Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Tre gaver: Skriften, Prædikenen og Velsignelsen
Kristi Himmelfartsdag 9.5.2024, LGJ
Aarhus og Kbh.
Salmer: 312, #1, #5, 215 // 222, 430, 225
Evangelium: Lukas 24,46-53
Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
1. SKRIFTEN
Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
Det er det store ved Bibelen. Derfor kalder vi den for hellig, enestående, Guds ord. Skriften er én lang fortælling om Kristus og om hans lidelse og opstandelse fra de døde, og om syndernes forladelse.
Det begyndte med løftet om at Eva skulle føde et barn, som skulle redde dem fra dommen, de havde fortjent ved ulydighed. Og fra døden. Barnet skulle fødes og knuse slangens hoved. Men barnet skulle også lide for Adams og Evas skyld. Og for deres børn. Og for alle mennesker. For os. Det blev fortalt igen og igen mange gange og på mange måder ved Moses og profeterne.
Jesus havde fortalt sine disciple det mange gange. ” Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.” De havde ikke fattet det dengang. Men nu åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne. (Luk 24,44-45).
Skrifterne og særligt Salmernes Bog - var for apostlene en bog om deres Frelser og Herre. I salmernes hørte ham tale, bede, klage, takke og undervise. De mærkede hans hjerte i salmerne. Og det gør vi også, når vi lytter i gudstjeneste og andagt. Vi hører om hans fødsel, hans liv, hans lidelse, hans død og hans opstandelse. Derfor har vi brug for Skriften. Brug for Moses og profeterne og Salmerne, så vi kan kende Jesus Kristus. Her hører vi ham, som steg op til Himlen. Han taler til os i Skriften hver gang vi læser og lytter.
Når nogen siger, at de gerne vil tro på Gud, hvis han ville tale til dem, så er det svaret: Han taler jo i Salmerne. Der hører vi hans stemme. Derfor bliver vi stille og synger før vi lytter til Skriften: ”Lær mig, Herre, din vej. Lad mig vandre i din sandhed.” For nu taler Kristus, vor Herre og Frelser til os. Han er ved Guds højre hånd, men han er også hernede hos os og taler til os. Dagens læsning fra Salme 113 er et klart eksempel. Her står: 5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, 6 så højt som han troner, så dybt ned som han ser? 7 Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, 8 han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster. (Sl 113,5-8)
Det er jo netop der vor Herre Jesus Kristus er: Han er både i himmel og på jord. I himmel og herlighed. Men han steg ned, blev menneske på jord. Og mens vi er til gudstjeneste, ser Jesus os. Og jo længere du er nede, desto tydeligere ser han dig. Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige. I salmen lige forud, Sl 112, beskrives han sådan: Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, (Sl 112,9).
Det er det første på Kristi Himmelfartsdag: Kristus taler til os i Skrifterne, Moses, Profeterne og Salmerne. Han ser dybt ned – herned, hvor han var på korset og i døden. Sådan er han. Hvis vi har brug for at lytte til mennesker vi elsker, så har vi endnu mere brug for at lytte til ham, som elsker os. Det er nødvendigt, hvis vi skal blive i hans kærlighed.
2. PRÆDIKENEN
Og Jesus nævner den største gave, han giver os: og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.
Det, som står skrevet i Skriften skal prædikes: At prædike betyder at bekendtgøre, annoncere, udråbe. Det skal ikke blive i Bogen, ikke gemmes på hylden, men åbnes, udfoldes, beskrives. Det skal lyde ind i ensomheden, i depressionen. Også i overmodet og i ligegyldigheden. Det skal prædikes i sorgens tid og i glædens tid. Når ligger i sygdom, og nårp du strutter af sundhed. Når du er 4 år, 44 år og 94 år.
Jesus siger, at det skal prædikes så der sker noget med os, der hører: Der skal prædikes omvendelse. Ordet vil vender vores sind og vore tanker, så vi ser et nyt sted hen. Ikke længere ser på os selv og vore egne kræfter. Ikke længere lader bekymringerne styre og bestemme. Der skal prædikes ”omvendelse”. Og det betyder ordret oversat: ”at sindet tænker på en ny måde, anderledes end før.
Og hvis vi ikke hører sætningen til ende, går det galt. Da tænker vi, at omvendelse er omvendelse til at blive til at blive bedre, ”en bedre udgave af os sig selv”, som man siger. Men hvad siger Jesus? ”Der skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse.”
En kristen prædiken vender vores sind hen til Jesus, så vi ser Ham og hvad han har gjort for os. Og der hænger han. Han bar vore synder. Sådan bliver prædikenen omvendelse til syndernes forladelse. Du får det hele givet. Syndernes forladelse er jo gratis, uden krav. I den kristne menighed forlader Gud dagligt mig og alle andre troende al synd rigeligt. (Lille katekismus).
Derfor skal der prædikes i en kristen menighed. Det er det, der gør den kristen, og det det er prædiken, der gør os syndere kristne. Det kaldte Jesus apostlene til at gøre. Han siger jo: ”I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.”
Og i dag kalder han hyrder og lærere til at gøre det i sin menighed. Det har I kaldet jeres præster til. Han udrustede sine disciple. Han prædikede for dem og lærte dem det hele. Og han gav dem pinsedag kraft fra det høje.
Det gør han også hos os. Også det kan vi læse om i Skriften, i Salme 68 fx: Det gør Jesus, som steg ned til os, og som steg op. Derfor hedder det: Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene. (Sl 68). Og Paulus forklarer: Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op (Ef 4,8-12). Her lærer Jesus os, hvad vi skal med hyrder og lærere. Han bruger dem som sine tjenere til at bygge Kristi legeme op.
Sådan sker der to vigtige ting i vores menighed og i vores liv: Vi bliver tilgivet når vi hører prædikenen. Den vender os til Jesus. Og vi bliver opbygget og udrustet til vores arbejde som kristne.
3. VELSIGNELSEN
Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem.
har måske hørt om den store dreng, som altid kom for sent i kirke, og altid stak af før gudstjenesten var helt færdig. Og præsten fik mere og mere lyst til at få fat på drengen og spørge hvorfor. Og en dag lykkedes det ham, da drengen for en gangs skyld blev til gudstjenesten var færdig. Og da fortalte drengen. ”Jeg passer min fars får, og jeg har langt til kirke og kan kun være væk i to timer. Men jeg kan lige nå at komme til velsignelsen. Når jeg har fået den, løber jeg tilbage. Det gør mig stærk hele ugen.” Og frem over glædede præsten altid til hyrdedrengen kom til velsignelsen.
Der er en vigtig detalje i teksten: Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. Det betyder jo, at Jesus ikke nåede at blive færdig. Og det betyder, at han stadig velsigner. Når præsten løfter sine hænder og velsigner, er velsignelsen er fra Jesus. Han velsigner og bevarer dig. Du hører hans stemme i Salmernes Bog, ja i hele Den hellige Skrift. Han er i sin menighed med sit legeme og blod i nadveren.
Og hvad er vores svar? Tilbedelse. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. Tilbede og takke ham. Og være glade, fordi vi har sådan en frelser, og at vi har hinanden i en kristen menighed. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk