Sædemanden og Guds ord

Søndag seksagesima, 24. februar 2019 i København. Leif G. Jensen

Lukas 8,4-15

Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: "En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold." Da han havde sagt det, råbte han: "Den, der har ører at høre med, skal høre!"
Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: "Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.
Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt."

 

Korn giver brød. Og hvem kan leve uden brød? Derfor kan vi heller ikke leve uden korn. Jesus bruger denne virkelighed og sammenligner den med Guds ord og troen. Ligesom kornet må sås i jorden, for at der kan komme brød på bordet til mennesker, så de kan leve, sådan Guds ord prædikes ind i vore ører og hjerter, for at vi kan tro på Gud og leve. Lignelsen om sædemanden fortæller om Ordet og Troen.

 

1.

Jesu lignelser handler altid om noget, vi kender til og tager udgangspunkt i billeder fra hverdagen. Vi nikker genkendende. Men lignelserne indeholder også næsten også altid noget, som man må undres over. Ofte sker der noget, som ellers ikke sker i virkeligheden, og det er her, pointen ligger gemt!

En bonde sår sit korn i marken. Det er normalt. Det er også normalt, at ikke alt korn vokser op og bærer frugt. Men det er er påfaldende og underligt, at en sædemand/bonde kan finde på at sprede sit korn så ødselt som i denne lignelse. Han strøer om sig til højre og venstre. Han er ikke påpasselig med, hvor kornet falder. Heri skal vi se vi Guds godhed og hans ønske om, at alle skal høre Guds ord. Det er et kald til, at vi som menighed og kirke forkynder evangeliet til alle. Gør ikke forskel på mennesker! Lad alle høre Guds ord! Det er en vigtig pointe.

Det fremgår også af, at Jesus råbte: ”Den, som har øre at høre med, han skal høre.” Det, som afgør, hvem frelsens evangelium er beregnet for og gælder, er altså, om de har ører at høre med. Har vi det, da er Evangeliet til os! Og det har vi jo! Og her er lignelsens næste vigtige pointe. Vi skal høre Evangeliet. Vores liv afhænger af, at vi hører Guds ord og lader det slå rod, så det kan bære frugt.

2.

Nu fortæller lignelsen, at der meget, som kan forhindre os i at få troen og bevare den, nemlig djævelen, prøvelser, bekymringer, rigdom og nydelser.

Noget falder på vejen. Men mennesker træder det ned. Og sorte fugle kommer og spiser, så det aldrig bærer frugt. Jesus forklarer det med, at Djævelen tager ordet bort fra hjertet. Sådan kom Djævelen engang til Adam og Eva og satte spørgsmålstegn ved Guds ord. Han bildte dem ind, at Guds bud hindrede dem i at nyde livet. Han påstod, at Gud var en misundelig lille Skaber, som ikke vil menneskene det godt. Sådan fik han dem frigjort fra Guds ord. Og på samme måde arbejder han på at få os frigjort fra Gud og hans ord. - Men Gud kom Adam og Eva til undsætning. De mærkede deres ensomhed og skam, og at de skulle dø. Og Gud lovede, at et af Evas kommende børn skulle frelse dem. Sådan fik de igen tillid til Guds godhed.

På samme måde kalder Gud os stadig tilbage til sin godhed, når vi hører Evangeliet. Selv de mest hårdkogte fornægtere har fået troen tilbage. Paulus. Også de største syndere: David. Det hårde hjerte blev til den bedste muldjord!

3.

Dernæst beskriver lignelsen det, der falder på klippen. - Her går det trods alt bedre. Jesus forklarer, at de på klippen er mennesker, som tager imod ordet og tror. Men desværre kun en tid. For solen udtørrer jorden, og de har ikke rod. Derfor visner troen, når prøvelser sætter ind. - Prøvelser kan være som en brændende sol. Vi giver op.

Men har Gud ikke også frembragt den aller bedste muldjord gennem prøvelser? Jakob siger: Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed! (Jak 1,2-3).  - Eller tænk på Job. Han blev prøvet med sygdom og store tab. Men Gud slap ikke Job. Og derfor slap Job heller ikke Gud.

Hvordan står vi vanskelige tider igennem? Ved at høre Guds ord midt under prøvelsen. ”Den, som har øre at høre med, han skal høre.” Da slår vi rødder ned i dybden. Der, hvor ellers kun var klippe, skabes dyb muldjord. Gud skaber denne forandring i os ved sit ord.

4.

Det tredje sted, sæden falder, er blandt tidsler. - Her slår ordet rod og vokser op. Det bliver til en del. Men sideløbende vokser også tidsler op, som bliver store og kvæler kornet. Det vil sige, at troen kvæles. Tidslerne er et billede på bekymringer og rigdom og nydelser. Underligt at to så modsatte ting som nydelse og bekymring kan have samme ødelæggende virkning.

Når vi bekymrer os , ser vi på det, der er tungt og trist og er blinde for Guds sikre hjælp. Jesus spørger et andet sted, hvad vi får ud af at bekymre os: ”Hvem kan ved at bekymre sig lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?” (Matt 6,27). Nej. Bekymringer gør kun det vanskelige endnu værre. I stedet for at overlade det tunge og triste til Gud, tænker vi, at vi skal klare det på egen hånd. Og da bekymrer vi troen ihjel.

På samme måde med rigdom og nydelser . Når vi har tjent mange penge, mener vi måske, at vi har ret til at bruge dem på os selv. Og mens vi svælger i nydelser, ser vi ikke andres nød og glemmer tjenesten for andre. Troen på Gud bliver kvalt. For vi har jo det gode helbred og pengene, som hjælper os.

Jesus taler ikke så sjældent om bekymringer og rigdom. Og han giver os også et usvigeligt sikkert ukrudtsmiddel mod bekymringernes tidsler, da han sagde: ”Se på fuglene, de hverken sår eller pløjer, men jeres Fader giver dem føden. Er I ikke meget værd end de?” Vand dine bekymringer med Guds omsorg og godhed! Et menneske er jo uendeligt meget værd i Guds øjne. Derfor gav han os sin Søn som vores frelser! Vi er dyrt købt. Jesus har købt os til Gud ved sit blod. - Dermed er tidslen færdig. Og der er lys og luft til dig. Og han advarer mod rigdommens og siger, at det er vanskeligt for en rig at komme ind i Guds rige. Og hans råd til en rig ung mand var: ”Sælg hvad du har og del det ud til de fattige!” (Lukas 18,22 og 24).

Hvis vi har ører og hører, hvad Jesus her siger, kan evangeliet forvandle tidselmarken til frugtbar muldjord. Tænk også på opfordringen, som apostlen Peter giver os: ”Kast jeres bekymringer på Gud, for han har omsorg for jer!” (1 Pet 5,7).

5.

Det sidste sted: Den gode jord. Den gode jord er jorden, hvor evangeliet kan slå rod og vokse sig stort. Vi har i Davids Salme 51 vers 19 svaret på, hvad det er for en jord. Det er et sønderbrudt, sønderknust hjerte. For det knuste hjerte beder Gud om hjælp og nåde og bliver aldrig færdig med at bede til Gud. Her kan evangeliet gro og vokse. Det gode hjerte er godt og bærer frugt ene og alene fordi Guds ord er sået i hjertet. Derfor er den gode jord er ikke noget i sig selv. Ifølge bibelen er det sønder­brud­te hjerte den bedste muldjord, der findes. Dér kan tilgivelsen vok­se. Dér vokser troen og bærer hundrede fold frugt.

Så står vi tilbage med en lignelse, der har sået sig hos os. Og vi ved to ting: At Gud vil at ordet bliver sået hos alle mennesker, også hos os. Og vi ved, at det er menin­gen, at vi skal høre det, for vi har ører at høre med! Og Guds ord gør det hele for os, mens vi hører! Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 024.02.2019