Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
|
Evangelium: Lukas 5,1-11
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.
I.
”Frygt ikke! Du skal ikke være bange!” Åh, hvor er det godt, når nogen siger sådan til os, hvis vi er rigtig bange. Men kun, hvis vi samtidig ved helt sikkert, at den anden kan beskytte os, så der ikke sker noget ondt. Vi kender det fra børn og forældre. Et barn bliver bange for noget, som er farligt og truende. Men far siger: Vær ikke bange! Og holder i hånd. ***Men når nogen så siger: ”Vær ikke bange!” er det ikke altid, fordi der ikke er noget at være bange for. Da skal man bare have at vide, at det ikke er farligt, det vi ellers var bange for. Men når der er grund at være frygte, behøver vi at få det at vide + beskyttelse. Fx kan det være farligt at et lille barn er alene i trafikken eller leger på en perron. Men grunden til, at barnet ikke skal være bange, er ikke, at det er ufarligt, men at mor holder i hånd. - Sådan er også med Gud og os.
Vi har grund til at frygte det, som er frygteligt og ondt , og som kan ødelægge et barn, en ung, en voksen, en ældre - os. Kun en tåbe frygter ikke ondskaben og at overtræde Guds vilje med menneskelivet. Kroppen klarer ikke at blive kørt ned i trafikken. Vi må også frygte at misbruge euforiserende stoffer, selv om nogen siger, at det er en fed oplevelse. Og indtryk på vore tanker og sjæl kan også være livsfarlige. Vi må også frygte at handle imod det, vi er skabt til. Og det ved vi fra de 10 bud, hvordan vores Gode Skaber har skabt os. Han ved, hvad der er godt og advarer os mod at leve i strid med han gode vilje i de 10 bud: Dyrke afguder, leve uden ham hver eneste dag, også om søndagen, vanære vore forældre, dræbe, dyrke sex udenfor ægteskabet, stjæle og tale ondt om andre. Det skal vi være bange for! Det kan ender frygteligt. Hvis nogle siger, at kristendom er, at man ikke skal frygte noget, er det falsk og forkert og farligt.
II.
Nu siger Jesus til Peter: ”Frygt ikke!” dvs. ”Vær ikke bange!” Det siger han til Peter, da Peter er grebet af rædsel og lige har sagt: ”JESUS, gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand.” ”Frygt ikke!” Så det er virkelig også sandt, at den kristendom er, at vi ikke skal være bange. Men ikke sådan, at et barn kan bruge trafikken som legeplads, men sådan, at der ikke er noget at være bange for, når du er hos Gud og Jesus holder din hånd! Og hvis nogen siger, at en kristen altid skal være bange, fordi man aldrig ved om man har gjort det godt nok, da er det også falsk, forkert og farligt. For Jesus er jo din Frelser. Han både tilgiver og vil give dig tryghed.
Hvorfor blev Peter da så bange for Jesus? Hvorfor mente han ikke, at de to kunne være sammen længere? Der var sket to ting, som gjorde, at Peter blev meget bange.
1) Det første var, at han lyttet til Jesus’ undervisning. Jesus havde lånt den båd, han var kommet i land med om morgenen efter nattefiskeriet. Og Peter og de andre havde ikke fanget spor. Nu brugte Jesus båden som prædikestol lidt fra land og prædikede om formiddagen for de mange, som var hos ham. Og Peter havde lyttet med. Han vidste, at Jesus talte sandt om Gud og om os mennesker. Jesus havde ordet i sin magt og underviste helt anderledes end dem, som bare sagde, hvad vi mennesker skal og ikke skal. Jesus gav mennesker levende håb. Han tilgav dem. Han gjorde ikke forskel på rige og fattige, og han tog sig af dem, som andre havde opgivet. Han var Guds Søn. Det havde Peter lyttet til.
2) Det andet skete, da Jesus var færdig med at undervise. Da sagde han til Peter: ”Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!” Det betød: tag fat i årerne og ro ud, hvor der er dybt. (Det var virkelig en stor sø, og den var helt ned til 50-60 meter på det dybeste sted. Og nogle gange var der måske 20 meter dybt tæt på land.) Peter vidste af erfaring, at det ikke duede at fiske om dagen, men fordi Jesus sagde det, gjorde han det. ”Jesus, på dit ord vil jeg ro ud på det dybe vand og kaste garnene ud.” Og det gjorde han sammen med de andre fiskere, Johannes og Jakob. Og de fangede flere fisk end nogensinde før.
De to ting tilsammen ramte Peter og de andre med rædsel. Midt i hverdagen. Guds ord og erfaringen af at Jesus er almægtig! Herre! Konge! Kender alt og ved alt. Med ét så Peter sig selv nøgen, afklædt, og som en synder: han så, hvor ussel han var, hvor ringe han var, og at han havde gjort så meget, han aldrig burde have gjort. Og han blev bange! Bange for at være sammen med Jesus. Det er bedre, at vi slet ikke er sammen. – Og Gud rører også ved os, når vi lytter til en kristen prædiken. Og bagefter rammes vi måske af frygt? Og tænk, hvis Gud straffer os for vore synder. Peter følte, at Jesus var så helt anderledes end han selv var, og at han slet ikke fortjente at være sammen med Jesus. Sådan kan vi måske også føle det nogle gange. Bange for at gå til nadver. Er bange for at fortælle om vore tanker og hvad vi har gjort og hvor vi har svigtet. Du ved, at du ikke fortjent at Gud er hos dig, du har ikke fortjent at blive tilgivet. Det bedste var nok, at du slet ikke var kristen og var sammen med din Jesus.
III.
Men da var det, at Jesus sagde disse herlige ord: ”Frygt ikke!” ”Vær ikke bange!” ”Fra nu af skal du fange mennesker!” Du er en synder, og Jesus er almægtig og 1000 gange bedre end dig, så du ikke har ret til at kræve noget af ham. Men se også, hvordan han er blevet 1000 gange værre end dig. Han, som er den gode, blev regnet som en forbryder. Han blev tilregnet alle dine og alle andre synderes synd. På den måde blev han værre end dig. Derfor blev han fanget, anklaget, dømt og korsfæstet. Han døde og blev begravet. Det skete alt sammen, fordi han ville frelse dig fra at blive straffet. Og derfor kan han sige: ”Vær ikke bange!” Ligesom et barn ikke skal være bange, når dets far holder det i hånden eller bærer det, sådan skal du heller ikke være bange for noget som helst, når du har Jesus! Og du har Jesus, når du er døbt. Du har Jesus, når du får ham i brødet og vinen ved nadverbordet. Helt sikkert. Derfor: ”Frygt ikke!” Og når du er syg og skal dø, da har du Guds ord. Lad nogen læse det for dig. Sig, at de skal bede Fadervor og synge en salme om, hvad Jesus har gjort. Og lad dem også gøre det, når du ikke er syg. Ja, lad præsten prædike for dig om søndagen, og bed om, at han vil prædike, så du bliver ramt og trøstet!
IV.
Når vi synes, at vi ikke passer sammen med Jesus Kristus og siger som Peter: ”Gå bort fra mig!”, da svarer Jesus med at knytte os endnu tættere til sig: ”Frygt ikke! Følg mig!” Du og Jesus er det perfekte Match! Du er en synder, og han er en frelser. - Jo, vi skal frygte for at leve imod Guds vilje, ligesom et barn skal frygte for at løbe alene i trafikken. Vi skal frygte og elske Gud, så vi kæmper for at holde hans bud. Og samtidig skal vi ikke frygte og ikke være bange. For Jesus er din Frelser fra synd og død og dom. Og så vil han endda også bruge os til at indfange andre mennesker med Evangeliets fiskenet, som han har fanget os i. Han vil bruge os til som kirke og menighed at fortælle andre om Guds godhed og frelse. Det eneste nødvendige er, at vi er døbt og ikke kan undvære Jesus og derfor går i kirke og lytter til Guds ord. Andre kan mærke på dig, når du er tryg hos Gud. Det er den tryghed, som får andre mennesker til at gå i kirke. De spørger dig, hvordan du kan være tryg og glad. Og da kan du svare: Fordi Jesus er min frelser og Herre. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk