Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Tilgivelses kærlighed 11. e. trinitatis, 23.8.2020 LGJ Salmer: 43, Jesus tænk på mig, Ren og retfærdig, Det var hedt og Jesus var til stede, 449, 430, Jesus det eneste Lukas 7,36-50 (læses i løbet af prædikenen) Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Hvorfor inviterer man en gæst? Fordi de er interes­sante at tale med, fordi vi gerne vil fejre og ære dem, eller – hvis de ikke har besøgt os før - gerne vil lære vedkommende bedre at kende. Og da er det dejligt, hvis de siger JA og kommer. Det kunne jo være, at du skulle invitere et menneske, som ikke har besøgt dig tidligere, lave noget dejlig mad til en nabo eller bestille smørrebrød, invitere en, du har mødt nogle gange i parken eller i ejerforeningen, fitness-klubben eller hos bageren eller i kirken om søndagen og se, hvad der sker. Måske vil vedkom­mende undre sig. Men det gør jo ikke noget. Det hører ligesom med, hvis det er første gang. Og du kan jo være den, der begynder! Og det kunne jo være dig. I. En mand indbyder Jesus En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Her var det en farisæer, som indbød en gæst. Han indbød Jesus. Måske havde de været sammen i synagogen i Kapernaum om formiddagen. Det svarer til, at vi har været i kirke sammen med nogen, vi inviterer. De så nok hinanden ofte på sabbatsdagen, men fik ikke talt så meget med hinanden. Nu skulle det være. For Jesus var jo heller ikke hvem som helst. Lukas fortæller i samme kapitel, hvad Jesus havde gjort i en naboby, Nain. En enke havde mistet sin søn. Og Jesus kaldte ham tilbage til livet under begravelsen. Og folk priste Gud og sagde: ”En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk!” (Lukas 7,11-17). Jesus var anset for at en stor profet. Vi hører jo i evangeliet, at Simon sagde til sig selv: ”Hvis han var en profet, så ville han …” Jo, Simon ville gerne lære Jesus bedre at kende. Det er også derfor vi skal tage imod indbydelsen til at gå i kirke en gang om ugen, nemlig for at lære Jesus bedre at kende og for at ære ham Husk hviledagen, så du holder den hellig! Gud indbyder for alvor til at gå i kirke. Dér har Jesus nemlig lovet at være med sit ord og Sakramenter. Han vil tale til os. Og han giver os ved dåb og nadver ufatteligt store ting: * han klæder os på med sig selv og tilgiver os al vor synd, * og han giver os sit legeme og blod, så han er i os. I søndagens gudstjenesten er det ikke præst og kordegn og organist, som arrangerer. Det er Herren, vores Herre Jesus Kristus. Tjenerne i kirken er kun tjenere, som – forhåbentlig – gør, hvad Jesus siger. Og derfor kan alle i gudstjenesten glæde sig over at lytte til den store profet, som er hos os om søndagen, hvor Gud besøger sit folk! II. En kvinde får at vide, at Jesus er der Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen … Hvad siger Simon mon, når der pludselig dukker en uventet gæst op til hans middag med Jesus? Hun var ikke inviteret. Hun kom bare. Sådan kan der også i kirken nogle gange kommer uventede gæster, nogle, vi måske ikke kender; eller også kender vi dem og bliver meget forbavsede over, at den slags mennesker kan forestille sig at gå i kirke. Her var det en kvinde, som Simon godt vidste hvem var (troede han). At hun levede i synd. Måske der menes, at hun var en af de kvinder, som fik penge for at sælge sin krop til de mænd i byen, som ikke tog det så nøje med synden – og naturligvis også kom til gudstjeneste i synagogen. De gjorde det med kvinder udenfor ægteskabet skjult, så andre ikke vidste om det. Men kvinden var kendt for at være den slags. – Simon undrede sig over, at Jesus ikke afviste hende. For hun levede jo i synd. Hverken evangelisten eller Jesus siger, at det var fint, at kvinden levede i synd. Tværtimod! Vi må ikke misbruge krop og sjæl. Men hvorfor kom hun så lige ind i løvens hule? Fordi Jesus var i hulen. Han var Guds lam, som bærer verden synd. Den synd, hun levede i, den synd havde Jesus tilgivet hende for. Hun kom på grund af Ham! Jesus forklarer jo ”Hendes mange synder er tilgivet!” Måske hun var en af dem, Jesus havde været sammen med til de middage, Lukas har fortalt om umiddelbart før denne beretning (Luk 7,34): Jesus blev beskyldt for at være fråser og dranker, ven med toldere og syndere. - Jo, sådan hang det sammen. Jesus har gjort noget ved hende – og Jesus ved, hvorfor hun kommer! Men det ved Simon ikke. Men det fandt han ud af. Hun gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Sådan kan vi også komme i kirke. De andre har ikke indbudt dig. Men det er heller ikke derfor, du kommer. Og de andres tanker om dig kan heller ikke holde dig borte fra gudstjenesten. For du ved, at Jesus er der. Han har indbudt dig med sin tilgivelse, syndernes forladelse. Han har købt dig med sit blod. Og du har købt en dyrebar salve, og du græder. Du vil ofre det til hans kirke, fordi du ved, at Jesus er der og dér tager imod nogle som dig. Du er påvirket. Ikke af alkohol, men af den nåde og tilgivelse, du har mødt hos Jesus. Jesus har tilgivet dig. Du er glad og samtidig græder du. Sådan kom kvinden ind i det selskab, hvor hun ikke var indbudt. For hun vidste, at Jesus ville tage imod hende. III. Mandens tanker Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd." Simon så, hvad kvinde gjorde for Jesus, og at Jesus bare tog imod hendes kærlighed. Og da var han færdig med Jesus. ”Tænk, at Jesus tog imod kærligheds­erklæring fra en kvinde, som levede i synd.” Men han kendte hverken Jesus eller kvinde. /p> Sådan kender vi heller ikke hinandens og andres motiver for at gå i kirke. Vi tænker nogle gange tanker, som ikke holder. Ligesom Simon tog fejl både af kvinden og af Jesus, sådan kan vi også tage fejl af hinanden og af Jesus. Men ligesom Jesus vil shjælpe Simon ud af hans dobbelte fejltagelse, sådan vil Jesus også hjælpe os til at se, hvor meget vi har taget fejl både af ham og af andre kristne. Og ligesom Jesus hjalp kvinden til at leve i tilgivelsen med fred og tog imod hendes tak, sådan tager han også imod dit takkeoffer og giver dig freden igen. Når Gud gør sådan med os i gudstjenesten, er det noget ved at være i kirke. IV. Jesus taler til Simon Jesus sagde da til ham: "Simon, jeg har noget at sige dig." Han svarede: "Sig det, Mester!" Læg mærke til, hvor forsigtig Jesus er. Han overfalder ham ikke med sine ord. På samme måde må kirkens tjenere ikke komme brasende med evangeliet som en påstand, som vi har at sluge råt og tro på. Jesus spørger ligefrem, om han godt må sige noget til os: ”Simon, jeg har noget at sige dig!” Her mærker vi, hvor forsigtig Jesus er, og hvor vigtigt det er for ham, at vi lytter efter. Simon svarede: ”Sig det mester!” Og det siger vi jo også i den første bøn i gudstjenesten: ”Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du vil sige til mig.” Og i stedet for at sige det ligeud, siger Jesus det i en lignelse og stiller et spørgsmål: "En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?" Hvis der er to personer, som begge er blevet tilgivet, og lad mig bruge dette eksempel: den ene har glemt at aflevere en lånt kuglepen tilbage til sin ægtefælle; den anden har begået ægteskabsbrud. Og de bliver begge tilgivet. Hvem vil så være mest glad for sin ægtefælles tilgivelse? Der er ingen tvivl hos Simon: Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg tro." V. Tilgivelse og kærlighed Og nu anvender Jesus det på Simon og os: Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Simon bliver gennemskuet. Jesus siger: ”Du har inviteret mig til en dejlig middag, og det er jeg glad for. Men du gav mig ikke vand til mine fødder, du gav mig intet kys, og du salvede ikke mit hoved med olie i denne varme. Men det gjorde kvinden. Og hvorfor? Kvinden har rigtig nok levet i synd, som du ved og tænker. Men jeg har tilgivet hende. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt." Hendes kærlighed viser, at hun har fået meget tilgivet. Tilgivet. Ikke for at have glemt at aflevere en kuglepen, men for at have været årsag til at flere ægteskaber her i byen blev vanæret, når mænd levede deres lyst ud i hendes favn. Hun er blevet tilgivet. Hun har vist mig stor kærlighed med sine tårer, sin salve og sit hår, fordi hun er blevet tilgivet. Tilgivelsen er den største kraft i verden! Men det forstod Simon ikke, før Jesus fortalte ham det. Men nu forstod han det - måske? VI. Kvinden og vi lytter med og får fred Kvinden lyttede med. Og vi lytter med. Om du og jeg er kvinden eller Simon, ved vi nok bedst selv. Vi kan jo ikke se ind i hinandens hjerter. Men det gør ikke så meget, hvem af dem, bare vi er sammen med Jesus og lytter til hans ord. For der er jo tilgivelse for dem begge. Jesus er på besøg hos Simon får tilbudt samme fred, som kvinden fik. Og Jesus sagde til hende: "Dine synder er tilgivet." De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: "Hvem er han, som endog tilgiver synder?" Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred." Vore gudstjenester slutter også med Freden. ”Herren velsigne dig og give dig fred!” Hør det som et ord netop til dig. Jesus sagde det personligt til kvinden, og han siger det personligt til dig. Derfor kan vi gå fra kirke med en skat så stor, så stor. Og vi spørger vor Herre og hans kirke: Hvad kan jeg tage med som tak? For takken vokser med tilgivelsen. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk