Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Tilgiv og giv!
Prædiken på 4. søndag e. trinitatis, 27. juni 2021 i Martinskirken, LGJ
Salmer: 3,1-5; 397; SOS 306 // 341; 430; 488v1-3 og 5-7.
Læsninger: 2 Sam 11,26-12,7 og Rom 8,18-23.Evangelium: Lukas 6,36-42
"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje."(Læs også Guds ord i 2 Samuelsbog 11,26-12,13)
Hvis nogen siger, at kristendom kun er for svage mennesker, har de fuldstændig ret. Kristne er svage og elendige, ja, endnu værre end det: de er syndere og har brug for tilgivelse, nåde og barmhjertighed. Vi tror på Gud, fordi vi er svage og har brug for tilgivelse. Og vi tror på Guds Søn, som selv blev magtesløs og svag, ja så ringe, at han døde på et kors - for os. Han gør os salige. Det siger han i sin undervisning lige forud for evangeliet i dag: "Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le" (Luk 6,20-21).
Nu er spørgsmålet: Kan Gud bruge svage disciple, som hver dag har brug for tilgivelse? Er der nogen opgave til os, som så splinten i en andens øje, men ikke lagde mærke til bjælken i vort eget øje? Kan vi bruges til noget som helst?
Jesus svarer klart JA i dag. Det er netop dem, han kan og vil bruge. For han har gjort dem salige, reddet dem og løftet dem op fra ringhed, tilgivet, trøstet og mættet dem. Det er dem, han taler til i vores tekst. Og de får at vide, hvad deres Herre vil bruge dem til.
Først minder han os om, hvor vi får kraften fra: Fra vor Fader og hans barmhjertighed. Dernæst giver han os to dobbelte opgaver: ”Døm ikke og fordøm ikke!” og ”Tilgiv og giv!” Til sidst giver han os indsigt i det, vi ikke har evne til at se, når han beskriver vores blindhed med lignelsen om bjælken og splinten. Lad os tage de tre punkter et efter et:
1.
Hvor får vi kraften fra? Vi er jo svage, har grædt og har selv brug for hjælp både legemligt og åndeligt. Hvordan skulle vi kunne noget som helst? Siger vi ikke hver søndag i skriftemålsbønnen: Kære Herre Gud, jeg er et fattigt syndigt menneske, som har krænket dig med tanker, ord og gerninger og er uden undskyldning! Så duer vi vel ikke? Nogen vil sige: Jo, vi kan godt bruges, for så slemt står det ikke til med os. Vi har jo næstekærlighed, så vi kan en hel del. Men det er ikke sådan, Jesus opmuntrer os og sætter os i gang. Han nævner i stedet, at vi har en far, som er barmhjertig. ”Vær barmhjertige, ligesom jeres fader er barmhjertig!”
Når vi håber, at det ikke står så dårligt til endda, lærer Jesus Kristus os, det faktisk står værre til, end vi kan forestille os. Det lærer vi i læsningen søndagens læsning fra 2 Samuel 11-12 om David, Batseba og profeten Natan. Du er i samme situation som David, selv om du ikke har bedrevet hor og dræbt din nabo for at få hans skønne kone. David siger jo i Salme 51: ”I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig” (v7). Derfor tyder det på, at vi ikke kan bruges til noget godt. Og det er der desværre også kristne, som slår sig til tåls med og hygger sig med. Så kan de jo bruge livet på dem selv. Tilgivet af Gud og salig; og så hygger jeg mig med mig for mig selv og tager mig ikke af andre, for jeg er jo uduelig.
Nej. Ikke sådan! Jesus sætter os i gang ved at minde om, at vores Fader er barmhjertig. Barmhjertig mod os. Det er derfor, vi er salige. Vi fik Jesus som vor Herre, vi blev døbt, renset og tilgivet. Ligesom i fortællingen om David, der havde dræbt naboen for at få hans skønne kone. David indså det og bad om tilgivelse. Og profeten Natan tilgav ham i Guds navn.
Gud bruger os, fordi vor Fader viser os barmhjertighed. Her må vi begynde hver søndag og alle hverdage.
2.
Dernæst giver han os to dobbelte opgaver: Den første er negativ: Døm ikke og fordøm ikke!” Tænk på Davids reaktion, da profeten Natan fortalte om den velhavende mand, som havde taget en fattig nabos lille lam og slagtet det. Han fór op og fordømte manden. Men han så ikke, at han selv var en morder og havde bedrevet hor. Og da han havde fældet dommen, fik han at vide: ”Du er manden!” Når vi bedømmer, dømmer og fordømmer andre, skal vi vide, at Gud kender os fuldt ud. Og sandheden om os er, at vi – uden Jesus som stedfortræder - er under Guds dom. Hvordan vil du gerne dømmes af andre? Jo, sådan som Jesus dømmer dig. Han har jo taget din skyld på sig og er klar til at tilgive dig på stedet. Sådan skal vi også gøre mod andre. Inddrage Jesus med hans nåde og tilgivelse.
Paulus vejleder os:”Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede!” (Rom 12,19). Og ”Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger.” .. "Men du, hvor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder. Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol” (Rom 14,1.10).
Tænk også på de to røvere, der blev korsfæstet sammen med Jesus på Golgata. Røveren på højre irettesatte den røver, som spottede af Jesus: ”Vi får jo løn, som vi har fortjent, men Jesus har intet ondt gjort.” Vi er i samme båd som alle andre på grund af arvesynd, gerningssynd og undladelsesynd. Derfor skal vi ikke dømme eller fordømme, men overgive sagen til Kristus og bede for hinanden og for andre. Og her kommer nådelønnen: "Så skal vi ikke fordømmes!" Ikke fordømmes på grund af Jesus, der bar vores straf. Og de andres!
Men det er også vigtigt at unerstrege, hvad Jesu ord om ikke at dømme IKKE betyder. Det betyder ikke, at en kristen ikke kan være dommer, som afgør en retsag med en dom, eller politibetjent eller fængselsbetjent, som anholder og fastholder den dømte i fængslet. Gud har jo ifølge Den hellige Skrift indsat nogle at og true og straffe dem, som vil ødelægge andre, og rose dem, som vil hjælpe de svage. (Se Rom 13,3-4 og 1 Pet 2,13-14). Det kan også blive vores opgave! - Det betyder heller ikke, at man i en kristen menighed ikke må udtale sig om, hvad der er falsk og ubibelsk lære. Jesus har jo sagt: ”Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendig er ulve!” (Matt 7,15). En vranglærer skal ikke have lov at prædike i din menighed. - Det betyder heller ikke, at kristne ikke skal advare en kristen bror eller søster, som er på vej bort fra Gud. Der står jo: ”Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, … for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag.” (Hebr 3,12-13).
Og her kommer den anden dobbelte opgave. Den er positiv og handler om, hvad vi skal: ”Tilgiv og giv!” At tilgive og give hører sammen, ligesom i fadervor: "Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere."
Den, som har brug for din tilgivelse, har måske også brug for din hjælp helt konkret, arbejdshjælp, et besøg om ugen, en fast tjeneste, måske tre dages løn eller en uge af din månedsløn / pension. Jesus siger i Matthæus 25, at det, vi har gjort mod en af hans mindste brødre, har vi gjort mod ham. Og ville du ikke hjælpe Jesus med tøj og besøge ham, hvis du vidste, at han var i nød, og du havde mulighed for at komme ham til undsætning? Og han siger endda, at det kommer tilbage som nådeløn. For Gud er barmhjertig. Når du tilgiver, lever du jo i hans tilgivelse. Og Gud er rund til at tilgive. Og når du kan give en uges indtægt til fattige kristne brødre, skyldes det, at Gud har givet til dig mulighed derfor og kalder dig til at gøre det. Du godt kan overleve, selv om du hjælper andre med det, du kalder "dit". Derfor: "Giv og Tilgiv!" "Vær barmhjertig, som din fader er barmhjertig!"
3.
Til sidst giver Jesus os indsigt i vor egen blindhed. Han spørger: ”Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge to falde i grøften?” Og han sammenligner vort problem med at have en bjælke siddende i sit øje. Når vi tænker, at vi er meget bedre end andre og vil hjælpe dem af med deres fejl og irriterende måde at være på, da pas på. Hvis man har en bjælke i sit øje, kan man ikke se klart og hjælpe den, som har fået en splint i sit øje. Vores personlige problem er altid større end de andres! Vi behøver hjælp.
David, fik hjælp fra profeten Natan, som sagde:”Du er manden!” Det gjorde ondt. Nu erkendte David den bjælke, som sad i hans øje. Men hvor var det godt for David. David sagde: ”Jeg har syndet mod Herren!” Og da svarede profeten: ”Herren har tilgivet dig!” (2 Samuelsbog 12,13). Og Herren brugte sin benådede synder som sin tjener.
Her begynder det kristne liv: med tilgivelsen, vor Faders barmhjertighed. Guds barmhjertighed sætter os i gang i eftermiddag og i den kommende uge. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk