Tilbage til prædiken-oversigtGuds barmhjertighed - og vores

4.søndag e. trinitatis, 28. juni 2015, København og Aarhus. LGJ
Læsninger: 2. Sam 11,26-12,7. Rom 8,18-23
Salmenumre:
687, 442v1-2, 459v1-4, 461, 430, 6. 286v1.

Lukasevangeliet 6,36-38
"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."

1. Jeres Far er barmhjertig!
”Ligesom jeres Fader er barmhjertig!” Gud, jeres far, er allerede barmhjertig. Det siger Jesus til sine disciple og til os. Sådan er Gud. Det er hans væsen. Han har hjerte for de arme. Det danske ord ”barmhjertig” stammer fra tysk og består af to ord: ”arm”, som betyder ”fattig” eller ”elendig”, og hjerte”, ”armherzig”, ”barmherzig”. Gud er b-arm-hjertig. Jesus siger ikke: ”Vær barmhjertige, så jeres fader også kan blive barmhjertig.” Det er ikke de gode børn, som gør deres far til en flink og rar far. Han er det allerede. Og derfor skal hans børn også være barmhjertige! Vær barmhjertig, sådan som Gud, jeres far, er det! For sådan var Gud, sådan er Gud, og sådan vil Gud altid være. Sådan har han åbenbaret sig i Jesus Kristus både i den gamle pagt før Guds Søn blev menneske, og i den nye pagt, da han blev menneske.

Hør disse ord. Fra 2. Mosebog: Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed (2 Mos 34,6). Og fra Salmerne Bog: Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. … Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham (Sl 103,8.13). Guds barmhjertighed er den virkelighed, som skaber en ny begyndelse og genopretter vort forhold til ham. Det er også her, at fællesskab mellem os mennesker bliver til og vokser sig stærkt: der hvor mennesker viser hinanden barmhjertighed.

2. Hvad er vi, når vi ikke er barmhjertige?
Men hvad er vi, hvis vi ikke er barmhjertige? Det tager Jesus fat på, når han siger: ”Døm ikke! Fordøm ikke!” Når vi ikke er barmhjertige er vi uden hjerte for den arme og skyldige. Når vi dømmer og fordømmer andre, er det udtryk for en underlig selvforståelse, nemlig at vi anser os selv for bedre, og i hvert fald så gode, at vi tillader os at give vores næste karakter – måske endda dumpekarakter.

Jesus siger indirekte, hvad det fører til: Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Dom før til dom. Fordømmelse fører til fordømmelse. Men vel at mærke til vores egen dom og til vores egen fordømmelse. Når vi dømmer hinanden i vore tanker, sender vi i virkeligheden en boomerang af sted. Dommen, som vi sender af sted, rammer os bagfra – fra Gud! - Men Gud er da ellers ikke barmhjertig. Jo. Men når vi dømmer hinanden, stiller vi os udenfor Guds barmhjertighed. Vi gør os selv til Herre over andre, som om vi og de ikke havde Jesus som Herre! Vi sådan fornægter vi vores Herre, som købte os fra vores skyld og synd med sit blod. Og det er at kalde på Gud som vores dommer i stedet for at kalde på ham som vores frelser.

Men midt under denne dom er der håb, nemlig når vores indre domsafsigelser over hinanden afslører os. Tænk nemlig på, hvordan Davids domsafsigelse over den mand, som havde taget den fattige nabos eneste lam, blev Davids redning! Natan viste David, at boomerangen var på vej! ”Du er manden!” Du har dømt dig selv! Når du mærker, hvordan du tænker nedsættende om andre i menigheden: om præsten, organisten, kordegnen, den, som kommer ofte, den, som kommer sjældent, eller om en på dit arbejde, det menneske, som du er gift med, så er det dig, der er manden! Du er det menneske, som behøver tilgivelse og barmhjertighed! Og da er der ét spørgsmål, som bliver vigtigere at få besvaret end alt andet her i livet: Om Gud er barmhjertig, eller om han ikke er barm­hjertig.

3. Tilbage til barmhjertigheden!
Og Gud er barmhjertig. Det er det eneste varige og sikre her i tilværelsen. Det ved vi, fordi Gud gav os sin Søn, Jesus. Med tilgivelsens ord kaldte Natan David tilbage til Guds barmhjertighed. Og Jesus kalder os tilbage til Guds barmhjertighed, når vi ser Jesus på korset og hører, at han beder: ”Fader, tilgiv dem!” I beretningen om Davids syndsbekendelse er det jo tydeligt, at Gud ikke holdt David på pine­bæn­ken, da han indså, at han havde syndet. David sagde: ”Jeg har synder mod Herren!” ”Jeg er manden!” Og Natan sagde netop ikke: ”Da må du forbedre dig!”. Men han sagde: ”Så har Herren har tilgivet dig!” Du er tilgivet!

Sådan er du tilgivet for dine personlige synder og alle dine svigt. For Jesus led straffen for dig! Sådan er din sag afgjort! Du er nu omgivet af Guds barmhjertighed. Så lad dog være med at lave en pinebænk ved at plage dig med alt det, du har gjort forkert. Og forsøg dig heller ikke med at lave en pinebænk ved at forsøge at redde dig selv med et ynkeligt selv­forsvar og ved at dømme andre. Træet til alverdens pinebænke er jo allerede anvendt til Jesu kors. Han har været på pinebænken i dit sted.

4. Tilgiv! 
Og da slipper han os løs med den barmhjertighed, vi nu lever af og lever midt i, og med den tilgivelse, vi omringes af. ”Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." - Men lyder det lidt i retning af, at det er din tilgivelse, som bliver årsag til, at Gud tilgiver os. ”Tilgiv, så skal I få tilgivelse!” Når vil bliver så gode, at vi tilgiver andre, bliver det grunden til, at Gud tilgiver os. … Er det det sådan vi skal forstå Jesus?

Nej! Det kan det umuligt være. For hvis vi kunne tilgive, som vi skulle, da behøvede vi jo ikke tilgivelse! Det faktum, at Jesus netop siger, at vi skal få tilgivelse, indebærer jo, at vi behøver til­givelse. Ikke kun sådan en lille smule. Men vir­kelig tilgivelse. – For du har ikke har været, som du burde. Og du er stadigvæk ikke, som du skal være! Men hvordan kan Gud da tilgive os? Svaret er: Af samme grund, som han tilgav David. Nemlig fordi Gud er barmhjertig. Gud har allerede tilgivet os i Kristus Jesus, som HAR båret vore synder, da han døde på korset, og har lidt vores straf. Tilgivelsens årsag er den bøn, Jesus bad: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

Men hvorfor kæder Jesus da vores tilgivelse over­for andre sammen med Guds tilgivelse overfor os? Fordi de hører sammen! De hører sammen, fordi tilgivelse skaber tilgivelse. I stedet for at dømme din næste, må du tilgive ham. Den, du tilgiver, vil også møde dig med tilgivelse. Kvæl ikke andre med dine domme og dine synder. Men tilgiv. Nu er I to om tilgivelsen. Dig og hende, du lige har tilgivet. Og du vil mærke tilgivelsen også fra din næste! Måske er det netop andre menneskers tilgivelse, Jesus tænker på, når han siger til os, at vi skal få tilgivelse – blive tilgivet også af dem, fordi de blev tilgivet af Gud – og af dig.

5. Og giv! 
På samme måde er det også med at hjælpe andre med tøj, mad og omsorg af alle slags. Når du giver en anden noget af det, du regner for dit, skal du bare vide, at du ikke kommer til at mangle noget selv! Sådan er livet hos Gud! Giver du, da får du igen langt ud over, hvad du fatter og forstår. For når du giver noget af det, du selv holder meget af, til et menneske i nød, da vil du jo opdage, at det, du gav, slet ikke var dit eget. Du gav jo videre af Guds velsignelse. Og da får du øjnene op for, hvor rig du i grunden er, og at du jo sidder med favnen fuld af Guds gaver. Og andre vil give dig dobbelt tilbage, når du selv mangler noget. For gennem godgørenhed opstår venskab og fællesskab. Ligesom du ikke gav klæder og mad og omsorg, fordi du er godgørende, men fordi Gud har været god mod dig, sådan sørger Gud heller ikke for dig, fordi du er godgørende, men fordi han selv er god. Alligevel er der sammenhæng mellem, hvad du giver, og hvad du får. Sammenhængen skabes af din Far, som er barmhjertig og bliver ved med at vise dig sin barmhjertighed.

Så vær da barmhjertige, ligesom jeres himmelske far er barmhjertig. Tilgiv og Giv. Så skal I få tilgivelse, og så skal der gives jer. For det er virkeligheden hos vores Far. Amen

Bøn om Guds barmhjertighed:
Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, som har været til fra evighed.

Din barmhjertighed, Herre, vil du ikke holde tilbage fra mig; din godhed og troskab skal altid beskytte mig.
Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Men du er barmhjertig, du tilgiver synd og ødelægger ikke;
gang på gang holdt du igen på din vrede og lod ikke hele din harme bryde ud.
Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, for vi er hjælpeløse.
Salmernes Bog: 25,6. Sl 40,12. Sl 51,3. Sl 78,38. Sl 79,8.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 28.06.2015. post@vivit.dk