Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

J E S U S

Prædiken nytårsdag 01.01.2021 Gratiakirken (LGJ)
Salmer: 667, 669, Jesus det eneste, 666, 89v1-2, 49

Evangelium: Lukas 2,21
Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Lukas fortæller, at barnet fik navnet ”JESUS”, da han blev omskåret. Omskærelsen er baggrunden. Navnet er hovedsagen. Det for­tæl­ler jo, hvad han skulle være for os. Han fik et navn, som sva­rede til, at han skulle frelse os. - Men denne gerning kunne han kun udføre, hvis trådte ind i Guds folk og blev forpligtet på Loven, som Gud havde givet sit folk. Så lad os først høre om, at han blev omskåret.

 

OMSKÆRELSEN
Da otte dage var gået, og han skulle omskæres

Josef og Maria gjorde alt, som der stod skrevet i Herrens lov. Da de havde udført alt i overens­stem­­melse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. (Luk 2,39). Det, som de gjorde, læser vi hos Moses og profeterne. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. … Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på krop­pen som en evig pagt.» (1 Mos 17,12-13) … Sig til isra­elitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; … På den ot­ten­de dag skal drengens forhud omskæres. (3 Mos 12,2-3)

Det var IKKE kun ydre tegn, men var knyttet sammen med hjertet – hjertets omskærelse – at den forhud, som gør hjertet ufølsomt og hårdt skal skæres bort, så de tror på HERREN: Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, …Omskær derfor jeres hjertes forhud, og gør ikke længere nakken stiv. ( 5 Mos 10,12.16) Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje … Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, for at du må leve. (5 Mos 30,5-6)

Ved omskærelsen blev Jesus optaget i Guds folk. Hermed var Jesus nu ABRAHAMS søn ikke kun biologisk, men også ved at der blev udgydt blod. Blod fra den, som skulle med i pagten: Blodet ved omskærelsen. Ikke dræbende, men som et tegn. Det tegn bar Guds folk med sig. Og når de ofrede dueunger, tyre, lam og andre offerdyr, da var det stedfor­træ­den­de med henblik på Guds Lam, som skulle komme. Det betød to ting for enhver jøde:

Alle løfterne i denne PAGT blev den virkelighed, han levede i. Og de ville gå i opfyldelse. Gud ville gøre, som han havde lovet.

Ved at blive taget ind i denne pagt ved omskærelsen, blev han også forpligtet til at opfylde den guddommelige lov om kærlighed og lydighed mod Gud og mennesker.

Det første: At Guds løfter ville gå i opfyldelse:
Med Jesus gik det særligt i opfyldelse. Jesus var KVINDENS AFKOM, som Moses havde skrevet om i 1 Mosebog 3,15: Kvindens afkom skulle knuse slangens hoved. … Kun én i hele menneskehedens historie er ”kvindens afkom”, nemlig ham, der blev født af en jomfru. Jesus var også ABRAHAMS AFKOM. Da Abraham havde bragt sin søn som offer i tro på Gud – og fik ham tilbage – dengang sagde Gud til ham: 1 Mosebog 22: 18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.» Apostlen Paulus forklarer det for os i Galaterbrevet 3,16: 16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: «og til dine afkom» i flertal, men i ental: «og til dit afkom», og det er Kristus.

Barnet Jesus blev taget ind i Guds pagt, fordi Gud ved ham ville opfylde sit løfte om at frelse os. Og når vi tages ind i Guds pagt og omskærer vore hjerter (dvs giver os troens gave) og gør os til en del af sit folk, da får vi denne ufattelige lykke: Frelse fra døden, tilgivelse. Velsignelse.

Det andet: At vi skal leve efter Guds folks lov
Ingen jøde kunne opfylde loven, som han skulle. Synden forhindrede ham i det. Hans egen personlige synd. Derfor var det nødvendigt at ofrene fjernede den troende israelits synd, og at han ved tilgivelsen blev bevaret i pagten. Derfor ofrede de i tro til Gud. Et eksempel har vi i Lukas 2,22ff. Lukas fortæller, at Maria og Josef kom sammen til templet, da hendes renselsesdage var afsluttet (33 dage) og der skulle bringes et syndoffer til Herren. … Var der da noget syndigt i at føde et barn? Nej, langtfra. Tværtimod. Det er jo det største, man kan gøre her på jord. Den største tjeneste man kan give et andet menneske. … Men Guds folk vidste, at de selv og deres børn behø­vede Guds tilgivelse, fordi døden var hos dem. Og smerten i fødslen stammede fra syndefaldet. Vi er syndere. Det er vi. Mor og far, og den lille baby. De behøver frelse ved syndernes forladelse. Mor behøver tilgivelse, far behøver tilgivelse, børnene behøver tilgivelse.

Ved omskærelsen blev Jesus forpligtet på at holde loven fuldkomment, og det gjorde han. Ikke som om han selv behøvede det, men for at opfylde loven for os. Og oven i det blev han det offerlam, som kunne frikøbe os fra skylden, døden og forbandel­sen. Han blev menneske og gik som menneske ind under loven, for at vi skulle blive Guds børn.

HER ER DEN ALLER STÆRKESTE motivation til at være med i Guds folk hos Kristus hos Gud, som vor Far og til et liv i kærlighed under Guds nåde. Derfor kunne man også forestille sig, at kristne skulle omskæres for at høre med til Guds folk. Men Jesus lærte ikke sine disciple, hvordan de skulle omskære alle folkeslag, for at de kunne blive hans disciple og Guds børn, men at de skulle døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og lære de døbte det, han havde lært dem. I Galaterbrevet forklarer Paulus, at Gud gør os til sine børn i dåben: For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,26-29). Paulus kalder endda dåben for ”omskærelse til Kristus”: I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde (Kol 2,11-12).

 

2. NAVNET

… fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Det navn, han fik, svarede til, hvad han skulle være og gøre i sit liv: JESUS = Herren hjælper, Herren frelser.

Navnet fik han allerede før han blev undfanget i mors liv: Lukas 1,31: 30 Da sagde englen til hende: «Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.» Han skulle hedde Jesus, fordi han skulle være konge, kongen, der hjælper sit folk, det gør alt godt for sit folk. Og regere evigt! Frygt ikke! Også et ord til os!

Gud fortalte også Josef, at barnet skulle kaldes ”JESUS”. Og det fik han at vide, da han var meget bange for, at han havde mistet sin kære Maria. Matthæus 1,20-21: 20 «Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. 21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.»

Jesus Navnet Jesus er det skønneste navn i verden. Det helligste, reneste. Fyldt med herlighed, kærlighed, nåde, sandhed og magt.

Dette navn er så godt at sige igen og igen. ”Jesus!” Sig det i din bøn. Og bed Fadervor i ”Jesu navn”.

Hver gang vi kommer i kirke er det også ”i Jesu navn”. Jesus siger jo: når 2 eller 3 er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem. Det, I ikke har, det kommer han med. Bringer det ind i fællesskabet.

Navnet Jesus betyder,
* Han støder dig ikke bort, når der er modgang. Han er med dig.
* Han husker dig, når andre glemmer dig.
* Han hører og fører dig, hvorhen det tjener dig bedst.
*Han kan bøje dig så du underordner dig hans gode vilje.

Der er mange eksempler fra evangelierne. Jo mere vi læser og lytter til dem, desto bedre kender vi det navn. Og den, man kender som hjælperen og frelseren, ham kalder man på. Vi kalder: Herre! Kristus! Jesus! Frelser! Herre! Bror! Talsmand! Trøster! Ven!

I løbet af det nye år vil han lære os at stave og sige hans navn, så vi også bliver ved med at bede, synge og forkynde hans navn. Og sige det som det sidste ord, før vi sover ind i troen på ham. JESUS. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk