Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18

22

Ufortjent og af nåde

1. advent
28.11.2021 i København og Aarhus. Leif G. Jensen

Evangelium: Lukas 4,16-30
Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe fri­gi­velse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skrift­ord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: "Er det ikke Josefs søn?" Han svarede dem: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!" Men han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman." Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned.

Sådan endte gudstjenesten den dag i Nazaret. Og havde det stået til de vrede mænd, var Jesus blevet dræbt den dag. De havde jo drevet ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, og var klar til at give ham dødsstødet. Men han banede sig vej imellem dem og gik. Det gjorde han bare.

Hvorfor ville de dræbe ham? Han var jo vokset op i deres landsby, havde måske været legekam­merat med nogle af mændene, da de var børn. Det var med stolthed, at havde taget imod ham i synagogens gudstjeneste. De havde hørt om hans undervisning siden hans dåb i Jordan og om hans under­ger­ninger. De vidste, at han havde hjulpet syge, helbredt og givet nyt håb. Nu var han tilbage. De forventede, at han gjorde noget lignende i sin hjemby, Nazaret. De viste ham den ære at læse Den hellige Skrift for dem. Han læste profeten Esajas om Herrens tjener, som blev salvet. Der stod han så, deres bysbarn, som var opfyldelsen af Guds løfter. Messias var hos dem. Og han talte om NÅDEÅRET, som begyndte nu, fordi han var hos dem. For fortalte han dem i prædikenen. Men han var også nødt til også at fortælle dem, at det var ufortjent, totalt ufortjent, ja, så ufortjent, at det gjorde ondt.

1. Vi har ikke fortjent det

Først noget om, at de ikke havde fortjent dette nådeår, og at hverken de eller vi kan kræve noget af Gud. Jesus forklarede dem det sådan: "Jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land.” - På Elias’ tid sendte Gud tørke over Israels land i 3½ år. Tørken kom fra Herren som dom. I Første Kongebog kan vi læse om baggrun­den. Folket dyrkede Ba’al i stedet for Herren. De dyrkede mammon og frugtbarhed. De dyrkede Ba’al og Astarte, en mandlig og kvindelig afgud. De mente, at det var et fint supplement til troen på Israels Gud. Og da sendte Gud dem tørke og hungersnød. Ville de blive reddet, hvis han igen gav dem frugtbarhed? Nej, de havde brug for befrielse fra afgudsdyrkelse, brug for frelse og tilgivelse.

I Danmark dyrker man ikke Baal og Astarte, men nydelsen ved mammon (penge) og sex. Det er ikke kun anden-generations-indvandrere, som dyrker afguder. Det er primært os danskere, os, som er døbt, der dyrker disse afguder. Og når tomheden breder sig, og vi er ved at drukne i vor egen velfærd og livet bliver meningsløst, da bliver vi danskere religiøse og ønsker, at Gud viser sig for os med et mirakel eller to. Og hvis miraklerne udebliver, kasserer vi dem, som prædiker om de ti bud og om Jesus som vor korsfæstede Messias. For det giver ingen nydelse og øger heller ikke vores velstand. Og da drives Jesus Kristus ud af kirkerne, ligesom man i Nazaret drev Jesus ud af byen. - Hvorfor hjalp Herren den fattige enke i Sidons land, men ikke Guds folk Israel? For at fortælle sit folk dengang og os i dag, at vi ikke har fortjent at leve.

Og Jesus føjer til: Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman." Na’aman var officer i en syriske hær. Han havde stået i spidsen for fjendernes hære, når de plyndrede og ødelagde i Guds folk. Gud brugte Israels fjender som sit strafferedskab, når han dømte og straffede sit folk. Dengang var der mange spedalske i Guds folk. De led. Men blev de helbredt? Nej. Det blev derimod syreren Na’aman. Havde han fortjent det? Nej. Havde Guds eget folk fortjent det? Nej. Hvorfor helbredte Gud da Na’aman? For at fortælle sit folk, at det vigtigste ikke er et godt helbred, men at vi lever hos og med Gud, vor Skaber, som sørger for os både i liv og død og i evighed.

Vi har ikke krav på et godt helbred og har heller ikke fortjent det. Vi hører til en vantro og gudløs slægt. Vi blev endda født som hedninger uden borgerret i Guds folk. Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud. (Rom 3,23). Vi lever i et folk, som kæmper for at sikre sin egen velfærd og dyrker skønheden for nydelsens skyld. Vi er i stand til at svigte både børn og ældre i slægten for at opnå mere velfærd. Vi havde fortjent, at Gud sendte tørke over landet i 3½ år. Vi har fortjen, at Gud sendte fjender over vort land, så vi bliver besat i 5 år. Ja, vi har fortjent evig straf, fordi vi har syndet mod Gud og vor næste.

Her, midt i dødens verden, træder Jesus frem, ligesom han kom til sin hjemby, Nazaret.

2. Vi får det af nåde

Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe fri­gi­velse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

Jesus Kristus er hos os, når vi hører evangeliet. Han er også hos os legemligt, når vi deltager i Herrens nadver. Vi får han legeme og blod. Og formålet er: til syndernes forladelse og til evigt liv.

Frelse er ikke identisk med velfærd. Frelse er ikke, at Gud giver os livsforlængelse, så vi får lidt mere lykke, lidt mere nydelse og lidt flere oplevelser i et forlænget liv. Frelse er at Gud viser os vore synder og siger: Midt i jeres fattigdom får I min Søn. Han bliver fattig, for at I ved hans fattigdom skal blive rige. Det er godt budskab til fattige. Og I, som er fanget af syndens og dødens magt, for jer åbner jeg nu fængselsdøren. Jeg tilgiver jer al jeres skyld og lover jer evigt liv. Det sker i dåben, hvor I forenes med min kære Søn. I opstår med ham i dåben. Nu lever I med ham for evigt. Og I, som er er blevet blændet af tidsånden og velfærden og bilder jer ind, at lykken findes i mammon og sex: Lad min Søn fortælle jer sandheden, så jeres penge kan blive til gavn i jeres familie og i den kristne mission i stedet for at øge jeres forbrug; og så sex igen bliver familiens gave og glæde mellem ægtefæller; og sådan at sliddet med at være familie og få børn igen bliver anset som Guds store velsignelse og gave til mennesker. Og alle I, som er undertrykte og ikke kan se nogen vej ud af undertrykkelsen: Herrens salvede, Jesus, er hos jer. Han vil befri jer i dag og på den yderste dag. Allerede nu er I hans kostbare ejendom. - Det nådeår, Jesus forkyndte i Nazaret, rummer al denne herlighed. Og det er ufortjent. Det er til os, som ikke fortjener det. Og det begynder i dag. Ja, hver dag er en ny nådedag.

Og hvordan går dette i opfyldelse hos os? Evangeliet fortæller: Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skrift­ord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." Det gik i opfyldelse dengang, da Jesus prædikede i Nazaret. Opfyldelsen bestod i, at han var hos dem. Han er jo Messias, den salvede. Han har opfyldt alt det, Gud vil, at vi mennesker gør. Alt det gode. Han døde for vore synder. Han opfyldte løftet om at befri os og give os tilgivelse. Og det går i opfyldelse, når vi hører det. For da opfylder skriftordet vore tomme og skyldige hjerter. Det fylder vor sjæl og vort sind. Det giver kraft på ny. Vor Herre Jesus Kristus kommer til os med alt, hvad vi trænger til her i gudstjenesten. Det er det nødvendige og mirakel i vore liv. Derfor vil vi lytte til ham i det nye kirkeår. Amen

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk