Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Ord, som ændrede alt for Maria - og for os

Juleaftens dag, 24. dec. 2019 i Kbh og Aarhus. LGJ
Salmer i Kbh: 76, 82, 85, 96, 430, 110, 93v6
Salmer i Aarhus: 76, 62v1-2, 85, 96, 110, 93v6

Lukas 2,8-20
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: «Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.» De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

Maria gemte alle disse ord i sit hjerte.” Lukas og Matthæus fortæller i de første to kapitler af deres evangeliebøger nogle af de ord, som fik så stor betydning for Maria, og også har det og kan få det for os.

  • Gabriels ord, da hun blev gravid. Lukas 1
  • Josefs ord til Maria, da han blev klar over, hvordan det hang sammen Matthæus 1
  • Hyrdernes ord til Maria, da hun havde født, svøbt og lagt Jesus i krybben Lukas 2
  • Og de vise mænds ord til Maria og deres helt afgørende gaver. Matthæus 2 ( som vi skal høre til Hellig Tre Konger i januar).

Hvad disse ord har betydet for Maria, kan vi måske bedre forstå, hvis vi først forestiller os, at hun ikke havde hørt nogen af disse ord.

Forestil dig: Maria blev gravid, men vidste ikke hvorfor. Hvordan ville hun have det med sig selv? Hvordan kunne hun tro på Gud? Hvordan kunne Josef tro på hende? Og under graviditeten besøgte hun sin slægtning Elisabeth, som var alt for gammel til at få børn; men hun var også gravid. Forestil dig igen, at ingen af dem forstod, hvad der var ved at ske med dem. En blanding af frygt og undren. Og forestil dig, at ingen sagde noget til hende, den dag hun fødte. Josef var tavs og kunne ikke sige til lykke. Og da en flok hyrder kom ind i stalden for at hente hø, og følte hun sig i vejen. De hentede bare en bunke høj og kiggede mærkeligt på hende.

På den ene side var barnet en glæde – hvad børn altid må være og er. På den anden side var livet blevet ufatteligt vanskeligt. Hvorfor skulle jeg have dette barn? Hvad er meningen med mit liv? Det er tungt at skulle give sit eget liv mening og være alene om glæden.

Sådan er det at være menneske uden Gud: Da har vi livet, men ingen forklaring. De store spørgsmål skal vi selv finde svarene på. Menings­løs­heden omslutter os på alle sider. - Men der må jo være en mening med, at vi blev født og havde en mor, som tog sig af os i kærlighed. Hvorfor ender det da med menings­løs død? Skal jeg finde svarene i mig selv, i tidens spiritualitet eller i videnskabens forsk­ning? Den skaber jo ofte bare endnu mere rådvildhed. Og hvad med kærlighed og ansvaret for hinanden?

Da er det ufatteligt godt at Gud tager ordet og taler – til Maria, til Josef, til hyrder og til vismænd. Hun gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Ordene hjalp hende til at stole på Gud og til at påtage sig den livsopgave, Gud gav hende. -

Marias baggrund for at forstå disse gode ord var, at hun som barn havde hørt og fået fortalt om Messias, der engang skulle fødes. Det stod i De hellige Skrifter. Men hvem, der skulle føde barnet, og hvornår det skulle fødes, vidste ingen. Kun at det ville blive i Davids slægt, i Betlehem, af en jomfru, og at han skulle vokse op i Nazaret – og at Skrifterne skulle opfyldes af ham. Og at han skulle overvinde døden og knuse Satans hoved og give mennesker fred med Gud, fred med hinanden og fred i hjertet.

Og nu blev alt dette blevet til virkelighed i Marias liv. Og ordene kom til hende fra en engel, fra Josef, fra hyrder og for vismænd. De kommer også til os. De skal gemmes i hjertet, og sammen med Maria vi vil grunde over dem.

1.

Det første ord var Englen Gabriels ord, at hun skulle føde Guds søn. Lukas fortæller i indledningen til evangeliebogen, at han opsøgte øjenvidner og ordets tjenere, for at kunne hjælpe os, der læser. Han har altså beretningen fra Maria selv. Maria fortalte Lukas: Jo, det hele begyndte med, at Gud sendte sin engel Gabriel. Han fortalte, at jeg var udvalgte til at føde Messias, som alle ventede på. Han skulle være ”konge til evig tid!” ”Fredens konge!” Det ord gav mig håb!

Gud har også givet os klar besked og vejledning om, at vi selv og vore børn er en frugt af Guds velsignelse. Også at de bliver født i smerte. Og at de kan dø og vil dø. Men Gud har givet os dåben, som forener os med Marias barn, Jesus, Freds-fyrsten. Og han lover, at redde den, som tror og bliver døbt. Det er et godt ord at have som menneske – og for dem, som selv får børn.

I bibelen fortæller Gud os om, hvordan vi er skabt, og om ægteskabet og familien. Og han omkranser os med omsorg og barmhjertighed. ”Han omslutter os på alle sider. Dagene var kendt af ham, før en eneste af dem kom. Mørket er ikke mørkt for ham.” (Sl 139). Livet er ikke menings­løst, selv om det til tider kan se sådan ud. Lidelsen er ikke evig. Jesus led for os. Og han lider med os. Og han velsigner både dit og din families liv. Det har vore hjerter brug for at gemme og grunde over.

Gud har givet os Den hellige Skrift, som giver svar på alle de afgørende livsspørgsmål.

2.

Det andet ord, Maria gemte i hjertet, var ord, Josef fortalte hende, da Herrens engel havde fortalt ham, hvordan det hang sammen. Han havde ellers tænkt at gøre det forbi mellem dem. Men nu vidste han, at barnet var und­fanget ved Helligånden. Det fortalte han Maria i stor glæde. Og det gjorde hende usigelig glad.

På samme måde gør det usigeligt tryg, når vi kan dele troens ord i familien, imellem venner, i ægteskabet og i menigheden. Da går det, ligesom med Josef og Maria: Der opstår tillid mellem os. For vi mærker, at dem, der tror på Gud, også tager hans bud og vilje alvorligt – og nåden.

Hvis vore nærmestes troskab ikke kommer fra Gud, men styres af deres følelser og liden­ska­ber, kan alt jo ændre sig efter en julefrokost. Vil din Josef måske se sig om efter en anden, når du ikke længere er tiltrækkende? Og vil Maria smide Josef på porten, hvis han går for meget op i sit arbejde og ikke værdsætter hende nok?

Det er en stor gave at vide, at vore nærmeste holder ud med os både i gode og onde dage. Maria gemte Guds ord til Josef i sit hjerte og grundede over dem!

Derefter var der tavst i et halvt år. Josef og Maria blev pålagt at rejse Betlehem, fordi Josef var af Davids slægt. Der skulle de skrives ind i romernes officielle skattebøger. Livet blev mere og mere besværligt for Maria. Men Josef var trofast. Og Guds ord bar hende. Gud førte dem til Betlehem, hvor Messias skulle fødes, så Skriften kunne gå i opfyldelse.

3.

Et tredje ord, som Maria gemte i hjertet og grundede over, var hyrdernes ord om barnet. Den nat, hun havde født sit barn og lagt ham i en krybbe kom hyrderne uden varsel. De var oprevet og begejstrede og nænsomme og forsigtige på samme tid. For de ledte efter et barn i en krybbe. De fortalte: ”Vi var ude på markerne og holdt nattevagt over vores fåre­hjord. Det var en nat som så mange andre. Men pludselig var der lys alle steder, foran og bagved og oppefra. Vi var omringet og frygtede for livet, for døden, for vore får, og for fremtiden. Men da sagde Herrens engel: ”Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!” Også for os! Og jer! Barnet i krybben er Messias, som vort folk har ventet på i tusinde år. Englen gav os som tegn, at barnet er født i dag og ligger svøbt i en krybbe!” - Og som om det ikke var nok. Bag englen lød der i lyset en sang af tusind engle. De gav Gud ære og sang fred ind i os. Gud vil være hos mennesket som menneske!”

Maria sugede ordene til sig. De gav hendes liv mening. Og Josef blev varm i hjertet. ”Så godt at Maria hører det. Hun har brug for styrken, de giver, så kun kan være en god mor for Guds Søn. Og hvor de dog også hjælper mig!”

Dette tredje ord er også et ord til os. For det var ”for hele folket”. Og for fattige hyrder. Barnet i krybben er Kristus, Herren: Herre over Augustus, min Herre i gode og vanskelige dage. Han er Jesus, som døde og opstod for os. Når vi hører evangeliet, gør han Jesus til vores Herre. Han giver livet mening, freden breder sig, håbet vokser. Derfor gemmer vi disse ord i hjertet og grunder over dem her i kirken og der­hjemme, søndage og hverdage. Hvem kan få nok af det? Det er vores julegave! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk