Der er noget at komme efter!

11. søndag e. trinitatis, 20. aug. 2023
i København og Aarhus (LGJ).

Evangelium: Lukas 18,9-14
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: "To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes."

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

For den ene – farisæeren - var der ikke noget at komme efter. Han anså sig for at være et godt menneske helt igennem. Og han fik intet med hjem. For den anden – tolderen - var der noget at komme efter. Han kunne kritiseres for maget. Og slog sig for brystet. Han var en synder. Men han fik det aller vigtigste med hjem: Tilgivelse.

INDLEDNING

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse. Jesus fortæller for mennesker, om hvem man kunne sige, at ”der er ikke noget at komme efter hos dem”. Dvs.: ”Der er ikke noget at kritisere dem for.” De har ikke levet et dårligt liv. De har ikke svigtet på noget punkt i deres liv. De har gjort alt det, som man med rimelighed kan kræve af et menneske. Og måske lidt til. De har til og med tro. De har tillid. De stoler på nogen. Nemlig på sig selv. ”De stolede på, at de selv var retfærdige”. De hviler i sig selv. Har en rolig samvittighed. Alligevel er der uro hos dem. Uro fordi andre mennesker lever så dårligt, som de gør. Men i stedet for at have medfølelse, barmhjertighed og tænke i nåde og tilgivelse overfor andre, fyldes de af foragt. Og det var ikke kun nogle få – men det var alle andre.

LIGNELSEN

Jesus fortæller nu denne lignelse om dem og alle de andre. "To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder." Farisæere var fromme jøder. Håndværkere eller de havde dyr og jord, landbrug. Og så gik de meget op i Loven, at den skulle holdes. Toldere var skatteopkrævere, indsat af romerne til at inddrive told og skat. Og det var upopulært. De gik for at udnytte deres stilling til at berige sig selv ved at opkræve ekstra told og skat. Ofte var de velhavende af samme grund.

Nu hører vi, hvordan de går i kirke.

DEN FØRSTE MAND

Først er der en mand, hvor ”der ikke er noget at komme efter”. Der er ikke noget at kritisere ham for. Han stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt.

Jesus fortæller, hvordan han beder: han bad for sig selv. eller egl. til sig selv. - Jeg kender det. Min bøn kan glide over i at være tanker, jeg gør mig om mig selv og andre mennesker. Og til sidst slutter jeg med et ”amen”. Så er jeg færdig. - Sådan går det, når min bøn ikke kommer fra det, Gud har fortalt mig om mig og ham. Da bliver den mest ord til mig selv om mig selv og andre.

Manden nævner røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere. Han er godt tilfreds med sig selv. Der er ikke noget at komme efter i hans liv. Og bønnen slutter med at han glæder sig over, at han altid gør lidt ekstra: Giver tiende ikke blot af noget af det, han tjener, men af hele sin indtægt. Og han faster ikke bare 1 men 2 gange om ugen. Her ender hans gudstjeneste.

Når der ikke er noget at komme efter i vores liv – dvs. når vi føler, at vi hverken har synd eller svigt i vores liv, da er der ikke noget at komme efter i Guds hus. For her er i grunden kun én ting at få: Tilgivelse. Synderens forladelse.

Jesus bekræfter, at manden ikke fik noget med hjem: Han gik ikke retfærdiggjort hjem. Han var uretfærdig, da han forlod templet.

Fromme jøder og fromme danskere, som ikke mærker, at de er syndere og ikke har brug for tilgivelse, fristes at foreslå, at kirken ændrer sin gudstjeneste og prædiken, så de kan få noget ud af at gå i kirke, blive godt underholdt, lære mere om, hvordan man får et godt liv. Men det, som vi fromme danskere, som er kirkegængere, har brug for, er at se, at der er noget at komme efter i vore liv, dvs at der er noget at kritisere os for – med rette. Og at vi behøver, at Gud tilgiver os vore synder.

DEN ANDEN MAND

Om den anden fortæller Jesus: Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Mens den første selvsikkert ”stillede sig op”, så står tolderen ”afsides”. I en krog af templet. Han er kommet indenfor. For han har brug for Guds frelse der, hvor offeret bringes, der for Gud forsoner sig med syndere, der hvor blodet stænkes på pagtens ark med de ti bud, der hvor han kunne skimte forsoningen. Afsides. Men alligevel i Guds hus. Ville ikke engang løfte sit blik mod himlen. Men nedbøjet bad han: ”Gud vær mig synder nådig!”

I modsætning til den første mand vidste han, hvad templet var til for. Det vidste han fra kong Salomos bøn, da templet blev indviet: Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv! (1 Kong 8,30), Når dit folk Israel bliver slået af fjenden, fordi de har syndet mod dig, og de vender sig til dig og priser dit navn og beder og bønfalder dig i dette hus, så hør i himlen, tilgiv dit folk Israels synd, og før dem tilbage til det land, du gav deres fædre! (1 Kong 8,33-34)

Sådan kan vi også have det en søndag morgen. På grund af vore synd, kan vi tænke: "Jeg hører ikke til hos Gud i hans kirke." Men jeg kommer alligevel, fordi Gud har sagt, at hans hus er det sted, hvor der er tilgivelse. Jeg må have et glimt af Kristus på korset. Jeg ønsker at få hans legeme og blod i nadveren. Det behøver jeg. For der er meget at komme efter i mit liv. Der er skyld og svigt. Andre kan ikke se det, men jeg ved det. Jo, jeg må i kirke og høre en prædiken om synden og nåden. Jeg må i kirke for at synge med på en salme om synden i mig og om nåden i Jesus Kristus.

Hvordan går jeg da fra kirke, når jeg har hørt evangeliet og fået tilgivelse? Retfærdig. Gjort retfærdig af Jesus Kristus. For Jesus siger: Jeg er hans og han er min. For Jesus siger, at tolderen gik retfærdig hjem. Så er der noget at komme efter i kirken, når det står dårligt til i mit liv: tilgivelse!

AFSLUTNING

For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes." Jesus har ydmyget os med sin lignelse, ydmyget os, så vi må ydmyge os og bede som tolderen: ”Gud, vær mig synder nådig!” Og han er trofast og tilgiver os al vor synd. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk