Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Hos Jesus er du lige, hvor du skal være11. e. trinitatis, 11. aug. 2024 Aarh/Kbh LGJ Salmer: Tak, Gud, for hver en nyfødt morgen; Galaterbrevet 2,21; 600; 131 // 449, 430, 461 Evangelium: Lukas 7,36-50En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd." Jesus sagde da til ham: "Simon, jeg har noget at sige dig." Han svarede: "Sig det, Mester!" "En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?" Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg tro." Jesus sagde: "Det har du ret i." Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt." Og han sagde til hende: "Dine synder er tilgivet." De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: "Hvem er han, som endog tilgiver synder?" Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred." Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen. 1. "Du blev slået ned på værtshuset om lørdagen, men kom i kirke om søndagen. ... Du kan sidde med mig. Du er lige hvor du skal være. // Du er stofmisbruger, men kom i kirke i søndags. ... Du kan sidde hos mig. Du er lige hvor du skal være. // Du blev skilt, og den sidste kirke, du deltog i, fordømte dig for det. ... Du kan sidde hos mig. Du er lige hvor du skal være. // Du fik en abort, og det tærer langsomt på dit hjerte, men du kom i kirke i søndags. ... Du kan sidde hos mig. Du er lige hvor du skal være. // Du har været din ægtefælle utro, men kom i kirke i søndags. ... Du kan sidde hos mig. Du er lige hvor du skal være.” Denne tekst ligger på pastor Roger Ziegers FB-side (sekrtær for Lutherische Kirchenmission i Bleckmar), og den fortsætter sådan: Mennesker kommer ikke i kirke for at blive dømt af andre kirkegængere. De kommer i kirke, fordi de i deres dybeste og mest smertefulde øjeblikke hørte om en mand, der hed Jesus, og som kunne redde deres sjæl, og de ville lære ham at kende. Sådan havde kvinden i byen det. Hun kom ikke ind i Simons hus for at blive fordømt af ham. Og selv om han fordømte hende, kom hun alligevel. For Jesus var der. Hun kom, fordi hun i sine dybeste, mørkeste og mest smertefulde øjeblikke havde hørt om en mand ved navn Jesus, som kunne redde hendes sjæl. Og mere end det: Hun kom, fordi hun allerede havde mødt ham og er blevet tilgivet af ham. Det ved vi fra det, hun gør: Hun vasker Jesus’ fødder med sine tårer og tørrer dem med sit hår, og hun salver hans fødder med olie. Og vi ved det, fordi Jesus forklarer det, hun gør, med, at hun har fået mange synder tilgivet. Derfor elsker hun meget. Så var hun altså tilgivet, før hun kom. Simon tænkte, at kvinden var en synder, men han indså ikke, at han selv var en synder, som havde brug for Frelseren. Han tænkte, at synd er noget, mennesket kan holde op med at gøre. Det mente han, at undervisning i loven kunne hjælpe mennesker til. 2. Paulus taler om det i Romerbrevet, som er brevlæsning i dag. Han siger: For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror (Rom 10,4). Før han fik troen på Jesus, var han en lovtro farisæer. Loven var for ham frelsesvejen. Men efter at han havde mødt Jesus som den korsfæstede, var det slut med loven som frelsesvej. Det fattede Simon intet af. For ham at se skulle kvinden sendes hjem og ændre sit liv. Han mente, at stofmisbrugeren, ægteskabsbryderen, morderen og den utro må undervises i Loven og sendes hjem, så de kan forbedre sig. For står der ikke i Loven, at vi skal overholde den? Jo. Og derfor kan ingen blive frelst, hvis de ikke overholder loven. Ingen. Det er sandt ifølge Guds lov. Paulus fortæller os, at det er sådan det er: Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: "Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem." - Så har Simon ret mht. Loven: Kvinden skal holde budene. Og det skal vi også. Hver eneste af dem. Gud kræver det. Så øv dig hver eneste dag i de 10 bud. Tag det 7. bud: ”Du må ikke stjæle!” Dvs. at du skal frygte og elske Gud, så du ikke synder din næste, sælger ham dårlige varer for høj pris, men hjælper ham, så han kan beholde hvad han ejer, og få det bedre i morgen, end han har det i dag. Det er meget konkret. Gør det! Og øv dig i det 2. bud: Du må ikke misbruge Guds navn. Dvs. at vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, øver trolddom eller bedrager og bruger Guds navn til det, men i stedet kalder på ham i al nød, beder takker og lovpriser ham for han hjælp i liv og død. Hvilken god vejledning! Åh, hvor var det godt, hvis vi gjorde sådan. Og hvor er det dog tydeligt, at vi ikke har holdt loven, og derfor ikke kan få liv og frelse ved den. 3. Derfor siger Jesus nu til Simon og til os: ”Jeg har noget at sige dig!” Og vi svarer: ”Sig det, mester!” Jesus svarer: ”En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?" Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg tro." Jesus sagde: "Det har du ret i." Jesus fortæller om to skyldnere. Og det er fordi vi alle er skyldnere. Både Simon og kvinden. Den eneste afgørende forskel på mennesker, er, om de er tilgivet af Gud. Den, som har fået meget tilgivet, vil elske mest. Kærligheden til Gud og vor næste kommer fra tilgivelsen. Det er ikke det gode, vi gør, der frelser os. Vi frelses ved tilgivelsen, når Gud lader sin egen Søn bære vore synder på korset, når han lider straffen for os, og opstår på den tredje dag. Og når dette evangelium forkyndes ind i vore hjerter. Sådan kommer Frelsen til os. Paulus siger: Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: "Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte," og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: "Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme." Og "enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses" (Rom 10,5ff). Så kommer vi i kirke, ikke for at lære om Loven, så vi kan blive lidt bedre mennesker, end vi var i sidste uge og komme Gud lidt nærmere. Nej. Vi kommer i kirke for at lære at sørge over vore synder og at tro i liv og død på Jesus! Derfor er vi, hvor vi skal være, når vi er i en kirke og menighed, hvor vi lærer om vore synder og hvor Jesus tilgiver os ved prædiken og sakramenterne. 4. Og af det, Jesus siger til kvinden til sidst, mærker vi, at tilgivelse ikke er noget, vi fik for et halvt år siden eller i vor dåb, og derfor ikke behøver længere. Synd er nemlig ikke kun noget, vi gør, og som vi kan vænne os af med. Synden bor i os, findes i os, og som gør os skyldige. Paulus fortæller om det i Romerbrevet 7: For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. 16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. 17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. 18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. (Rom. 7,15-18). Sådan var Simon, uden at han vidste om det. Og sådan var kvinden, og hun vidste det. Derfor havde kvinden i byen brug for tilgivelse, selv om hun måske for nogle dage siden var ophørt med at være prostitueret i byen. Hun behøvede tilgivelse for forgangne synder, for mørket, der rugede i hendes hjerte, for al den skyld, som dukkede op hos hende i mørke stunder og hvis og når hun fik tilbagefald. Det er derfor, du har brug for at høre evangeliet hver søndag! Du har brug for tilgivelse – at den bliver gentaget og gentaget. For vi bærer synden i os og er syndige hjertet? Men netop for kvinden og for Simon og os, som er syndere, døde og opstod Jesus. Og han tager os ind i Frelsen, nu, når vi hører denne prædiken, og når vi i nadveren får Jesu legeme og blod, og når vi hører fra Herrens tjener: ”Dine synder tilgives dig.” Derfor kan vi også gå hjem fra kirke i dag med FRED. Amen.
|
