til hinanden med håb og trøst. Og sammen går disse mennesker mod døden med håb. Når disse begivenheder forkyndes, bliver det også påske hos os. Sådan er der en nødvendig og uadskillelig sammenhæng mellem påskens begivenheder og påskens budskab.

 1.

Den første begivenhed er forfærdelsen , den frygt, som kvinderne og vi kender. Vi kan frygte for så meget, for vore synder, for Guds dom, for døden og for, at vi ikke kan få de tunge sten i livet fjernet. Hvem skal hjælpe os?

”Forfærdelse” er en begivenhed, som hører med. Jesus tog sine disciple med til påskefest, for at de kunne erfare nederlag. De led et stort nederlag. Indtil da regnede de meget med sig selv og ventede en belønning fra Jesus for trofast tjeneste. Men i Jerusalem gik det op for dem, at der ikke længere var nogen frelse i dem og deres åndelighed. På samme måde med profeten Jonas i Gamle Testamentes tid. Han flygtede fra Gud. Men Gud standsede ham, da han sejlede bort fra Guds åsyn. Og Jonas blev ramt af forfærdelse, da skibet kom i havsnød, og da han blev slugt af den store fisk.

Gud viser også os på forskellige måder, at vi er syndere og skal dø. Du står måske ved et dødsleje og rammes af sorg. Du er som de tre kvinder på vej til kirkegården. Du har mistet. Du mærker, at alt håb er ude.

 2.

Den anden begivenhed, englen omtaler, er korsfæstelsen . ”Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede”. Jesus blev korsfæstet som en forbryder, selv om han var retfærdig, god og trofast i alt, hvad han sagde og gjorde. Og Paulus siger i påske-brevet til Korintherne: ”Også vort påskelam er slagtet!” Jesus blev ofret på Golgata. Ligesom lammene blev bundet og måtte dø, og deres blod blev strøget på dørstolpen, sådan måtte Jesus dø. Vort påskelam, Jesus, er slagtet.

Den begivenhed er om muligt endnu værre end forfærdelsen og skylden. Den Gode er død. Ham, som havde magten over andres liv og trøstede, hjalp og helbredte, ja, også rejste enkelte fra de døde, han er selv død som en forbryder. Her er kristendommen ikke smuk eller noget, vi kan nyde. Det handler om, at Han, Messias, Frelseren, blev knust.

Englen nævner det for kvinderne. ”Den korsfæstede”. Det skete med ham, fordi han blev vores sted­fortræder. Han døde for os. Han bar vor skyld. Det store og fantastiske i dag er, at det, der skete med Jesus, passer perfekt sammen med at være forfærdet og skyldig. Jesus er gået lige derind, hvor livet er aller vanskeligst for dig, og hvor du er skyldig. Jesus, den korsfæstede, er vores redning. Budskabet om hans korsfæstelse i vort sted, skaber den frelsende tro. Vort påskelam er slagtet (1 Kor 5,7).

3.

Den tredje begivenhed er opstandelsen. Englen siger: "… Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Jesu opstandelse fra de døde er beviset på, at han er Guds Søn, og at han virkelig fuldt ud har bragt sonofferet for vore og alle andre menneskers synder. Påskens store begivenhed, Jesu opstandelse fra de døde, er ikke bare en fortælling om, at alt er godt og dejligt. Det er fortællingen om, at alt det, som gik skævt, og alt det, der truer dig og andre mennesker, det har Jesus taget fat om.

Det giver dig håb, når du ligesom Jonas synker ned i havet. Det giver dig håb, når der ikke er noget håb. Jesus lever. Jesus vil oprejse dig fra graven til sidst. ”Alt mit håb satte jeg til Gud …” (Sl 40). Jesus er hos os og vil møde os.

Det skulle kvinderne fortælle disciplene: ”Sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.” Måske Peter var den, som var mest forfærdet. Sig det til ham. Måske du er den mest forfærdede her. Men du har håb og frelse. Påskebudskabet særligt for dig. Netop for dig.

4.

Det fjerde er alt det, som skal ske med Jesus og os fremadretttet. Englen lover, at de skal se ham i Galilæa. De skal mødes med ham. Jesus mødte to disciple på vej til Emmaus påskedags eftermiddag, og påskesøndag om aftenen i huset, hvor de var sammen, og da han mødte dem i Galilæa. Og han har også sat os stævne. Budskabet om hans opstandelse bygger på det, der skete. Derfor er det sandt. Og du får syndernes forladelse. Han møder os.

Men hvor og hvordan? Det af et stederne er i den hellige dåb. For det menneske, som bliver døbt bliver begravet vi med Kristus ved dåben til døden. Og det opstår med ham til et helt nyt liv. (Romerbrevet 6,3-4). Og når vi døber og lærer de døbte, hvad Jesus har lært os, da lover Jesus: ”Og se, han er med jer alle dage, indtil verdens ende!” (Matthæus 28). Jesus har også lovet, at han er hos os, når to eller tre er sammen i hans navn (Matt 18,20f). Derfor samles vi også om Bibelen og læser, prædiker om og lytter til Bibelens bud­skab om Jesus Kristus. Da er han selv til stede hos os. Og han har givet os den hellige nadver, hvor han er hos os med sit legeme og blod, som han giver os i brødet og vinen.

Nogle vil sige, at det bare er ord. Men nej, det er budskab om det, der skete i den første påske. Derfor sker det også i mit hjerte. Når påskens begivenheder forkyndes i evangeliets budskab, får vi den frel­sende tro. Og vi er på vej mod vores egen påskedag, gen­op­stan­delsens dag, den dag, hvor påskens be­givenhed vil bære frugt, så vi opstår fra graven. Og da skal vi være hos Herren evigt og altid.

Lad os til sidst høre, hvordan apostlen Johannes beskriver vort påskehåb: Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det … Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Det er vores påsketro. I den tro vil vi leve. Og i den tro vil vi dø. Den tro frelser os nu og for evigt. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk