Tilbage til prædiken-oversigtVær barmhjertige, som ...

4. søndag e. trinitatis 2013 i Gratiakirken og Løsning. LGJ

Evangelium: Lukasevangeliet 6,36-42
"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje."

Det lyder godt, men …

Det lyder så godt. Vær barmhjertig, døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! - Men vent lige lidt: Hvad får man ud af det? Ikke dømme, ikke fordømme, men tilgive og give. Mærker du ikke, at kraften suges ud af dig. Hvem kan kræve alt det af dig, når du nogle gange synes, at det snarere var noget, andre havde brug at høre. - Og hvad har jeg ud af det til syvende og sidst? - Sådan kan vi tænke og reagere, når vi hører kravene og forpligtelsen uden at høre sammenhængen og se, hvem der siger det. Når vi hører det løsrevet fra vores Fader, hører vi det som faderløse, ensomme og gudløse mennesker.

Men det er jo netop ikke sådan vi skal høre det. Jesus sætter jo vores Fader øverst og nævner ham først. Vær barmhjertige, som jeres Far er barmhjertig.   ”Som” .  Mens vi overvejer, om vi har lyst, og om det kan betale sig, viser Jesus os gennem sit eget liv hen til hans og vores Fader: Jeres Fader! Han er barmhjertig. Gud er Skaber, Lovgiver og Dommer. Men når han giver mennesker sit ”visitkort” står der først og fremmest ”BARMHJERTIG” på det. ”Jeres Far er barmhjertig”.

Vor Faders barmhjertighed

Hør tre eksempler fra Guds ord:

Eksempel 1: Situationen er, at Gud har gjort Israel til sit folk . Han har befriet dem fra slaveriet og ført dem til Sinaj. Men de gør vrøvl. De er utilfredse. Og de tilbeder en kalv af guld og dyrker hinanden, fordi de oplever, at Gud er borte. Da møder Moses Herren oppe på Sinaj bjerg.   2 Mosebog 34,6-9:   Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sand­hed.  Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtræ­delse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.« Straks kastede Moses sig til jorden og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.« -  Moses forstod, hvad barmhjertigheden og nåden kunne betyde: nemlig tilgivelse, at Herren ville skåne sit folk, selv om det havde fortjent hans dom.

Eksempel 2: En salme, som fortæller, hvordan det gik Guds folk siden hen: Salme 78,36-39 : De hyklede for ham med deres mund, med tungen løj de for ham. Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,   de var ikke trofaste mod hans pagt. Men han er barmhjertig, så han tilgiver. Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, de var ikke trofaste mod hans pagt. Men han er barmhjertig, han tilgiver synd og ødelægger ikke; gang på gang holdt han igen på sin vrede og lod ikke hele sin harme bryde ud. Han huskede på, at de var dødelige, et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage. Igen: Herren er barmhjertig, så han tilgiver og skåner sit folk. Havde de fortjent det? Nej. Men han gør det, fordi det står i pagten, at han vil tilgive.

Eksempel 3 er fra Jesu eget liv. Hebræerbrevet 2,16-18: Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. Jesus er en barmhjertig ypperstepræst, som har sonet vore synder.

Derfor ved vi, at Gud er barmhjertig. Bibelhistorien fortæller det. Og det er skrevet ind i den pagt, Gud har sluttet med sit folk. På pagtens tavler - de 10 bud - står, hvad Gud kræver af os. Og både i den gamle pagts og den nye pagts bog står, hvordan han selv vil være mod os: Barmhjertig, så han tilgiver os alle vore synder. Det er ikke noget, vi kan kræve.  For vi har ikke fortjent det.   Men vi må forvente det, fordi Gud har lovet os det, og fordi Jesus har sonet vore synder. Det er sammenhængen og baggrunden for, hvordan vi skal være, og hvad vi skal gøre. Og forpligtelsen er 100%. "Vær barmhjertige, ligesom jeres far er barmhjertig!" Dette LIGESOM er tusind gange større end vores barmhjertighed. Vores Faders barmhjertighed er vores hjem, vores klippegrund, vores frelse og hele vores virkelighed. Her må jeg leve. Her hører jeg til.

Guds barmhjertighed ændrer alt

Hvad bliver der nu af mine tanker om, at andre ikke har fortjent at jeg giver, tilgiver, ikke dømmer eller fordømmer? Har jeg selv fortjent noget af det? Nej! Men jeg er blevet kristen. Jeg er kommet med i Guds folk ved dåbspagten. Her har Gud renset mig for alle mine synder. Her har han sagt, hvordan jeg skal leve og være og gøre mod Gud og mod min næste. Uselvisk kærlighed. Det kræver han. Og samtidig siger han, hvad han selv vil gøre: Tilgive mig! Det vil han for det første, fordi han har lovet det i pagten, han sluttede med mig! Og for det andet, fordi han har bragt det offer, som har sonet al min synd: Jesus Kristus på korset!

Det ændrer alt. Alle mine krav visner og falder til jorden. Al min hævntørst og utilfredshed er afsløret, og jeg er selv blevet den skyldige. Jeg er som de andre medlemmer her i menigheden. Og vi har dette fælles: Vi er sammen en del af Guds folk ved dåben og troen. Vi hører til i pagten. Vi kan ikke kræve noget af Gud. Men vi kan forvente hans barmhjertighed. - Og dem uden for den kristne menighed, som ikke kender Gud og ikke er i hans pagt, også dem ligner jeg. Med en eneste forskel: De står udenfor pagten, fordi de ikke har fået tilgivelse og troen på Jesus Kristus. Jeg er i Guds pagt, på grund af Guds barmhjertighed. Gud vil, at vi bærer hans barmhjer­tig­hed med os og bevidner den overfor andre, for at de må vide, at Gud er barmhjertig. Også af den grund siger Jesus: ”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

Hvordan har vi det nu med alle disse krav? Har dine nærmeste, dine børn, dine forældre, din nabo, din søster og bror her i menigheden nu fortjent, at du er sådan? Nej. Det har de stadig ikke. Men vi har heller ikke fortjent det. Vi har dømt, så vi skal dømmes. Vi har fordømt, så vi skal fordømmes. Vi har ikke tilgivet, som vi skulle, derfor har vi ikke optjent nogen tilgivelse. Vi gav ikke, men kaldte det, vi har, for vores ejendom, selv om det var Guds. Vi har holdt vores penge tæt ind til vores egen krop, selv om Gud sagde: Giv dog! Vær dog med til at hjælpe både i din familie, i din menighed og i hverdagen. Men vores forbrug overgik langt det vi gav til andre. Derfor ser det sort ud. Vi kan intet kræve.

Men vores fader er barmhjertig. Og mens vi lytter til ham, er øjenoperationen er i gang. En bjælke er ved at blive fjernet fra vore øjne, når vi ser vores store skyld. En stor jern­bjælke, som vi ville brække tåen på, hvis vi sparkede til den, den sidder i øjet. Den gjorde os blinde for vores egne synder. Og den gjorde os blinde for, at vi har fået livet og alle jordiske gaver for at give, for at bruge det i tjeneste for Gud og andre i konkret kærlighed. Ofre. Men med Guds barmhjer­tighed opererer Jesus den ud med det ene ord efter det andet. Lige så stille. Og vi ser både vores egen skyld og vores Far og hinanden.

Sig det igen, Jesus!

Hvad er det så, jeg skal? Vil du ikke nok sige det igen, Jesus! Vil du ikke nok give mig lov til at høre det en gang til. Og hjælp mig så til at gøre det. Og han svarer som vores barmhjertige Herre: Jo. Hør nu: Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig! Tilgiv! Og giv!  Og gør det allerede i eftermiddag! Og når du i aften står med glæden, fordi du kunne tilgive og give, da tak Gud for hans barmhjertighed. Og hvis du i aften står med skylden, fordi du ikke gav og ikke tilgav, så sig det til ham og tak ham for hans barmhjertighed. Han vil tilgive dig og igen bruge dig i sin tjeneste. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 23.06.2013. post@vivit.dk