Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Sådan er han hos os!

Første søndag i fasten, 1. marts 2020 i Gratiakirken, LGJ
Salmer: 167, 397, 178, 55, 430, 2. 167v5

Evangelium: Lukas 22,24-32
De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre."

De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største.

Det er så uforståeligt at apostlene ligger i strid med hinanden den aften, hvor Jesus spiser sit sidste påskemåltid med dem. De diskuterer, hvem der er størst i en situation, hvor de mindes, at de mindes historien om, at de var slaver i Egypten, og at Gud frelste dem. Uh, hvor de har brug for en frelser!

Det er også nogle gange uforståeligt og meningsløst, hvad vi holder fast ved og strides om i ægteskab, familie og menighed på bekostning af hinanden! Måske vi ikke er klar over, hvad der er på spil, når strides med andre. Hvis du vinder, så er den anden jo taberen. Og hvordan har I det bagefter? Skilsmisser begynder her. Uvenskab sætter sig fast, når samtale ender i strid og vrede. Jesus fortæller apostlene og os, at det er ”Satan, der sigter os som hvede” for at vi skal miste troen – tilliden til Gud – og tilliden til hinanden.

”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede.”

Der er en ond fjende, som træder ind mellem os, når vi ligger i strid og vil være noget på andres bekostning. Den onde fjende er Satan, Guds modstander og livets modstander. Og vi må spørge: Kan man være apostel, hvis man lever sådan i strid? Og kan man være kristen, hvis man gør som dem? Hvorfor valgte Jesus ikke bedre apostle? Og hvorfor valgte han sådan nogle som os, da vi blev døbt? Fordi vi behøver at blive reddet, tilgivet og frelst. Han er os, fordi han ser, at vi behøver ham. Han har valgt dig, da du blev døbt. Du er virkelig hans.

----

Lad os tænke os tilbage til den påskeaften, Jesus sad sammen med disciplene. De kom i strid – igen. Jesus deltog ikke i striden. Han var kun tilskuer. Hvad foretog han sig som tilskuer? Det fortæller Jesus, når han siger til Peter:

”Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte.”

Når vi er i strid med hinanden og bølgerne går højt og vi slutter striden uden forsoning – i vrede – hvad laver Jesus da? Er han en passiv tilskuer? Nej. Han er beder. Han går i forbøn for os. Han er for dig. Han er med dig. Det skriver Paulus om i Romerbrevet: 31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. 34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os (Romerbrevet 8,31-34).

Guds Søn taler vores sag overfor Gud, vor Fader. Han undskylder os ved at sige til Faderen, at han tog vor skyld. Han er stedfortræder. Og det forkynder han disciplene. Først og fremmest for at de må vide sig tilgivet, og at han ikke har forkastet dem, men tværtimod blev hos dem og beskyttede dem. Og det lyder også til os. Hvis han ikke var død for vore synder og havde talt vores sag igen og igen i Himlen, da ville vi være uden Himmel, faderløse og fortabte. Men nu er han vor talsmand og forbeder.

Men han siger det også, for at vi må tænke på det næste gang vi kommer i strid med hinanden. Da kan det måske os til at gøre holdt og tænke efter, hvor Jesus er, og hvad han foretager sig. Tænk på, hvad han gør lige nu: Han beder for dig og den, du er vred på og er på vej til at komme i strid med. Det gør han, for at din tro ikke må svigte. Din tro på Gud. Og din tro på din ægtefælle, din ven, din bror og søster i menigheden. Her har vi den bedste hjælp til at holde sammen og tage os af hinanden. Jesus siger det jo også direkte til Peter:

”Og når du engang vender om, så styrk dine brødre!”

Vender om, dvs. vender tilbage til ham, som ikke har forladt dig, men beder for dig og elsker dig. Når du igen ser, hvad han er for dig, da ”styrk dine brødre!” Det er meningen med livet. Vi lever, fordi vores mor og far gav os mad og omsorg, da vi var spæde. De styrkede os. Og vi blev større og kunne begynde at styrke andre og give dem af det liv, vi har fået. Gør det! Tilran dig ikke livet som om det var dit private! Brug dine gaver til tjeneste!

Selv om apostlene denne sidste aften afslørede en side hos dem selv, som var meget trist, og også afslører samme side hos os, så var der også meget godt at sige om dem. Og det gjorde Jesus:

”Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser.”

Det er overraskende, at han kan sige sådan netop i denne situation. Men det var sandt. De var blevet hos Jesus, når andre gik deres vej. Tænk på dengang mange havde forladt Jesus, fordi de ikke kunne holde ud at høre på hans forkyndelse om Livets Brød, da havde Jesus spurgt apostlene: ”Vil I også gå bort?” Og Peter havde svaret: «Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.» (Joh 6,68-69). Jesus fortæller dem denne sidste aften, hvor meget det betød for ham, at de blev hos ham. Det betyder også meget for Jesus, at du er blevet hos ham, og at du vendte tilbage forleden og i aftes. Du vendte tilbage til ham og bad. Da vidste han, at hans kærlighed til dig ikke er forgæves. Hans død på korset er ikke forgæves. For du tror. Du holder dig til Evangeliet. Du klynger dig til den hellige nadver. Og Jesus Kristus, din frelser, er glad.

Og så har han til sidst en ekstra trøst, som også hjælper os til efterfølgelse. Han siger:

”Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.”

Han siger, at vi ikke skal være som velgørere, der vil være store i andres øjne. Og derefter slår han fast: ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener!” Sådan er han hos dig. Sådan er han hos sin menighed. Sådan er han hos os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk