Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Fader, tilgiv dem!

Langfredag15. april 2022 i Gratiakirken (LGJ)

Salmer 167, 166, 178, 168, 33v5

Lukas 23,34: Men Jesus sagde: «Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.»

”Far!”
Når nogen siger ”far!”, er der to til stede. Et barn og en far. De to har kontakt. ”Far!” Jesus beder sådan fra korset. Men kigger vi os om her ved korset, er der jo ingen, der er hans far. Nedenfor korset står hans mor, men ingen far. Og ser vi til højre og venstre ser vi to forbrydere på alder med Jesus. Ingen af dem er hans far. Han siger det heller ikke til en af de soldater, som deler hans klæder mellem sig. De korsfæstede ham jo. Hans far står heller ikke nede blandt de præster, som overleverede ham til Pilatus, for at han skulle dødsdømme Jesus. Ingen af dem var hans far. Jesus taler til Gud Fader i Himlen, til ham, som ser alt, ved alt og hører alt. Han siger det tillidsfuldt og indtrængende: FAR! Til ham, som du også beder til hver aften og siger: ”Fader vor, du som er i himlene!”

Når Jesus siger ”Far” til Gud i Himlen, kalder sig samtid for hans Søn. Han er Guds Søn, som blev født julenat. Om ham sang englene til hyrderne: I dag er der født jer en frelser i Davids By. Han er Kristus Herren. Det er ham, som hænger på korset. Faderens eneste søn. Det er gået helt efter planen. Han har gjort godt mod alle mennesker. Han har fortalt dem sandheden, han har sørget for dem på alle måder. Og han har lært dem om sin Fader i himlen, deres skaber. Han har opvakt mennesker fra døden. Han har tilgivet og helbredt. Han har givet mad til mennesker i en ørken. Det er gået helt efter planen og her til sidst, hvor han blev dødsdømt. For planen var, at han skulle være det påskelam, som bærer verdens synd. Det var planen tilbage fra dengang, Adam og Eva syndede mod Gud. Planen var, at Evas afkom skulle hugges i hælen og dø. For derved skulle han knuse slangens hoved, djævelens magt. Det er det, som nu er ved at ske. Jesus bliver ramt, for han bærer verdens synd og dør i vort sted. Og Djævelen bliver ødelagt og knust med al sin magt.

 

”Tilgiv dem!”

Derfor beder Jesus nu til sin far og siger: ”Tilgiv dem!” Når han nu bærer verdens synd, gør han det muligt for hans Far at tilgive hele verden. Han beder om tilgivelse til de to forbrydere ved hans side, til soldaterne, som har korsfæstet ham, og til præsterne, som har stået bag hans dødsdom. Men han beder også for alle vi andre, som har syndet i tanker, ord og gerninger. Fader tilgiv dem! Dermed siger han: ”Lad det offer, som jeg bringer, når jeg bærer deres straf, betyde for dem, at du tilgiver dem alle deres synder. Tilgiv dem.” Og Gud Fader i himlen hørte bønnen. Han tilregnede ikke verdens dens overtrædelser (2 Kor 5). Og herefter er evangeliet om syndernes forladelse ved Jesu død og opstandelse blevet prædiket i hele verden. Tilgivelsen prædikes, for at vi må få fællesskab med Gud.

 

”For de ved ikke, hvad de gør!”

De vidste ikke, hvad de gjorde. Ypperstepræsterne mente, at Jesus var en gudsbespotter, fordi han sagde, at han var Guds søn. Og soldaterne passede bare deres arbejde og var ikke klar over, at de korsfæstede herlighedens Herre. De gjorde sammen de ondeste, som man kan gøre: korsfæster Guds søn.

Vi forstår heller ikke, hvad der bor i vore hjerter. Vi ved det ikke. Vi bortforklarer og overser. Apostlen Peter er et godt eksempel. Han troede godt om sig selv, da han lovede Jesus, at han aldrig ville svigte ham, men gå med ham i døden. Men senere samme nat bandede han på, at han ikke kendte Jesus. Han forstod ikke, hvad han gjorde. Ikke før bagefter. Evangelisterne fortæller, at Jesus så Peter, da han gik ud af ypperstepræstens gård. Da huskede Peter, hvad Jesus havde sagt, nemlig at Peter ville fornægte ham. Jesus havde ret.

Sådan også med os. Jesus har ret, når han siger, at vi er syndere. Vi forstår ikke, hvad vi gør, før vi ser Jesus dø på korset for vore synder. Når vi hører, hvad han her siger, indser vi noget af det og erkender, at vi er syndere, som han elsker og vil tilgive. Jesus giver os mod til at bekende synden i tillid til at Gud Fader tilgiver os for Jesu skyld.

------

Fordi Jesus har bedt for sine fjender, for os, tør vi nu sige til ham, som røveren sagde: ”Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige.” Og vi lytter til Jesu ord: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis.” Tænk, det er til mig! Og vi hører Jesus sige til Maria og Johannes: ”Det er din søn. Det er din mor!” Og vi hører det som ord til os: ”Der er din far og mor. Pas godt på dem. Der er din søn og datter. Pas godt på dem. Pas godt på hinanden.” Og vi hører Jesus siger: ”Det er fuldbragt!” Frelsen og tilgivelsen er fuldbragt. Det er ord til os, som vi hviler i og siger: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd!” Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk