Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Mikroskopisk tro 3. søndag e. hellig 3 kongers dag, 26.1.2020 i Martinskirken. LGJ Evangelium: Lukas 17,5-10 Apostlene sagde til Herren: “Giv os en større tro!” Herren svarede: “Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.” I. Bønnens baggrund Baggrunden for apostlenes bøn om at få en større tro, var, at Jesus kort forinden havde sat dem i en vanskelig situation. Han havde sagt: "Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald. Tag jer i agt!” (Luk 17,1-3). I kapitlet forud, havde han fortalt dem om en disse små, nemlig Lazarus. En rig mand undlod at hjælpe den lidende Lazarus. Og den rige mand kom i pinestedet. Når Jesus ”Pas I på, at I ikke bringer en af disse små, som tror på mig, til fald”, så de måske sig selv med en møllesten om halsen på vej ned i havets dyb. Det er ikke lige meget, hvordan vi er mod ægtefælle, børn, mod svage i menigheden og mod en ensom nabo. De små kan miste troen, når de ser, hvordan stærke kristne er ubarmhjertige mod hinanden og mod andre. Apostlenes bøn om at få en større tro han sikkert også sammen med, at Jesus også lige sagt: Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham (Luk 17,3-4). For det er svært at sætte i rette og at tilgive på den rigtige måde. Vi er tilbøjelige til enten at undlade at sige noget eller også at bære på nag og ikke tilgive. Vi har al mulig grund til at bede med apostlene: ”Giv os en større tro, så vi kan holde fast ved sandheden og tilgivelse.” II. Tro som et sennepsfrø Når vi skal yde noget ekstra, tænker vi måske først og fremmest, at vi har brug for større selvtillid, mere indre styrke og personligt overskud. Måske apostlene også tænkte i sådanne baner, da de bad om ”større tro”. Men “kristen tro” handler jo ikke at tro på os selv, men at tro på Gud. Større tro betyder større tillid til Gud og til det, Gud har sagt til dig og gjort for dig. Kristen tro er ikke ”selvtillid”, men tillid til Gud. Det er tillid til Jesus Kristus. Og sådan en tillid gør os visse på, at vi er Guds børn, så vi regner med Guds hjælp. Jesus hjælper os til at se og indse dette, når han svarer: “Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.” Et sennepsfrø er et lille frø. I daglig tale symboliserede det på Jesu tid det det mindste af alt. Vi kan oversætte ”tro som et sennepsfrø” med “mikroskopisk tro.” Hvis du blot har den mindste tillid til Jesus Kristus, da er han i dit hjerte, og du er hos ham. Og Jesus nævner, at vi med én sådan mikroskopisk tro kan sige til et morbærtræ, at det skal rykkes op med rod og plantes i havet. Et morbærtræ har en dyb rod. Ingen kan rokke det. Men har du tro som et sennepsfrø, vil du kunne rykke det op med et ord og få det til at vokse videre, hvor ingen ville tro, at det var muligt. Jesus siger herned, at med tillid til Gud, vil du også kunne undgå at blive til forargelse og i stedet blive til velsignelse for dine nærmeste, selv om det ser umuligt ud for dig. Det er en stor trøst at vide, at selv den svageste og skrøbeligste tillid til Gud er nok. Det handler ikke her om bare at tro, at Gud er til, men at vide, hvad han har gjort for os. Det handler om tillid til hans utallige velgerninger mod os. Og særligt, hvad Jesus Kristus gjorde for os ved at blive menneske og frelse os. Det kan fylde os med gode følelser. Men dem har vi ikke altid. Men vi har altid vores Herre, som elsker os. III. Tjeneren, som pløjer eller er hyrde Derpå uddyber Jesus og fortæller om en tjener, som slider hårdt i det. Her hører vi, at den sennepsfrøets tro skal bruges, når vi går på arbejde og til tjeneste for andre i hverdagen. Jesus siger: ”Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.” Når du i din hverdag kæmper for at være tro i det små og gøre det arbejde, Gud har kaldet dig til, skal du ikke forvente, at der er nogen, som varter dig op og lader dig nyde livet med ros og sydfrugter. Jesus siger lidt hårdt: ”Du har jo kun gjort, hvad du skulle.” Grunden til, at det nogen gange lykkes for dig, er ikke dig, men Ham, som du tror på, ham, som dagligt tilgiver dig, giver dig helbred, arbejde, og som vil føre dig frelst gennem livet og gennem døden og til evig salighed. Derfor skal du være optaget af dette ene: hvad din Herre har brug for, og gøre det. Du får det daglige brød, men det er slet ikke sikkert, at du bliver vartet op efter en hård arbejdsdag. Du må gå træt i seng og stå op til en ny arbejdsdag, hvor du igen skal gøre rent, gå på arbejde og gøre ting, som du ikke får ros for, men som du gør, fordi du ved, at du skal. Vi har ikke fortjent ros, fordi vi har tænkt på en lille bror eller lille søster. Vi er ikke noget stort, fordi vi har lært vore børn at bede og har taget os af en ensom nabo. Det er heller ikke noget ekstra, at du har advaret og tilgivet en medkristen. Alt dette hører med til at tro på Gud og at være kristen. Det er hårdt at være den tjener, Jesus fortæller om i evangeliet. Men netop når det er aller vanskeligst, erfarer vi, at ham, vi tror på, hjælper os. Sennepsfrøets tro er den største tro, selv om sennepsfrøet er det mindste af alle frø. Din tro ser ikke ud af meget. Men det er heller ikke troen i sig selv, det kommer an på, men ham, du stoler på. Så lad bare troen være lille og uanseelig. IV. Morbærtræet, som kan vokse i havet Når vi ved, at Gud er med os, kan vi gro og vokse i denne menneskefjendtlige verden. For vi er ikke afhængige af ros og medvind. Vi kan sige til os selv: ”Plant dig der, hvor Gud siger, at der er brug for dig. Lev der med håb. For du er jo der, hvor Gud vil have dig!” Det kan vi virkelig sige, fordi vi tror på Jesus og stoler på, at hans vilje er den bedste, også selvom det virker lige så umuligt som det er for et morbærtræ at slå rødder i havet. Det underlige og store er, at jo mindre troen tager sig ud, desto stærkere er den. Troen er vores bånd til Jesus. Og hans hånd holder dig fast. Den tro, som det handler om i dag, er troen, som knytter to sammen: Dig og Gud. Kære Gud! Det er lige meget med mit helbred, og løn. Lad mig være hos dig og mine kære. Og lad mig være til gavn. Og lad mig se, hvordan du gennem mine kære ustandseligt hjælper mig og sørger for mig. Ja, du hjælper mig også på utallige måder gennem mennesker, som slet ikke kender dig. Jeg møder dem overalt som buschauffører, ekspedienter, politibetjente, sygeplejersker og rengøringsfolk. Tak for alt, hvad du gennem dem gør for mig. Tak for min familie. Tak for mine venner. Tak for fred i landet. Tak for min kristne menighed. Lad mig også tjene dem. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk