Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

”HERRE, at jeg må kunne se!” Søndag før fastetiden 23.2.2020 i Martinskirken (LGJ) Evangelium: Lukas 18,31-43 Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. INDLEDNING To gange bliver disciplene kompromitteret og stillet i et dårligt lys. Første gang da de ikke forstår noget af det, Jesus fortæller. De fatter ikke det inderste i evangeliet: Jesu død og opstandelse. ”Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.” Anden gang, da de er med til at holde en blind mand borte fra Jesus. Han kunne jo forstyrre. ”De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille.” Men kan man være apostel, hvis man fatter så lidt og tager så meget fejl? Og kan man være kristen, hvis man ligner dem? - Men det er sådan, de var, de, som stod Jesus nærmest. De forstod ikke, og de tog fejl ikke kun en gang, men mange gange. Tænk på, da de forhindrede små børn i at blive båret til Jesus! Tænk på, at de diskuterede, hvem der var mest betydningsfuld, da Jesus holdt sit sidste måltid med dem før sin død! Eksemplerne er mange. Hvad ville han da med sådanne disciple? Kunne han ikke finde nogen, der var bedre? … Men det kunne han nok ikke. Han sagde også en gang: ”Å, du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer?” (Markus 7). Han valgte nogle fra denne slægt som apostle. Vi hører også til den slægt. Hvis vi kan blive trætte af andre mennesker, så var der gode grunde til, at Menneskesønnen, Jesus, kunne være træt af hele slægten og af os. Men det blev han ikke. Han var netop kommet for at blive slægtens frelser. Samtidig med, at apostlene og vi står i et meget dårligt lys i dag, ser vi Jesus være hos dem, ligesom han er hos os med Evangeliet og Sakramenterne, dåb og nadver. I. ”De fattede ingen ting” Jesus fortæller disciplene, hvad der skal ske både med dem og med ham. Han siger ”Vi”. "Se, vi går op til Jerusalem!” At være kristen er at lade det ske med os, som Gud tager os med ind i. At være kristen er at drage med til Jerusalem og se, hvad der skete med Jesus i påsken. Jesus fortæller apostlene, hvad der skal ske, og hvorfor det skal ske: ”Og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Menneskesønnen, slægtens bror, skal dø i Jerusalem. Ikke ved en færdselsulykke. Ikke, fordi han har opgivet at leve. Heller ikke fordi det jødiske folks ledere planlægger at rydde ham af vejen. Det gør de jo. Men årsagen er, at det er Guds plan, som han har åbenbaret for os i De hellige Skrifter. Det er den treenige Guds plan. Ligesom Gud sagde ved skabelsen: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!”, sådan besluttede Faderen og Sønnen og Helligånden, at Sønnen skulle blive menneske og dø i menneskenes sted. Det er den røde tråd gennem Den hellige Skrift, at Messias, den salvede Frelser, skal dø og opstå. Derfor kunne apostlene godt have vidst det. Ja, de burde have vidst det. For de kendte De hellige Skrifter ud og ind. Men de vidste det ikke og forstod det ikke. De blændede af for den virkelighed, der stod om i Skriften. De ville hellere have en Messias, som kom med den ”rene kærlighed” og klappede dem på skulderen og sagde: ”I har gjort det godt. Og nu skal jeg vise jer, hvordan det kan gøres endnu bedre.” - Vi vil helst have den form for kærlighed, hvor vi får ros og hjælp til at blive lidt bedre mennesker. Den form for kristendom kunne mange tænke sig. Men det, Gud siger tydeligt og klart, blænder vi mennesker af for, når vi ikke synes om det og ikke kan have det. Derfor har vi det svært med den sande kristendom, hvor Guds Søn, Menneskesønnen, Jesus Kristus dør som en forbryder. Det er vanskeligt at forstå, at han dør, for at redde os, altså at vi har gjort os skyldige til dødsstraf – evig straf. – Men uanset om disciplene eller vi forstår det, så er det sådan det var og er. Kristus døde for slæg­tens skyld og tog dens straf. Derfor skulle de til Jerusalem. Og disciplene skulle med, for at de kunne se det og begynde at fatte det. Hvordan forstår man den slags? Hvordan forstår vi det om personlig skyld? Det forstår vi kun, hvis vi kommer med til Jerusalem. Og vi skal med i den kommende fastetid. < På søndag 1. søndag i fasten: Jesus er iblandt hos os som den, der tjener! (Luk 22,24-32).  Om 14 dage, 2. søndag i fasten:  Forbarm dig over os og hjælp os! (Mark 9,14-29). Om 3 uger, 3. søndag i fasten:  Jesus søger ikke sin egen ære (Joh 8,42-51).  Om 4 uger, Midfaste søndag:  Jesus er livets brød! (Joh 6,24-37).  Om 5 uger, Bebudelsen:  Herren ophøjer de ringe! (Luk 1,46-56).  Om 6 uger, Palme­søndag: Jesus forsvarer den ødsle kærlighed (Mark 14,3-9).  Skærtorsdag: Fodvaskningen: Jesus elskede dem til det sidste (Joh 13,1-15).  Langfredag: Vor Herres lidelse og død (Luk 23,26-49). Påskedag og 2. påskedag: Han er ikke her, han er opstået! (Matt 28,1-8) og Jeg går til min fader og jeres Fader. (Joh 20,1-18). Der vil ske noget vanskeligt og godt med os i den kommende tid. Vi får seks søndage plus skærtorsdag og langfredag i fastetiden. Gå ikke glip af en eneste af dem! Og dertil får vi 40 hverdage, hvor vi kan faste, dvs. leve nøjsomt i forhold til luksus og fordybe os i Jesu lidelseshistorie: Evangelierne: Matthæus 21-28, Markus 11-16, Lukas 19-24, Johannes 11-20. Sammenfatningen i salmebogen side 1176-1192. Salmer om denne kærlighedshistorie, syng DS 150-189. Det vil ikke gøre os til mere eller bedre kristne. Men vi vil mere se, at VI har brug for ham, og at det er HAM, Jesus Kristus, den korsfæstede og opstandne, vi har brug for. Det, Gud lovede i De hellige Skrifter, skete med Jesus og apostlene. Og det skal også ske med os. Gud har lovet det. Vi skal med til Jerusalem. II. De forsøgte at true en blind til at holde mund ”Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere.” Her ser vi igen apostlene i et meget dårligt lys. Tænk, at det er kommet med i De hellige Skrifter i Nye Testamente. Apostlene og evangelisterne viser os, hvordan de selv var. Og det bliver værre, jo nærmere vi kommer til langfredag. Er det ikke et udtryk for, at evangelierne fortæller sandheden? Sandheden om dem og Jesus og sandheden om os og Jesus. En blind mand ved byporten forstyrrer. De, som gik foran, forsøgte at true ham til tavshed. De mente, at der var noget andet og større på vej end at en blind fik synet. Men der var ikke noget større på vej. Jesus, Guds Søn er netop på vej til en blind, der ikke kan se, for at give ham synet. Også på vej til mig og dig. Det er os, som har så vanskeligt ved at se og indse skyld, og som fatter så lidt af evangeliet om Jesu lidelse og død for vor skyld. Den blinde lader sig ikke gå på. Han råber og lærer os at råbe med: ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over os!” Det er råbet hver søndag i kirken: ”Kyrie eleison!” ”Herre, forbarm dig over os!” Der er enkelte helt grundlæggende ord, som vi gentager fra Skriften: Amen! = Det står fast! Og: Eleison! = Forbarm dig! Det er ikke logik og underholdning, som skal hjælpe os, men fortælling og forkyndelse af Jesus som led og døde for os. Når vi tager med i kirke i den kommende fastetid, kan vi mærke, at Jesus spørger: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Du mærker det tydeligere og tydeligere. Ligesom han gjorde noget for apostlene og for den blinde, sådan vil han gøre noget for os. Og måske vi da beder som den blinde ved Jeriko: ”Herre, at jeg må kunne se!” Herre, du har allerede givet mig raske øjne, så jeg kan se og færdes. Åben også mit hjertes blinde øjne, så jeg må sig, at du elsker mig så højt, at du gav dit liv for mig. - Sådan får vi lov at prise Gud. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk