Du må hjælpes

Prædiken 11.6.2023 i Kbh og Aarhus (LGJ).

Evangelium: Lukas 16,19-31

Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Mon ikke der kunne siges meget godt om den rige mand ved hans begravelse: Hvordan Gud havde velsignet ham med rigdom, hvordan han havde sørget for sin kone og sine børn, hvordan han på mange måder havde været pligtopfyldende og lykkelig. Han havde måske kun ét problem. En fattig og syg lå ved hans port. Ikke bare en dør, men en port. Han havde nok et af de bedre huse i byen. Den rige var ikke ufølsom. Der faldt nogle smuler af fra hans bord. Det levede Lazarus af. Men kunne den rige ikke have givet Lazarus mere end smuler? Jo. Man kan jo altid give mere. Men det gjorde han ikke. Men hvorfor var den rige mand ikke en barmhjertig samaritaner? Hvorfor gjorde han ikke sit dejlige bolig til et herberg for Lazarus? Der var jo både penge og plads. - Nå, det gjorde han bare ikke. ”Man kan jo ikke hjælpe alle.” - Her i livet havde Lazarus smerter, lidelser og skuffelser. Gud havde givet en rig mand opgaven at hjælpe Lazarus, men han skød den fra sig og hjalp ikke. Så sendte Gud hjælpende hunde, der slikkede hans sår.

II.

En dag var Lazarus der ikke mere til at forstyrre den rige mand. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Hvad kunne man sige ved hans begravelse. Nok ikke andet end at han var en stakkel, som ikke havde kræfter til at hjælpe nogen. Men Jesus fortæller, at han blev hjulpet i døden af Guds engle: ”… båret af englene hen i Abrahams skød”. Abrahams skød er der, hvor Troens Fader er: I saligheden. Hos Gud. I Paradis, hvor Jesus tog en røver med hjem. Der, hvor Moses og Elias var, da de mødtes med Jesus på et bjerg. Når Jesus kalder den fattige mand ”Lazarus” siger han det vigtigste om ham: Navnet Lazarus betyder ”Herren Hjælper”, ”Gud Hjælper”. Lazarus blev svigtet af mennesker, men hjulpet af Gud. Og hvorfor hjælper Gud ham? Står der noget om Lazarus’ gode gerninger her i livet? Nej, intet. Men Gud hjalp ham. Det er det også bedste, der kan siges om os: At Gud hjælper os og tilgiver os. Du blev døbt og er hans! Og når vi er syge og skal dø, er vore kære måske hos os med deres hånd, vand til vore læber og lindrende ord. Du får måske også Jesu legeme og blod på dødslejet. Men her må vore jordiske hjælpere slippe, Men da lover Gud at bære os med sine engle hjem i herlighed.

Hør Skriftens ord om Guds hjælp: Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. (Sl 121,1-2) I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører. (Sl 18,7). Dette siger Herren, som skabte dig, han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig: Frygt ikke (Es 44,2). For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse. … Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. (Fil 1,19 og 21).

III.

Nu fortsætter Jesus med at fortælle om den rige: Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op der, man også kan befinde sig efter døden, pintes han; og han ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Det rige overskudsmenneske, som havde hjulpet en fattig med lidt smuler, fik nu brug for lindring. I levende live på jorden havde han nok ikke haft lyst til at røre ved Lazarus’ finger. Men nu kunne han bruge den. Og da udspiller sig en dialog mellem den døde Abraham, som er hos Gud i salighed, og den rige, som er i pinestedet. Den rige forsøger at redde sig selv, men det er umuligt, siger Abraham. Du fik dit gode her i livet. Du valgte det selv på bekostning af andre. … Men er det da så slemt? Ja, det er forfærdeligt. Det fordømmer dig. Hvorfor? Fordi Jesus siger det.

Men hvem er Jesus, siden han kan udsige en dom over vore synder? Han er Menneskesønnen, som skal dømme verden! Jesus siger: For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. (Joh 5,26-27). Og apostlen Paulus sagde engang i Athen til grækere: Gud har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.» (ApG 17,31).

Hvorfor har han ret og magt til det? Fordi han selv blev dømt. Fordi han selv bar alle den riges synder. Fordi han bar alle Lazarus synder. Fordi han bar alle dine synder. Fordi han bar verdens synd. Derfor! Kan vi undgå dommen? Ja. Jesus siger: ” Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Joh 5,24). Og ”Den, der tror på ham, dømmes ikke (Joh 3,18). Kan vi undgå dommen uden Jesus som vor frelser? Nej. Jesus siger: Den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. (Joh 3,18). Og det ender, som det endte med den rige mand, Jesus fortæller om. - Men er det rimeligt og retfærdigt. Ja. Når han, som døde i vort sted, siger det, er det rimeligt og retfærdigt, uanset om vi finder det urimeligt.

IV.

Hvad kan da overbevise os om at vi er syndere, som må hjælpes af Gud, af Menneskesønnen, af Guds Søn, Kristus? Den rige mand har et forslag: ”Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.” Og han har jo nok ret i, at hans brødre så ville tro på mirakler. Men mirakel-tro fører ingen til at kende syndernes forladelse i Jesus. Abraham fortæller, hvad der skal til, for at vi omvendes til Gud. Abraham svarede: ”De har Moses og profeterne, dem kan de høre.” ”Nej, fader Abraham!” sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.” Abraham svarede: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde." Moses og profeterne. Guds ord forkyndt til brødrene og os gør det!

I Lukasevangeliets sidste kapitel fortælles, at Jesus efter sin opstandelse selv fulgte denne opskrift, når han skulle hjælpe sine disciple. Og han skjulte miraklet, at han var opstået,og brugte i stedet Moses og profeterne, for at de kunne få troen. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Og de fortalte ham: Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Da sagde han til dem: «I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?» Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne (Lukas 24,15-16 og 22-27). Han viste dem Moses’ og profeternes budskab, at Messias, Kristus måtte lide alt dette for dem. Og da brændte troen i deres hjerter. De fik brug for Messias, Frelseren, Hjælperen. Og de så, at han var hos dem, da han brød brødet. Sådan får vi også troen ved Skriftens budskab og er sammen med Jesus i den hellige nadver.

Vejen til salighed findes derfor hverken i oplevelse af mirakler, eller at vi begynder at give mere til de fattige og lidende mennesker. Det bør vi gøre. Men det frelser os ikke. Vi må selv blive en Lazarus, dvs. et fattigt menneske, som Gud hjælper. Lukas skriver det i evangeliets begyndelse: ” Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse” (Luk 1,76-77).

Derfor siger vi: Vi frelses ved troen. Da er vi hos Kristus. Han er hos os. Og vi får øje på andre, der har brug for Guds hjælp – og vores hjælp. Gud: Vis os din hjælp. Hjælp os. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk