Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

På vej til påske gennem vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække. LGJ Evangelium: Lukas 18,31-43 Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. I søndagens evangelium bliver disciplene kompromitteret og stillet i et dårligt lys to gange. Første gang da de ikke forstår noget af det, Jesus fortæller. De fatter ikke det inderste i evangeliet: Jesu død og opstandelse. Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Anden gang, da de forsøger at lukke munden på en blind mand, der råber på Jesus. De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille. Der er grund til at spørge, om man virkelig kan være apostel, hvis man fatter så lidt og tager så meget fejl? Og om man kan være kristen, hvis man ligner dem? - Men det er sådan, de var, de, som stod Jesus nærmest. De forstod ikke, og de tog fejl ikke kun én gang, men mange gange. Tænk på, da de også forsøgte at forhindre små børn i at blive båret til Jesus! Tænk på, at de diskuterede, hvem der var den største og mest betydningsfulde discipel, da Jesus holdt sit sidste måltid med dem før sin død! Eksemplerne er mange. Hvad ville Jesus med sådanne disciple? Kunne han ikke finde nogen, der var bedre? … Det kunne han nok ikke. Han sagde også en gang: ”Åh, du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer?” (Markus 7). Jesus valgte mænd fra denne slægt som sine apostle. Og vi, som er kristne og tror på Jesus, hører også med til denne slægt. Hvis vi kan blive trætte af andre mennesker – og det kan vi jo! - så var der også gode grunde til, at Menneskesønnen, Jesus, kunne blive træt af hele slægten og af os. Men det blev han ikke. Han var netop kommet for at blive slægtens frelser. Samtidig med at apostlene og vi står i et meget dårligt lys i dag, ser vi Jesus være hos dem, ligesom han er hos os med Evangeliet og Sakramenterne, dåben og nadveren. Så lad os se nærmere på, at disciplene ikke fattede nogen ting, og at de forsøgte at lukke munden på en blind mand, der råbte på Jesus.   I. ”De fattede ingen ting” Jesus fortæller disciplene, hvad der skal ske både med disciplene og med ham selv. Han siger: "Se, vi går op til Jerusalem!””Vi”. At være kristen er at lade det ske med os, som Gud tager os med ind i. At være kristen er, at han tager os med til Jerusalem og viser os, hvad der skete med ham i påsken. Jesus fortæller apostlene, hvad der skal ske, og hvorfor det skal ske: ”Og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Menneskesønnen, som er hele menneskeslægtens bror, han skal dø i Jerusalem, ikke ved en færdselsulykke, heller ikke fordi det jødiske folks ledere planlægger at rydde ham af vejen. Det gør de jo. Nej, den egentlige årsag til, at han dør, er, at det er Guds plan. Og den har Gud åbenbaret for os i De hellige Skrifter. Da Gud skabte mennesket, planlagde han det. Han sagde: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” På samme måde besluttede Faderen og Sønnen og Helligånden, at Sønnen skulle blive menneske og dø i menneskenes sted. Det er den røde tråd gennem Den hellige Skrift, at Messias, den salvede Frelser, skulle blive menneske og som menneske dø for alle menneskers synder. Og da han på den måde havde båret menneskenes straf, sejrede han over døden ved at opstå fra de døde. Apostlene burde have nikket og forstået det, da Jesus fortalte, at det ville gå sådan. For de kendte De hellige Skrifter ud og ind. Alligevel fattede de det ikke. De var blinde for den virkelighed, der var åbenbaret i Skriften. De så ikke, at Jesus skulle mishandles og slås ihjel for deres synders skyld. De ville hellere have en Messias, som roste dem og belønnede dem for det, de havde gjort. De ville helst have en Messias, som kunne straffe de onde mennesker og hjælpe de gode til at blive endnu bedre. Den form for kristendom kunne mange tænke sig. Men sådan er den sande kristendom ikke. Den sande Kristus er Menneskesønnen, der dør som en forbryder i synderes sted. Det kan være vanskeligt at fatte. Men det er sådan, det er. Vi er skyldige til dødsstraf, ja til evig straf på grund af vor synd. Og uanset om disciplene eller vi forstår det, så er det sådan det var og er. Jesus Kristus tog disciplene med op til Jerusalem, for at de kunne opleve de nederlag, som hjalp dem til at indse, at Jesus måtte dø i deres sted. Disciplene skulle med, for at indse det og begynde at fatte det. Hvordan forstår og fatter vi vores personlige skyld? Det kan vi kun, hvis også Jesus tager os med til Jerusalem. Og det vil han gøre, når vi hører lidelseshistorien oplæst og prædiket. Derfor skal vi lytte med og følge med i den kommende fastetid. Da vil der ske noget med os, som både er vanskeligt for os, men også er godt for os. Vi får seks søndage i fastetiden plus skærtorsdag og langfredag. Gå ikke glip af en eneste af dem! Og dertil får vi 40 hverdage, hvor vi kan leve nøjsomt i forhold til luksus og fordybe os i Jesu lidelseshistorie. Sådan kan fastetiden blive til velsignelse for os. Og vi kan læse Vor Herres lidelseshistorie bag i salmebogen (side 1176-1192). Og vi kan synge salmer fra salmebogens nr. 150 ”Se, hvor nu Jesus træder” til nr. 189 ”Min Jesus lad mit hjerte få”. De handler om den kærlighedshistorie, som vi kalder for ”evangeliet”. Det vil ikke gøre os til mere kristne eller bedre kristne, men vi vil mere se, at vi har brug for Jesus Kristus, vor korsfæstede og opstandne frelser. Gud vil vise os, at det, han i De hellige Skrifter lovede ville ske, det skete med Jesus og apostlene. Og det vil også ske med os. Gud har lovet det. Vi skal med til Jerusalem.   II. De forsøgte at true en blind til at holde mund Det andet er, at disciplene forsøgte at lukke munden på en blind mand, der råbte på Jesus: Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere. Her ser vi igen apostlene i et meget dårligt lys. Tænk, at det er kommet med i De hellige Skrifter i Nye Testamente. Apostlene og evangelisterne skrev ned, hvordan de selv svigtede og tog fejl. Og det blev værre og værre, jo nærmere de kom til langfredag. Er det ikke et udtryk for, at evangelierne fortæller sandheden? Her er sandheden om dem og om os og om Jesus. En blind mand ved byporten råbte op og forsøgte at få Jesus til at standse. De, som gik foran, forsøgte at true ham til tavshed. De mente, at der var noget andet og større på vej, end at en blind fik synet. Men der var ikke noget større på vej. Jesus, Guds Søn er netop på vej til en blind, der ikke kan se, for at give ham synet. Også han er også på vej til mig og dig for at vi kan se, hvem han er. Det er os, som har så vanskeligt ved at se og indse vor skyld, og som fatter så lidt af evangeliet om Jesu lidelse og død for vor skyld. Vi må råbe til Jesus Kristus. Og han hører os. Den blinde lader sig ikke gå på. Han råber og lærer os at råbe med: ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over os!” Det råber vi hver søndag i kirken: ”Kyrie eleison!” ”Herre, forbarm dig over os!” På samme måde synger vi også med de samme oprindelige ord, som dengang, når vi råber: ”Halleluja, Hosianna og Amen”. ”Halleluja” betyder ”Pris Herren!” ”Hosianna” betyder ”Herre Frels dog!” Og ”Amen” betyder ”Det er vist og sandt”. Vi råber: ”Kyrie eleison!” ”Herre, forbarm dig over os!” Vores gudstjeneste er et møde med Jesus Kristus. Vi kalder på ham. Og han hører os. Når vi tager med i kirke i den kommende fastetid, hører vi evangeliet. Og mens vi lytter, kan vi mærke, at han siger det samme til os, som han sagde til den blinde: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Du mærker det tydeligere og tydeligere søndag efter søndag frem til påske. Det, Jesus gjorde for apostlene og for den blinde, det vil han også gøre for os. Og vi kan sige med den blinde ved Jeriko: ”Herre, at jeg må kunne se!”Herre, lad mig dog se, at jeg er et armt syndigt menneske. Og lad mig dog se, at du elsker mig så højt, at du gav dit liv for mig.” Så lad os drage op til påskefest med denne bøn. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk