| |
Første søndag i fasten 18. februar 2024
Kbh og Aarhus. (LGJ)
Salmer: 361, #2, 40 // 341, 179
Lukasevangeliet 22,24-32
De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre."
1. Styrk dine brødre!
Vi har grund til at forvente styrke og kraft og hjælp i den kristne menighed. Det bliver tydeligt i dag, når Jesus siger til Simon: ”Og når du engang vender om, så styrk dine brødre." Simon Peters brødre havde grund til at forvente alt muligt godt gennem ham. Og det fik de også. Både kristne i den første menighed i Jerusalem efter Jesu himmelfart. Og siden styrkede han også andre menigheder frem til sin død i Rom. Og han styrker den dag i dag kristne, som læser hans to breve, og når vi lytter til evangelierne, hvor vi møder ham sammen med Jesus.
I sit første brev kapitel 5 giver Peter stafetten videre til alle andre menigheder, og især til deres hyrder, når han siger: Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans. (1 Pet 5,1-4). Derfor må enhver kristen forvente al mulig hjælp i sin menighed gennem menighedens ældste, som er hyrder og forkynder evangeliet og forvalter sakramenterne.
Jesus siger: ”Styrk dine brødre!” Prøv at smage på disse to ord ”dine brødre!” De er dine. Du hører sammen med dem. De hører sammen med dig. En bror. En søster. Genfødt af Gud. Derfor er vi hinandens søstre og brødre. Det er dem, du skal styrke.
2. Men kan vi?
I sit overmod og fald og fornægtelse kunne Simon ikke styrke andre. Den aften gjorde han og brødrene hinanden svage. Men senere gjorde styrkede han sine brødre. - Sådan er der tider, hvor vi ikke kan, men også tider, hvor vi igen gør det. Jesus forklarer Simon og os: ”Men når du omvender dig, da styrk dine brødre!” Simon forestillede sig, at han kunne så meget. Han sagde endda: ”Jeg er rede til at gå i både fængsel og i døden med dig!” Og han tilføjede: ”Hvis andre svigter, så gør jeg det ikke!” Her var tegningen af en stærk leder, som vil kunne splitte en menighed ad med sin styrke, som ikke er styrke, men overmod. Derfor siger Jesus: ”Når du omvender dig, da styrk dine brødre!”
Godt, at dette ord bliver sagt til Peter og til alle senere hyrder i en kristen menighed. Også til jeres tidligere hyrder. Og til jeres nuværende hyrder. Og til jeres kommende hyrder. ”Når du vender dig fra overmod og egen styrke til Jesus og hans styrke”. Dette ord stiller sig i vejen for præstens overmod. Når du ser, hvordan du med din lederstil og krav til dig selv og til andre var med til at gøre modløs, splitte og ophøje nogle over andre. Når du mærker tomheden og hulheden i dit liv, da vær hyrde for lammene, vogt fårene, giv fårene mad.
3. Hvordan går det til?
Hvordan går det til? Svaret er ligger i Jesu løfte til Peter og til os: ”Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe!” Jesus bad for Simon og bevarede ham midt i nederlaget. Det samme gælder præsten i menigheden og for enhver anden kristen. Jesus må bevare os, så vi ikke mister troen, når vi lider de små og store nederlag.
Når din dovenskab og ligegyldighed eller dit hovmod og overmod bliver afsløret af en tjenestepige, af en nabo, af en skolekammerat, af en, som stiller et direkte spørgsmål til dig, og du fornægter din tro, hvad så? Da har Jesus forudset det og forudsagt det. Og han har lovet dig: ”Jeg bad for dig, for at din tro ikke må glippe!” Så ved du, at han står der, tæt på dig. Og derfor vender du dig til ham og beder. Og da sker det underlige, at du senere kan hjælpe dine brødre med den hjælp, Jesus hjalp dig med.
Lukas fortæller, hvordan det skete for Simon senere samme nat: Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt (Lukas 22,61-62). Mon ikke Simon Peter erfarede de næste tre døgn frem til påskedag som skyldens og nederlagets døgn. Sådan kan det også føles for os. Men Jesus havde set ham. Og han havde bedt til Faderen for ham.
Jesus kom tilbage, da han var opstået fra de døde. Da fik Simon styrke fra Jesus. For Jesus led og døde for ham. Og han kommer også tilbage til os i den kristne menighed. Det er den nødvendige baggrund for, at en hyrde kan gøre det, han er kaldet til: styrke andre med evangeliet. Og det er den nødvendige baggrund for, at kristne kan styrke hinanden: fordi Jesus giver dem fred og tilgivelse.
Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede. Hvem andre end Jesus kan hjælpe i sådan en situation? Kun Jesus kan imødegå alle anklagerne mod dig. Han står der med sin død og opstandelse. Og da er alt vel. Og det siger Jesus nu sådan:
4. Jeg er iblandt jer som den, der tjener
Jesus spørger: For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
”Jeg er iblandt jer!” Iblandt. Det smager af jul. Han blev menneske. Lod sig føde. Tog vort kød og blod på sig. Blev som os i ét og alt. På nær det ene, at han levede i sandhed og med kærlighed – uden synd – og det gør vi ikke. Det smager af fællesskab. Han tog dem personligt ind til sig. Kaldte dem en efter en. Mødte mennesker i nød. Tog sig af dem. Denne efter den anden. Tog børnene i sin favn og velsignede dem. Og det smager af påske! Den sidste aften før sin lidelse og død indstiftede han nadveren for at være i sin menighed legemligt med tilgivelse og håb. Ligesom dengang i Egypten, hvor folket blev reddet. Gud var hos dem. Sådan er han hos os. Han er iblandt os med sit legeme og blod.
Hvad krævede Jesus af dem? Intet. Han sagde jo: ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener!” Han gav alt. Gav dem sig selv. Og han er hos os som den der tjener. Her i menigheden. Han tjener os ved Ordet og Sakramenterne. Hyrden har fået som opgave at bruge det og styrke menigheden i troen. Og derfor er det din opgave at være i menigheden, hvor ordet lyder – i gudstjenesten og i bibelundervisningen. Og også tilkalde præsten, hvis du er i nød, sygdom og fristelse. Det opfordrer Jesus ofte til igennem apostlenes breve! Sådan er han iblandt os som den der tjener. Stol på, at Jesus ydmyger og bærer hyrden, så han kan styrke menigheden.
Når Jesus er hos os, styrkes håbet og giver udholdenhed. Han styrker os til kærlighed – og tjeneste. Han siger jo et sted: ”Ligesom jeg har elsket jer, skal I elske hinanden!” Styrken til det ligger i dette ligesom: "Ligesom jeg har elsket jer!" Han har jo elsket os. Vi har hans kærlighed at øse af.
Det er faktisk befriende, at få dette påbud: ”Styrk dine brødre.” For dermed flyttes vores fokus fra os selv og alt det i os, som gør os modløse: vore indre kampe, selvbebrejdelser, bekymringer og skyld. Jesus har jo taget alt dette på sin kappe. Derfor kan og skal vi vende os til ham i glæde over, at han er midt iblandt os som tjeneren. Og vi kan smøge ærmerne op og tjene hinanden, bede for hinanden, give hinanden opmærksomhed, omsorg, fællesskab og praktisk hjælp. Dette livsfællesskab har Gud kaldt os ind i. Og her lever vi i dag og alle dage, når vi tror på Jesus Kristus. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk