Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Når du har mistet, og meningen med livet er borte Prædiken 1. e. Hellig3Konger, 10.1. 2021 i Gratiakirken og Martinskirken, LGJ Salmer: 113, 385, 120, 46v1 Lukas 2,41-52: Jesus som 12-årig i templet: Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet. … ”Vidste I ikke, at jeg skal være hos min Fader?” 1. Det er ikke rart, når man ikke kan finde sin pung – eller sin mobiltelefon – eller sine bilnøgler. Men det er jo endnu værre, hvis man ikke kan finde sit barn, sin mor, sin ægtefælle, sin ven. Når mennesker forsvinder for os, bliver vi meget kede af det. Og hvad, hvis du selv bliver borte – ikke kan finde meningen med livet, fordi du er blevet glemt af andre, tabt, ikke set af nogen, borte, alene. Josef og Maria og deres søn Jesus havde været en særlig påskefest. Jesus var blevet 12 år. En slags konfirmationsrejse. En fest. Sammen med vennerne, naboerne. Når jødiske børn var 12 år, havde de lært store dele af Moses og Profeterne. Deres forældre lærte dem det. Og de hørte det i deres lokale kirke – synagogen. Nu havde de vandret sammen i flere dage. Ca. 200 km. til Jerusalem til fods. Men bare hyggeligt. Som at skulle på sommerlejr og følges med nogen. Og nu var de på vej hjem. Og Jesus, ja, han var selvfølgelig sammen med sine venner i de andre familier fra Nazareth. Så Josef og Maria slet ikke bekymrede. Men efter en dagsrejse spurgte de dem, som de fulgtes med: ”Er Jesus hos jer?” Men det var han ikke. De havde ikke engang set ham. Og da kom frygten. Hvor er vores barn? Det er værre end når man mister sit dankort og pas. Man kan jo sagtens spærre kortet og få et nyt. Men man kan ikke få en ny Jesus. Der er kun én som ham. Og hvordan mon han havde det? Var der sket noget med ham? – Maria havde jo ellers været så god til at gemme. Gemme i sit hjerte. Gemme alle minderne. Og hun vidste, at Jesus var verdens frelser – men alligevel kun en dreng. Hendes dreng. Havde hun ikke svigtet? - Der gik tre dage, hvor de ledte forgæves i Jerusalem. Tre dage. Ligesom de tre dage, Jesus var i graven, og hvor disciplene hverken vidste ud eller ind. Josef og Maria kunne bebrejde sig selv så meget. Hvorfor så vi ikke efter? Har du det nogen gange sådan? Du har mistet, og så føler du, at du selv er skyldig. Eller du har mistet, fordi andre har svigtet? Alene i verden, borte, glemt, tabt. Sådan kan det gå os alle. Vi kender det! Der kommer dage i livet, hvor vi er mutters alene. Hvad så? Hvor finder jeg Gud, mine kære, en kæreste? Hvor finder jeg ham, som er opstået fra graven og som har båret mine synder? Hvor finder jeg meningen med mit liv? Den er jo ikke hos de andre. Den er ikke hos mig selv. Hvor, hvor, hvor? 2. Da skal vi lytte til ham på 12 år, JESUS, ham, som al jordens ender og Himlen har i hånd. (som vi skal synger efter prædikenen, 120 v2). For sådan er han. Det ved vi helt sikkert, fordi det står i evangeliet, som blev skrevet af øjenvidner. Når vi har det rigtigt skidt, fordi har mistet, og meningen med livet er forsvundet, eller vi selv er forsvundet, da er det JESUS vi har brug for at finde. Men hvor finder jeg ham? Jesus sagde til sin mor og far: ”Vidste I det ikke?” ”Hvorfor ledte I ikke i templet? Hos min far? Har han ikke fattet det?” – De havde ledt nede i basar-gaderne, der hvor man drikker the og spiller backgammon. Man vi finder ikke Gud i de spil, der er på computeren, og heller ikke udsalget og forbruget. Vidste I det ikke? - Vi finder ham i hans kirke. Dér har han sagt, at han vil være. Men er han der så? Er han i kirken? Det er han jo netop ikke altid. Gud forsvinder fra kirken, når præster skifter Bibelen ud med andre bøger og evangeliet ud med eventyr og myter og filosofi. Så er han der ikke. Slet ikke. Og når vi kommer for at fordrive tiden og ikke har brug for ham, finder vi ham måske heller ikke, fordi vi nemlig ikke søger ham, men bare underholdning og en ekstra oplevelses eller et socialt samvær. Det er jo moderne at skulle finde sig selv og lære sig selv at kende. Men hvis vi kun har vore egne tanker at fylde os med, og kun går efter socialt samvær, da går det os som når man har mistet sit dankort, når man har mistet sin pung, ja, mistet sine nærmeste og sig selv. Derfor er det så totalt afgørende, at vi leder dér, hvor Jesus er: i Skrifterne og i Sakramenterne, dvs. når Skriftens ord læses og forklares og prædikes, og når dåb og nadver bruges og gives til mennesker, der er i nød. Her kommer Gud og Jesus så tæt på os, som overhovedet muligt. ”Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” Måske I husker I beretningen om to disciple, som påskedag gik afsted og ikke fattede, hvad der var sket med Jesus. Da kom Jesus og fulgtes med dem. Han sagde lidt ligesom han som 12-årig sagde til sine forældre: ”Åh, hvor er I tungnemme til at forstå alt det, profeterne har sagt. Der kan I jo læse, at han burde lide og dø, og at han ville opstå på den tredje dag” Og derpå gennemgik han Moses og profeterne for dem … og jo mere han fortalte, desto mere forstod de, og det begyndte at lyse og brænde i hjerterne. Så er Gud ikke langt borte. Så er det hele jo i Guds hænder. Så var det planen, at han skulle dø! Og han gjorde det for os. … Men de genkendte endnu ikke Jesus. Og de bød ham med indenfor i Emmaus, da det var aften og sent. Og da han så tog brødet og brød det i stykker og gav dem det, genkendte de ham. Ved nadverbordet. 3. Hvor er meningen med mit liv? Se, hvad evangeliet fortæller om Jesus: Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Det trivielle, hverdagens kald og opgaver. Lydighed i det kald, du har, kærlighed og hjælpsomhed overfor dine nærmeste. Det er meningen med vores liv! Daglig rengøring, madlavning, omsorg, slid og slæb. Tag hustavlen i Lille Katekismus i eftermiddag og kig efter. Lær af Jesus som 12-årig. Og hvor er han så, min redningsmand? Han er i Bibelens ord og i den hellige nadver. Dér finder vi ham! Og hvad skal vi så gemme i vore hjerter? Hvad skal vi så gemme i vore hjerter? At Jesus er i Guds hus, hos Faderen, hjemme i de evige boliger. Men også i menigheden. Der skal vi søge ham: I ordet, som vi hører om søndagen, og i nadveren. Tænk, hvor stort og godt! Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk