Således er der skrevet, og sådan skal der prædikes ...
Kristi Himmelfart 21. maj 2020 i Gratiakirken og Martinskirken. LGJ
Evangelium: Lukas 24,46-53
Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje."Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.
Evangeliet tager os med udenfor Jerusalem til et lille bjerg, Oliebjerget. Her voksede oliventræer. Her plukkede man oliven og pressede det til madlavning. Her var man under åben himmel. Her var godt at være. – Og der var gået 40 dage siden Langfredag, hvor Jesus døde på korset, og påskedag, da han havde besejret døden og var opstået. I de 40 dage havde han fortalt dem om Guds rige her på jorden og i herligheden, når han kommer anden gang. Og han fortalte dem, hvad han ville med deres liv – og så blev han løftet op og taget bort fra deres øjne.
1. Således er der skrevet, og sådan skal der prædikes
Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.”
JESUS FORTALTE DEM, hvad der står skrevet Kristi lidelse og opstandelse i Skriften, og at der skulle prædikes sådan. Det skal vi også have at vide. Det, der skete med Jesus i påsken, var Guds plan. Gud gav os sin egen Søn. Det var planlagt, det var Guds vilje. Det var opfyldelsen af alt det, Gud havde lovet. Og det skal der fortælles om for børn og voksne, unge og gamle. Alle folkeslag! Præster og missionærer og søndagsskolelærere og bibelkredse skal holde sig til Skriften. Og det skal vi også i vores andagtsliv.
Her er et eksempel fra Davids Salme 22: Således står der skrevet i Salme 22. Hør! Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. (Ps. 22:2-3 D92) … Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet (Ps. 22:7-8 D92). Her står, hvordan Jesus led på korset.
Og der står også skrevet i salmen, at der skal prædikes og forkyndes om det. Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind! (Ps. 22:31-32 D92)
Der er jo mange historier om lidelse og død her i verden. Hvorfor skulle den om Jesus være noget særligt? Fordi han opstod! Og fordi det står skrevet. Det er forudsagt i De hellige Skrifter. Når de tænkte på, hvad der var sket med Jesus, og læste Salmerne og Profeterne, forstod de, at det kom fra Gud. Gud havde holdt sine løfter. Han havde ofret sin søn for dem og for alle.
Jesus forklarer, hvad der er målet med prædikenen om hans lidelse og opstandelse: nemlig omvendelse til syndernes forladelse.
Når du mærker skyld og dårlig samvittighed og håbløshed, men bliver tilgivet af Gud, er det omvendelse. Omvendelse er ikke noget, mennesker skal præstere, ikke at blive et bedre menneske og ændre opførsel. Jesus taler jo om omvendelse til syndernes forladelse.
Hvor vanskeligt var det lige for røveren på korset at vende sig til Jesus? Mon ikke han vendte sig til Jesus, fordi Jesus havde bedt for sine fjender og sagt: Fader, forlad dem, for de ved ikke, hvad de gør. Og forbryderen bad: ”Jesus husk på mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus tog ham med i Paradis. Det er omvendelse. Omvendelse er omvendelse til syndernes forladelse. Hvor svært er det? Det er lige så vanskeligt som at tage imod en stor gave. Og det er ikke vanskeligt. Jo, det kan gøre ondt at indrømme. Det er svært for os.
Jesus fortalte sine disciple om sin lidelse og død og om prædikenen, så de vidste hvad en kristen prædiken er: det er en prædiken om Jesus, hans lidelse og opstandelse; og målet er, at mennesker bliver tilgivet og ved tilgivelsen vender sig til Guds nåde, ligesom røveren.
Det er, hvad der skal prædikes her i kirken og ud fra denne menighed til mennesker i nabolaget og i hele byen. Vi har brug for det. Andre har brug for det. Ellers bliver vi ikke salige. Men når vi bliver tilgivet, er vi salige lige på stedet. Som Jesus siger i bjergprædikenen: Salige er de, som hungrer efter retfærdighed. De skal mættes.
Derfor knæler vi og bekender hver søndag, at vi behøver Jesus, og får Jesu legeme og blod. Prædikenen vender os hver søndag til tilgivelsen hos Gud, når vi hører om Jesus. Og når du gør det, da er du allerede midt inde i det næste.
2. Sådan skal I begynde
Det næste i evangeliet er: ” I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.”
Hvordan kan man være vidne om, at Jesus led og opstod? Og at der prædikes omvendelse til syndernes forladelse?
Det kan man, hvis man en dag om ugen gør noget særligt, som slet ikke er spor vanskeligt: nemlig fejrer søndagen som opstandelsesdag. Det gjorde fe første kristne. Og det gik i arv. Hvis nogen spørger dig, hvorfor du går i kirke og holder søndagen hellig – og det bliver jo bemærket, fordi så få gør det – da er du allerede et vidne. Og når du går i kirke og hører denne prædiken om syndernes forladelse, bliver du hver søndag blive vendt om til tilgivelsen af selve tilgivelsen i evangeliet og i skriftemål og ved nadverbord. Det gør glad at gå i kirke, hvis du bliver tilgivet.
Jeg er sikker på, at arbejdskammerater og din familie kan mærke, om du bærer på en tung skyld, eller om du er befriet fra din skyld. Den, som er tilgivet, kan vidne om tilgivelsen og gør det, også selv om han ikke ved, at han gør det. Jo mere vi ser ind i nåden og tilgivelsen hos Herren, desto mere grund har vi til at synge og takke. ¨
Derfor er du et vidne allerede på grund af troen og fordi du søger sammen med andre kristne og læser Bibelen og bruger sakramenterne. Du siger dermed: Kristus led for mig. Jeg har brug for at høre evangeliets beretninger om Jesus og tilgivelsen, som han giver mig. Må Gud altid lade os høre det her i kirken.
Ikke alle kristne er prædikanter og missionærer med et kald og en hyrdeopgave. Men vi er alle vidner om tilgivelsen, når vi er blevet tilgivet. Det er vi bare.
3. Og sådan skal I forberedes
Det tredje og sidste er. ” Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje."
Det er jo en særlig måde: Du blive forberedt ved at vente. Og kraften kommer fra det høje. Ikke fra intelligens og menneskelig kreativitet. Fra Guds Ånd. Der står, at ” de tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.” Sådan ventede de. De takkede, mens de ventede. Det var det, han havde sagt, at de skulle.
Det er ikke nogen præstation at vente på noget godt. Her kan vi alle være med. Og det var jo bare det, de gjorde. Ja, og de var sammen i gudstjeneste, i bøn. De holdt fast ved det, Jesus havde sagt og lovet. Og Helligånden vejledte dem ved Ordet. Det er også, hvad vi må gøre efter påske før pinse. Vente. Vente på Gud. Også når livet er svært – og ja, især, når livet er svært. Men også – og måske især – når livet er legende let og du bilder dig ind, at du kan det hele selv.
Her har Gud givet os Salmernes Bog og andre gode bønnebøger (mange gode salmer i salmebogen), som vi kan synge og bede, mens vi venter. Det er meget vigtigt, at det præger gudstjeneste og andagt og fællesskab.
En menighed af aktivister og et stort aktivt program, kunne ved første øjekast se ud til at være meget bedre til at missionere. Men hvis de fleste kristne i menigheden er mest optaget af at være noget for andre og ikke selv modtager hjælp og omsorg og ikke har tid til at vente på Gud i bøn, da kan de ikke hjælpe nye kristne til hvile hos Jesus. For de hviler ikke selv.
Men finder du mennesker, som siger tak, og som venter på Guds hjælp og kraft, da kan du vente sammen med dem. De fortæller, uden at de anstrenger sig det mindste, hvem Gud er. Det kan du høre i deres tak og de salmer, de gerne vil synge. Og du kan begynde at synge med.
Vente på Gud er at takke Gud for så meget godt i vore liv. Hvis vi ikke kan så meget andet, kan vi da det. Og det er måske det største og vigtigste. ”Bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje!”
Afslutning
Efter at Jesus havde sagt disse tre ting til sine apostle tog han dem med ud på Oliebjerget mellem Jerusalem og Betania. Han velsignede dem og mens han velsignede dem, blev han båret op til himlen. ”Idet han velsignede.” Dvs. han blev ikke færdig. Og han er ikke færdig endnu. Han er ikke færdig med at velsigne sin menighed. Han er ikke færdig med at velsigne dig. Han velsigner os fra Gud Fader den Almægtiges højre hånd. Han gør det overalt, hvor evangeliet prædikes. Han trøster dig med din dåb, og han styrker dig ved Ordet og ved den hellige nadver. Dr tilgiver han og velsigner. Dér fylder han os med glæde. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk. post@vivit.dk