Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener


13

Otte vidner

18.4.2025 i Aarhus. LGJ.

Markusevangeliet 15,20-39  
Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus. De førte ham ud til stedet Golgata - det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: "Jødernes konge". Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: "Og han blev regnet blandt lovbrydere."
De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: "Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!" Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!" Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.
Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"

Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Hør, han kalder på Elias." Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde: "Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned." Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: "Sandelig, den mand var Guds søn."

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor korsfæstede og opstandne frelser. Amen.

"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!"

Sådan sagde nogle forbipasserende til Jesus, da han hang på korset. Og sådan synes mange også i dag, at der skal noget helt andet til, hvis de skal tro på Jesus Kristus. Noget andet end at han døde på et kors.

Men hvorfor skal vi tro på Jesus Kristus, hvis han ikke blev korsfæstet for os? Hvad vil der da være tilbage af den kristne tro?

Evangelisten tager os med til korsfæstelse og viser os, at Jesus led og døde, og at han gjorde det for os. Han fører otte vidner frem.

Første vidner er soldaterne:   Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

Da de havde hånet ham , slap de ham så fri? Nej! Sagde de måske undskyld? Heller ikke. De ydmygede ham endnu mere ved at klæde ham af og på. Sådan viser soldaterne os, at Jesus er nederlagets mand. Han blev ikke skånet overhovedet.   Da de havde hånet ham, førte de ham ud for at korsfæste ham. …  Det kan soldaterne fortælle os: at Jesus virkelig led og blev korsfæstet.

Andet vidne er Simon fra Kyrene:   Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus.

Ingen tilbød sig med hjælp. Og den eneste hjælp, Jesus fik, var påtvunget. De tvang en mand, som kom forbi, Simon fra Kyrene. Ikke fordi soldaterne ville skåne Jesus, men fordi de ellers ikke havde fået både Jesus og korset ud til Golgata. Simon fra Kyrene blev tvunget. Derfor havde han ikke nogen ære af det. Og tvangen står som modsætning til, at Jesus led frivilligt.

Simon fra Kyrene er vidne på, at ingen hjalp Jesus frivilligt. Jesus, derimod, led frivilligt for os.

Tredje vidne er indskriften med anklagen:   Indskriften med anklagen imod ham lød: "Jødernes konge".”

Den mere udførlige udgave var ”Jesus fra Nazareth, jødernes konge” (INRI). Pontius Pilatus, som forhørte og dømte Jesus, stod bag indskriften. Han skrev den i erkendelse af, at Jesus intet ondt havde gjort. Pilatus sagde til ham: «Så er du altså konge?» Jesus svarede: ”Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden.” (Joh 19,37). - De fleste konger lader andre kæmpe for sig, mens de selv sidder på tronen. Jesus er en anderledes konge. Han dør for sit folk. Der findes ingen bedre konge end han! Indskriften bevidner, at Jesus er en konge. Vores konge.

Fjerde vidne er to røvere:   Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: "Og han blev regnet blandt lovbrydere."

Det vidner om, at Jesus blev regnet som skyldig, skyldig til døden, ja, døden på et kors. Apostelen Paulus skriver i 2 Korintherbrev 5:   Han som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os.  Hans plads mellem røvere bevidner, at han blev korsfæstet som en forbryder. Men Jesus hang der som stedfortræder. Han bar vores skyld.

Femte vidne er dem, der gik forbi:   De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: … "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!" Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.

De udfordrede Jesus: ”Det, du sagde, holder jo ikke. Ellers kunne du jo bare stige ned fra korset. Kom nu! Så vil vi tro!” Og da han ikke steg ned, drog ypperstepræsterne og de skriftkloge konklusionen: ”Han kan ikke. Han er ikke Guds Søn.”

Men hvad var der at tro på, hvis han var steget ned fra korset? De ville gerne tro på en mirakelmager, der kunne gøre det lidt lettere at leve. Og den tanke kan vi også gå rundt med. – Men da overser vi vor egen skyld. Og at vi er skyldige at elske vor næste som os selv. Skyldige til at ære Gud med vore bønner og lovsang. Og at vi har brug for frelse fra dommen og døden.

Folk, som gik forbi, bevidner, at Jesus ikke kunne stige ned af korset. Og hvor havde de dog ret! Han kunne ikke! For han var, hvad han var: stedfortræderen. Deres stedfortræder. Vores stedfortræder. Derfor kunne han ikke. Han blev på korset, for at vi kan tro på vores korsfæstede stedfortræder – og blive frelst.

Sjette vidne er forhænget i templet:   Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst.

Forhænget havde hidtil vidnet om, at intet menneske havde direkte adgang til Gud. Synden spærrede. Der var kun adgang for én eneste, nemlig ypperstepræsten, når han én gang om året på forsoningsdagen kom med lammets blod. Men nu var forhænget flænget. Fra øverst til nederst. Nu var offeret bragt. Gud har åbnet vejen for os ved troen på Jesus Kristus.

Syvende vidne er officeren:   Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: "Sandelig, den mand var Guds søn."

Officeren havde ansvar for korsfæstelsen og for at soldaterne gjorde, hvad de skulle, og at tidsplanen blev overholdt. Og da det var overstået, bryder han ud og siger: ” Sandelig, den mand var Guds søn!”  Som den første af alle bekender den romerske officer troen på Jesus som Guds søn efter Jesu død. Ikke en discipel, ikke kvinderne, ikke Jesu mor, ingen af dem kommer til orde. Kun en hedensk officer.

Lad os til sidst lytte til ottende vidne, Jesu eget vidnesbyrd på korset:   Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"  Frygtelige ord. Det var ikke kun mennesker, som gjorde dette ved Jesus. Det var Gud selv. Gud forlod ham. Gud hengav ham i døden. Gud tilregnede ham alle vore synder og lod ham lide straffen.

Nu har vidnerne talt. Og nu ved vi, at det ikke er tom tale, når der fældes denne dom over dig og mig: ”Dine synder tilgives dig!” ”Fred være med dig!” ”I dag skal du være med Jesus i Paradis!”

For det lyder på baggrund af Jesu stedfortrædende lidelse og død for os. For dig.

Her er vished om Frelse. Her er vished om Tilgivelse. Her er vished om, at vi har en Stedfortræder. Det er langfredags-gaven til os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk