Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Jesus giver håb som ingen anden! 16. søndag e. trinitatis, 6. oktober 2019 i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ). Salmer: 366; Es 30,15; Joh 11,25; 130; 628; 430; 629. LUKAS 7,11-17 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: "Græd ikke!" Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: "Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!" Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: "En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk." Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. I. Landsbykultur med sammenhold Der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; En stor skare fra byen fulgte med hende (v12). Byen sørgede med enken. Det var en landsby, hvor alle kendte alle. Derfor var alle var ramt. De fulgte enken. For der manglede to mænd i hendes hus, hendes mand og hendes søn. Først var manden død. Og nu var deres eneste søn død. Så meget var gået i stykker i denne familie. Og landsbyen sørgede. For når man bor sammen og kender hinanden, er man både med til fest og begravelse, man er glade sammen og sørger sam­men. Sådan et fællesskab kan næsten gå tabt i en storby. I en storby er man sammen med mange, men kender kun få. Det sker nok aldrig, at en hel gade eller et helt kvarter kommer med til begravelse. Det gjorde de her. Det er en rig kultur, hvis alle fra opgangen, i gaden, blokkene og kvarteret kender sådan en enke og hendes afdøde mand og deres søn, og deltager i sorgen. Jeg har hørt bedemænd klage over, at der i dag er mange, som ikke respekterer et ligtog i trafikken. Man overhaler simpelthen bare. For hvem kender den afdøde? Vi har mistet landsbyens nærhed. Og dog kan den leve op og vende tilbage. Det kan ske i bussen og i supermarkedet, når du falder i snak med en ukendt. Eller i boligforeningen, når man holder møde, og når vi hilser i opgangen eller nabolaget og inviterer indenfor. Og i menigheden, når vi inviterer med hjem, spørger til hinanden og deltager. Det er så godt, når nogen forstår os, viser medfølelse og vil være sammen med os, også selv om de ikke kan bringe vore døde tilbage. En kristen menighed må godt være sådan en lille landsby. II. Jesus kommer til vores boligkvarter Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham (v11). Den store skare fra byen med en mors eneste søn, som er død, er på vej ud af landsbyen hen til gravpladsen. De møder en stor skare med Jesus i spidsen. Han er også sin fars eneste søn, Guds ”enbårne” Søn. Og vi ved fra Evangeliet, at også han skal dø. Han skal dø for sit folk overtrædelser. Og han vil også opstå fra døden. Han vil sejre over den. Folk i landsbyen, som bliver vidne til at Jesus giver den unge mand livet tilbage, udbryder: ”Gud har besøgt sit folk.” For det, Jesus gjorde, kunne intet menneske gøre. Kun Gud kan give døde liv. Og det gør Gud ved at komme til os og blive menneske. Når mennesket Jesus kan opvække fra de døde, er det, fordi han er Guds Søn. ”Gud har besøgt sig folk!” Han har ikke kun besøgt en enke og hendes søn, men os alle. Som englen også sagde til hyrderne, da Jesus blev født: ”Se, jeg forkynder jer en glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser, han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får. I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.” – Og hyrderne fandt ham og fortalte det til andre. Det er for hele folket. Og Jesus sagde før sin himmelfart: Gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem alt det, jeg har befalet jer! III. Jesus ynkes Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: "Græd ikke!" Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: "Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!"(v13-14). Her hører vi, hvorfor Guds søn blev menneske, nemlig fordi han ville hjælpe en enke. Jesus ynkes. Han sætter sig bogstaveligt ind i hendes svære situation, og det gør ondt helt ind i hans hjerte. Og så siger han de umulige ord: ”Græd ikke!” Det kan man jo kun for alvor sige, hvis man kan hjælpe den anden ud af den svære lidelse. Og gør Jesus. Han rører ved båren og siger til den døde dreng: ”Unge mand, rejs dig op!” Han taler til den døde, som ikke kan høre. Men fordi Jesus er Guds Søn, hvorved alt blev skabt, derfor sker underet, at den unge mand hører og bliver levende. Sådan er Guds ord. Det giver os troens liv. Derfor skal vi lytte til Jesus. Hans giver os håb som ingen anden. Han skaber fremtiden og giver os troens tillid. Han siger: ”Jeg tilgiver dig!”, og så er du tilgivet. Han siger: ”Jeg giver dig evigt liv!” og så har du evigt liv! IV. Jesus oprejser fra døden Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor (v16). - Hvad mon mennesker i landsbyen troede om død og opstandelse? Hvad troede jøderne på Jesus tid, der ville ske med mennesker, når de døde? Ville de opstå en dag? Ville Gud frelse ånd og legeme? Vi ved det fra samtalen mellem Jesus og Martha. Martas bror, Lazarus, var død. Og Jesus kom på besøg. Jesus sagde til hende: «Din bror skal opstå.» Martha sagde til ham: «Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstan­del­sen på den yderste dag» (Joh 11,23-24). Også røveren på korset troede på et evigt liv, da han bad Jesus: ”Tænk på mig, når du kommer i dit rige!” Og Jesus svarede: ”I dag skal du være med mig i Paradis!” Og Jesus bevidner det i fortællingen om Lazarus og den rige mand i Lukas 16, hvor den rige mand efter døden kommer i pinestedet, mens den fattige Lazarus kommer i Abrahams skød. Dog var der også jøder, som ikke troede på opstandelsen, ligesom opstandelsen fornægtes af mange døbte kristne. Dem, som gik under navnet ”saddukæerne” fornægtede opstandelsen. De holdt ordningerne hos Moses, men regnede ikke med et liv efter døden. Det gjorde farisæerne derimod. Og Jesus, Martha, røveren på korset og alle Jesu apostle. Vi har en endnu stærkere grund til at tro på legemets opstandelse: nemlig fordi Jesus opstod fra de døde påske morgen. Men også fordi vi i dag hører, at Jesus opvakte den unge mand fra døden. Det er et forvarsel på, hvad Jesus vil gøre, når han kommer på dommens dag. Da skal alle grave åbne sig. Og den, som tror og blive døbt skal frelses. Men den, som er vantro skal dømmes (Mark 16,16). - Det er umuligt for os mennesker, men ikke for Guds Søn, for Jesus, som døde og opstod. V. Gud har besøgt sit folk Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: «En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk» (v16). Folk fik troen på Jesus på grund af det, Jesus gjorde for enken og hendes søn. De erkendte, at det ikke kun var enken, der fik besøg, men dem alle. Og det står flere andre steder i evangeliet. Zakarias sang om det: Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. (Lukas 1,68). Og: Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej (Lukas 1,78-79). Da Gud sendte sin søn til os, besøgte han os. Han slog sig ned i vort kvarter, i vores boligblok. Han blev vores nabo. Han påtog sig vores liv. Han blev som os. Vores bror. Og samtidig var og er han den evige og almægtige Herre. Han kom med kærlighed og håb. Han kom for at give os nærheden tilbage, nærheden med Gud. Men også gennem troen og kærligheden nærheden med hinanden, så vidt det er muligt her på jorden, hvor så meget er i stykker. ”Gud har besøgt og forløst sit folk.” Det betyder, at Jesus Kristus er ”Gud med os, Immanuel”. Det betyder, at du aldrig er alene. Det betyder, at vi som kristne nu kan holde sammen på grund af vor fælles tro. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk