Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Herren hjælper
Prædiken 22. juni 2025. Aarhus og Kbh, LGJ.
Salmer: 312, 598, 28 // 444, 46
Lukas 16,19-31
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."
1. Tilhørerne
… Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. (Luk 16,13-14).
Tilhørerne var farisæere, som evangelisten beskriver som ”pengeglade”. Jesus havde sagt: ”Ingen kan tjene to Herre, ikke både Gud og Mammon.” Og de gjorde nar. For hvad vidste denne fattige rabbi om penge. Men Jesus holdt fast og sagde: Gud kender jeres hjerte.” (v15). - Vor Herre Jesus har forstand på penge. Og han ved, hvad der er i vore hjerter. Vi behøver at Jesus taler til hjertet, for at kende ham og vort hjertet.
Jesus føjede til: Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud (v18). Og igen kunne de rynke på næsen og gøre nar. For hvad forstand havde denne ugifte rabbi på kvinder? Men Guds Søn, Jesus Kristus, kender vore hjerter.
Jesus taler til dem og os om at nyde sig selv gennem sin indtægt. Og at få en kæreste for nydelsens skyld. Undgå at binde sig. At skille sig for nydelsens skyld. Og finde sig en anden for nydelsens skyld. Han viser os, hvad Gud ser i hjertet. Og for at det må blive konkret for dem og os fortæller han om to mænd.
2. To mænd
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. … Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår.
Vi ser et glimt af de to mænd her i livet. Nydelse og lidelse. Og vi ser også, hvad der sker, når de dør. Den fattige Lazarus dør. Han bæres af englene hjem i herlighed – i Abrahams skød. Hvorfor lige Abraham? Fordi han er troens fader. Det er ham, i hvis sæd alle jordens slægter skal velsignes. Lazarus var velsignet ved tro og blev frelst i evighed.
Også den rige døde. Rigdommens nydelse frelser ingen, men kan gøre os skyldige! Den rige var rig på nydelse. Klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men han slog øjnene op i pinestedet. Dommen ramte ham. Det er, hvad et liv i selvnydelse fører til.
Hvordan hjælper Gud mennesket til et godt liv? Hvordan tilgiver og frelser Gud os fra lidelse og skyld? Det svarer Jesus på, når han fortæller, hvad Abraham sagde om den rige mands brødre: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Og lad os lytte.
3. Herren hjælper gennem Moses
Moses fortæller, at Gud sagde, at det ikke er godt at mennesket er alene. Jeg vil give ham en HJÆLPER. Og det minder Lazarus os om. Navnet Lazarus betyder: Herren hjælper. Lazarus blev hjulpet af Herren.
Først hjalp han ham ved at give ham en rig mand. - Sådan giver Gud os mennesker til hinanden, for at vi skal hjælpe. Det er meningen med, at vi har fået hinanden i en kristen menighed: At vi kan få hjælp af hinanden. Herren hjælper os gennem vore vor mor og far, søskende, venner og en kristen menighed. Guds hjælp gennem andre mennesker er grunden til, at vi lever og er nået til denne dag.
Hjælpe. Det er meningen med ægteskabet og at der er mand og kvinde, at de hjælper hinanden. Indtil døden skiller dem. At de giver livet videre og sørger for deres børn. Det står hos Moses i 1 Mosebog 1-2.”Vi har Moses. Dem kan vi høre.”
Åh, hvor vi behøver Moses for se, hvor mange måder Gud hjælper os på, og at vi også skal hjælpe hinanden. Men også for at se, hvor vi ikke har hjulpet – og at vi har brug for hjælp og frelse.
Moses fortæller jo om den første hjælper, Eva, som var givet til Adam som hjælper. Adam hjalp ikke Eva i fristelsen, men var tavs. Og hun hjalp ikke ham, men lod sig friste. Og de gemte sig. Nu var de første mennesker på vej i døden og havde brug for hjælp.
Men Moses prædiker også evangeliet til os, når han fortæller, at Gud lovede at kvinden skulle få et barn, som ville knuse den Onde og frelse dem (1 Mos 3,15). Og Herren iklædte dem skindtøj. Han gav dem håb midt i døden. Og mange hundreder år senere fødte Maria Frelseren. – Vi har Guds ord hos Moses, så vi kan råbe om hjælp. Vi har fået Jesus!
4. Herren hjælper gennem profeterne
Vi har også profeterne. Vi hørte Guds ord i Esajas 58: Tror I, det er den faste, jeg ønsker, / at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv / og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, / en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, / er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, / at sætte de undertrykte i frihed, / og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, / giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne / og ikke vender ryggen til dine egne.
Den rige mand vendte ryggen til en af sine egne, til Lazarus. Han havde Profeternes ord, men hørte ikke på ordene. Han hørte ikke, hvad han skulle bruge sit liv til. Han hørte heller ikke om sin svigt og synd. Han søgte ikke Herren om hjælp i livet. Og da går det med os i døden, som Jesus fortæller! Evig fortabelse.
Men vi har profeterne. Og i dag særligt Esajas 58 om at hjælpe.
Hvad kan den tekst gøre ved os? Det er en nærliggende tanke, vi skal forsøge at blive bedre mennesker, så vi bliver frelst. Men profeten Esajas hjælper os til at forstå, at det ikke er sådan vi bliver frelst. Han har nemlig lige forinden sagt: ”Din retfærdighed og dine gerninger kan ikke gavne dig, når du råber om hjælp.” (Es 57,12).
Hvad kan da hjælpe os?
Det har profeten også sagt før vor tekst, når Herren siger: ”Jeg anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid. … Jeg så deres færd og jeg vil helbrede dem og skaffe dem hvile, jeg giver dem trøst til gengæld.” (Es 57,16.18). [Gentag.]
Bagved denne helbredelse og trøst står Herren selv, Jesus Kristus, som er vor Herre. Esajas fortæller om ham kapitel 53,4-5: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; … Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred. Ved hans sår blev vi helbredt. Det er jo næsten, som om vi ser Lazarus for os. Jesus er Lazarus. Jesus lider i vort sted. Der ligger han og er hos os.
5. Moses og Profeterne, som vender os til Jesus
Moses og profeterne hjælper os og overbeviser os om vore synder og svigt. Og om Guds hjælp, hvordan han ikke anklager for evigt, men lader sin egen Søn blive menneske og dø i vort sted. Tænk hvor stort og godt.
”De har Moses og profeterne, dem kan de høre.” Abraham sagde det i samtalen med den rige mand, som ville redde sine fem brødre fra dommen. Men den rige mand råbte tilbage: ”Nej, fader Abraham. Men kommer der en til mine brødre fra de døde, vil de omvende sig.” Men han har ikke ret. For ingen af os til at indser, hvad vi skylder Gud og vor næste, fordi vi oplever et mirakel eller at en står op fra de døde. Det overbeviser os ikke om, at vi behøver Jesus som vor frelser. Men det gør Moses og profeterne.
Gud anklager ikke for evigt. Det ved vi, fordi han lod sin egen kære søn rammes af alle anklagerne, som med rette kan rettes mod os. Derfor rammes du ikke af en eneste anklage. For det har ramt Jesus Kristus. Så ved du i troen på Jesus, at englene vil bære os hjem i Abrahams skød den dag, vi skal dø. Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre. Så er der nu ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus.
Så kan vi gå videre i troen på Jesus, som vi er døbt til at tilhøre. Og vi må i tak tage imod hjælp fra hinanden og andre og hjælpe dem med den trøst og hjælp, vi selv har fået af Gud. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk