Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

20 min I en hverdag, hvor ting mislykkes og lykkes 5. søndag e. trinitatis, 9. juli 2023 i Aarhus og København (LGJ). Salmer: 363, Garnet var ved at briste, 127, 27, 326 Evangelium: Lukas 5,1-11 Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. "Og de fulgte ham." Efterfølgelse. Er det svært at efterfølge Jesus? Er det en præstation at være kristen? Klarer du det? Skal man udrette noget særligt, hvis man efterfølger Jesus? – Det tænker vi måske, at vi skal. Efterfølgelse. Men hvordan kan det egentlig være svært at efterfølge Jesus? ”Efter” betyder jo, at han er foran. Du er bare med. Han tager knubsene. Du er bare med. Han viser vejen og går den foran dig. Du følger bare efter. Er det mon svært for en flok ællinger at følge efter andemor? Nej, det er deres redning. Og hun rapper og sørger hele tiden for, at alle er med. Det er hende, der præsteret og frelser sine ællinger. Efterfølgelse er ikke svært, når man er ælling. Sådan er det også at efterfølge Jesus. Det er fællesskab, tryghed. Det er vejledning og håb. Det er ”at være hos”. Ja, det er også at være ”i”, være i ham. Det er lykke, når så meget mislykkes. Det er håb, når det ellers ville være håbløst. Det er tilgivelse, når vi er skyldige. Det er vores redning, når skrigende sølvmåger angriber og vil opsluge ællingerne. Læg mærke til, hvordan Simon og hans fæller netop ikke præsterer noget i dag. Det er Jesus, der præsterer. De bliver bare taget med, som en andemor tager sine ællinger med og sørger for dem. Det begynder sådan: 1. En formiddag Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Det var formiddag ved Genesaret Sø. Fiskerne havde været ude hele natten. Nu var de næsten færdige bøde garnene, dvs reparere dem. De var altså optaget af det, man er nødt til at være optaget af, når man er fisker. - På samme måde er vi alle midt i livet optaget af det, vi er nødt til at være optaget af. Det er vi, for at sørge for hinanden og forsørge os selv og vore nærmeste. Det havde været en mislykket og dårlig nat. De havde arbejdet, men ikke fået noget. Og da var det jo helt fint, at fiskebådene kunne bruges af Mesteren, Jesus, når han underviste folkeskaren fra en af bådene. De kendte Jesus. Men de var endnu ikke blevet så meget disciple, at de havde forladt alt. De var stadig fiskere. - Sådan som de fleste kristne er det og forbliver det hele livet. Jesus kaldte jo ikke alle ind i en fuldtids­tjeneste dengang. Og det gør han heller ikke i dag. Han kaldte 12 apostle og Paulus. Og han kalder i vor tid præster og missionærer i dag. De fleste af os er ”bare” er kristne. Men alle har vi et kald fra ham. Som fiskere og landmænd, så der er mad på bordet. Som handelsfolk og arbejdere, sådan at samfundet fungerer med vand, el, renovation osv. På sygehuse, fabrikker og skoler. 2. Efter en mislykket nat tager Jesus over Jesus møder Simon Peter og de andre fiskere midt i hverdagens slid. Han vedkender sig deres både og erhverv ved at bruge en af fiskernes både til at prædike fra. Det er ikke nogen præstation af dem at låne ham båden. Og nu taler Mesteren direkte til dem. Og særligt til Simon. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Gør det, du plejer – og som mislykkedes. Gør det på mit ord. - Vi genkender vores hverdag i Simons ord til Jesus: “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået.” Simon kender og føler, som vi. “Vi har slidt ... og ingenting fået.” Men Simon kender også Jesus og holder fast ved hans ord. Han siger jo:  "Men på dit ord vil jeg kaste garnene ud."  Derfor sejler han ud på dybet, der, hvor man ikke ser bunden, men kun ser ned i et sort dyb. Når det er stille og lunt, er det facinerende. Når havet er oprørt, er det forfærdeligt. Det kan tage vore liv i en storm. - Simon var nu tilbage der, hvor arbejdet havde været forgæves natten forinden. Men også der, hvor han mange gange havde fanget fisk til familien. Når dagligdagen viser sig fra sin nyttesløse side, kan vi sige som Simon:   “... men på dit ord vil jeg ...” Spørg ikke, hvad du selv får ud af det. Spørg ikke, om det vil lykkes. Spørg ikke om det er overkommeligt. Undersøg derimod, hvem der giver dig opgaven, og læg mærke til, hvem du gør det for: For din Herre Jesus Kristus. Han elsker dig. Og for de mennesker, du arbejder med og for i menighed, ægteskab, familie og samfund. Han kalder dig til at tjene dem med dit fiskeri. Da er dit arbejde ikke en præstation, men dette trivielle, som du plejer, som du bliver tvunget op til om morgenen, som du ikke kan undslå dig. Og tag trygt afsted. For det er jo din Frelser og Herre, som elsker dig, det er ham, der siger, at du skal gå på arbejde. I Lille Katekismus’ sidste afsnit findes en lille samling af bibelord til biskopper, præster og lærere, til den verdslige øvrighed og borgere, til ægtemænd og hustruer, til forældre og børn, til alle i et arbejde, til unge, enker og alle kristne i kirken. Gud har givet os klare ord om, hvad vi skal gøre i vort daglige kald, hvor han har sat os. Ingen behøver at være i tvivl. Og afsnittet slutter med:  Når hver sit skriftord lære vil, da står det godt i huset til. - Når vi ved, hvad Herren kalder os til at gøre, og handler efter det, da får huset, familielivet, arbejdspladsen, menigheden og sit rette liv om søndagen og alle hverdage. Alligevel kan vi erfare, at ting mislykkes – både fordi der er tjørn og tidsel, fordi jorden og havet ikke giver det, vi håbede, og fordi det ikke kun er glædeligt, men også smertefuldt at føde og opdrage børn. Hvorfor gør du det så? Kunne du ikke kaste kaldet fra dig? Men nej. For din Herre vækker dig og sender dig ud på arbejde – ud på dybet. Derfor kan en kristen trygt sige:  “På dit ord vil jeg kaste garnene ud!” 3. Midt på dagen siger han: ”Frygt ikke” I Simons og de andre fiskeres liv skete nu det, som ikke kunne ske. De fik fangst midt på dagen og det en fangst, som overgik alt, hvad han nogensinde havde fanget. … de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Er det ikke også tusind velsignelser i vore liv? Vi har en Herre, som er foran os, over os og under os. Og han sørger for, at vi ikke bliver ensomme og bliver ædt af sølvmågerne. Mad på bordet, fred i landet, god pleje på sygehuse. Og vi får lov at deltage i dette arbejde. At vi overhovedet lever og får al denne velsignelse er grund til tak og glæde. Men det kan også skabe rædsel. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. ”Jeg er en syndig mand.” Min Herre er den almæg­tige, som ved alt om mig. Om mine svigt og skyld, ulydighed og fejhed. Og alligevel giver han mig lov at leve og være med i den flok af ællinger, som der bliver sørget så godt for. - Simon var ikke alene om at sige og tænke sådan. Zebedæus’ sønner og vi kan også gribes af rædsel. Men til os siger Jesus: "Frygt ikke!” Det var Guds ord engang til Josef om at være var og gifte sig. Det var Guds ord til hyrder på Betlehems marker. Det er Guds ord til os i vort kald, der, hvor han har sat os. ”Frygt ikke!” Selv om vi ikke er apostle og menneskefiskere på samme måde, som de blev det, så er fremtiden for os: at stå op og følge Jesus. For vi blev døbt og fik troen på Jesus som vor Frelser. Og vi står op og følger med ham i det kald, der er vores. Han sørger for os, som andemor sørger for sine ællinger. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk