Vær barmhjertige! Prædiken på 4. søndag efter trinitatis (I) 13. juli 2003 i Løsning og Århus ved pastor Leif G. Jensen
Evangelium: Lukas 6,36-42
Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje."
Nåde og barmhjertighed være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Herre. Amen.
Vær barmhjertige, ligesom jeres fader er det! Med denne opfordring samler Jesus os under den ene og samme far og hans barmhjertighed. At være kristen er at være barn hos Gud. Som i "fadervor": Fader vor, ... giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld. Gud fødte os til at blive sine børn, da vi blev døbt og kom til tro på Jesus Kristus. Vi fik ham som vores far. Vi kalder på ham og beder til ham, fordi han er vor barmhjertige fader. Det minder Jesus sine disciple om, for at lede dem til at være barmhjertige indbyrdes og mod andre. Og hvilken far er det ikke, vi hører sammen under! Han er Skaberen, himlens og jordens skaber. Han er universets ophav, den Almægtige, som samtidig er den Barmhjertige. Barmhjertig mod dig.
Ordet "barmhjertig" er sammensat af to ord: ARM og HJERTE. Barmhjertig betyder at have hjerte for den arme, ulykkelige og skyldige, for den, som ellers ville gå til grunde. "Vær barmhjertige, hav hjerte for de arme, fattige, skyldige, ligesom jeres far er barmhjertig og har hjerte for de arme."
1. At kende Guds barmhjertighed
Derfor griber ordet om at vise barmhjertighed ikke fat i os, før vi kender vores far og hans barmhjertighed. Og den eneste måde at kende den på er at have brug for hans barmhjertighed og selv at leve af den. Altså at tage imod hans nåde og godhed. Det nytter slet ikke at tale om "splinten og bjælken", uden at vi kender Guds barmhjertighed.
Jesus opfordrer jo til, at vi tager bjælken ud af vort eget øje, før vi giver os i lag med at hjælpe hinanden. Og så siger vi måske: "OK jeg har også mange fejl ... det indrømmer jeg", og derpå er den bjælke væk. "Og nu skal jeg hjælpe dig med dine splinter." Men sådan løses problemet med bjælken ikke. Det er ikke gjort i sådan en håndevending. Det sker først, når vi ser og kender Guds barmhjertighed mod os.
2. Kristus og Guds barmhjertighed
Men hvad hører med til Guds barmhjertighed? Kristus. Kristus først og fremmest. Kristus. Der ser du en bjælke. En bjælke, som han bærer. Et kors. Og han bliver korsfæstet. Vores bjælke, som blænder for vores syn, så vi tror forkert om os selv og om andre, den har fået konsekvenser for et andet menneske. Den har haft og har konsekvenser for vor næste, fordi vi har rodet og raget i vore nærmestes skyld og småfejl, så vi har irriteret, men også såret, ydmyget, skadet og krænket. Det er sket i huset, i familien, osv.
Men det har også fået andre følger. For Kristus så det. Og han tog bjælken og lod sig kosrfæste på den. Han har på forhånd vist sit hjerte for den arme, blinde, døve og selvretfærdige, og for den selvretfærdige farisæer, som taler meget om retfærdighed hos andre, men praktiserer den i så ringe udstrækning hos sig selv. Han gjorde det på bjælken, på korset. Og hvis én bjælke ikke er nok, så lad ham få to: den bjælke, som står som en pæl. Og tværbjælken, hvor de nagler hans hænder fast. Det er din egen og din næstes bjælke. Her er prisen for, at vi kritiserer, dømmer og fordømmer hinanden. Her er prisen for, at vi i det skjulte taler nedsættende om vores næste i menigheden, om kordegnen, om organisten, om præsten, om en ny og om en gammel. Her er prisen for, at du ikke ser bjælken i dit eget øje, men kun splinten i din brors øje.
Jesus kalder på os og siger: Vær barmhjertige, LIGESOM ...! Lad dog jeres fars barmhjertighed være det største for jer i jeres liv. For den er større end alle bjælker og splinter.
3. Retfærdighedsfølelsen
Men hvad med retfærdigheden? Jeg føler så stor en retfærdighed i mit hjerte. Jeg kan ikke acceptere det, som er urimeligt og forkert hos et menneske, som har gjort så meget ondt. Det er så ondt. Det burde aldrig være sket. Jeg er vred og ked af det. Det er Gud også. Guds retfærdighed afspejles i dit sind, når du har det sådan. Retfærdighed er fra Gud. Men hos os er den ikke ren, men forvrænget, selv om vi har den fra Gud, den Retfærdige. Vi føler skyld og er klar over, at vi ikke kan gøre, som vi vil. Vi er klar over, at andre heller ikke kan gøre, som de vil hverken mod os eller mod andre. Gud har givet os denne følelse og erkendelse i samvittigheden. Og vi bruger den uophørligt.
Vi bekender også, at Kristus skal komme at dømme levende og døde. Der kommer en regnskabsdag. Men regnskabsdagen er Guds sag. Det er ikke vores. Det er ikke os, der skal dømme levende og døde. "Tag ikke retten i egen hånd, min kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: "Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde," siger Herren (Rom 12). Hvad skal vi da? Vi skal give vores fjende noget at spise, hvis han er sulten. Og hvis han er tørstig, skal vi give ham noget at drikke. Vi skal ikke lade os overvinde af det onde, men overvinde det onde med det gode (Rom 12).
4. Guds vilje med syndere
Gud viser os i Kristus, hvordan han vil gøre mod syndere: Han sender ham første gang og bærer synderes straf og kalder os til omvendelse, for at tilgive os. Derefter - anden gang - sender han ham som dommer af levende og døde. Og alle, som tror på Kristus, går fri. Men de, som forkastede Kristus, må lide straffen for deres synder. Og den straf er ulidelig.
"Vær barmhjertige, ligesom jeres far er barmhjertig." Vores far er ikke en far, som ser bort fra skylden og synd. Han er en retfærdig far, som giver sin egen søn hen i døden for vore synder, så han - på grund af Jesu stedfortrædende død for os - kan tilgive os. Derfor hører Guds barmhjertighed altid sammen med Kristus. Barmhjertighed ... ikke på bekostning af sandheden, men på grund af Kristus, som er sandheden, som virkelig har lidt vores straf. Tilgivelse med bund i. Tilgivelse, som bygger på noget stærkt og stort og holdbart: Kristus. Kristus på korset. Kristus på bjælken.
Det med skyld og tilgivelse er derfor ikke gjort med, at "vi alle er syndere for vor Herre", og at vi derfor skal være lidt overbærende mod hinanden. Grunden er Guds barmhjertighed ... At Gud er barmhjertig overfor alle os. Gud står der med sin barmhjertighed ... med sin Søn, Jesus Kristus ... til os ... HAN er grunden til, at vi skal vise kærlighed til hinanden og til alle.
5. Øs af hans barmhjertighed
Kan vi det? Hvis han kan dø for os, og hvis han kan bære andres synd og skyld, har vi så ikke den bedste baggrund for at tilgive? Tilgivelsen er jo ikke vores påfund, den er ikke afhængig af vores følelser, men den kommer nu fra Kristus og fra hans kærlighed. Du mærker, at du ikke har den som din egen kærlighed. Du kan slet ikke elske sådan, som du burde. Men du kan pege hen på Kristi kærlighed. Derfor kan du sige til den, der gjorde dig ondt: På grund af Kristus, og udelukkende på grund af ham tilgiver jeg dig. Det, du gjorde mod mig var så ondt og umuligt at bære, at jeg aldrig vil kunne bære over med dig. Men det, jeg ikke kunne, det gjorde Kristus. Han bar din skyld. Og det er hos ham, jeg gemmer mig. Derfor har jeg ingen større glæde, end hvis du også ville komme til Kristus og modtage tilgivelsen hos ham.
Grunden til barmhjertighed behøver ikke at være dig selv, ja, må ikke være dig selv. Det holder ikke. Det kan ikke bære. Men Gud kan bære. Guds barmhjertighed bærer jo dig. Og Guds barmhjertighed kan også bære det, som du skal sige til din næste. - Gud ske tak for hans barmhjertighed! Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikrike. Lagt på www.vivit.dk juli 2003. Rettet marts 2004