Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18 19 Gud hjælper 1. e. trinitatis 5. og 6. juni 2021, Kbh og Aarh. Pastor LGJ. Evangelium: Lukas 16,19-31 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i Helvede, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde." 1. Findes der mon noget større bevis på Guds eksistens og et liv efter døden, end hvis en død vendte tilbage til livet, efter at hans krop var stivnet og kold og han havde ligget i kiste i 3 dage. Tænk, hvis et dødt menneske i kisten fik varme og liv i øjnene, rejste sig og begyndte at fortælle om Gud, og at der er et liv efter døden! Det er overraskende, at Jesus i fortællingen om Lazarus og den rige mand siger: ”Hvis ikke vi hører Moses og profeterne, vil vi heller ikke lade os overbevise, selv om en står op fra de døde." Vi er tilbøjelige til at tænke, at det største af alle beviser må være, at en står op fra de døde. Hvorfor kan miraklet ikke give os den frelsende tro? Fordi et mirakel ikke tager ikke fat om vores skyld og tilgiver os. Miraklet når overrasker forstanden og begejstrer os følelsesmæssigt. Men det finder aldrig vej ind i samvittigheden med tilgivelse og tillid til, at Gud hjælper. Da Jesus selv var død langfredag og havde ligget i graven tre dage, opstod han og kom tilbage. Og da han kom til to disciple, som påskedag i håbløshed var på vej fra Jerusalem til Emmaus, brugte han heller ikke sin opstandelse som bevis for dem. Deres øjne holdes til, så de ikke genkendte ham. I stedet viste han dem noget andet, som kom helt ind i deres hjerter, så deres hjerter brændte. Evangelisten Lukas fortæller om det i kapitel 24. Jesus tog udgangspunkt i Moses og Profeterne og viste dem, at Kristus måtte lide alt det, som Jesus havde lidt op til langfredag. Og da begyndte de at se sammenhængen. Jesus var Kristus. Jesus var død for deres synder. Jesus var deres frelser. Kristi lidelse og død er baggrunden for kristen tro. Det er her kristen tro begynder. Og Kristi lidelse og død for os er enhver kristens trøst og glæde. - Man kan sagtens forestille sig alt muligt om Gud og tro på et liv efter døden uden at vide noget om Jesus Kristus. Det gør mange. Men man kan ikke kende Guds kærlighed og nåde uden Jesus Kristus. Man kan ikke kende Guds hjælp og barmhjertighed uden at kende Jesus Kristus og hans lidelse og død for os. - Når vi lærer ham at kende, bliver troen mere end en tro på mirakler. Det bliver tillid til, at Gud hjælper os. Navnet ”Lazarus” betyder ”Gud hjælper”. Det var den hjælp, den rige mands brødre havde brug for. Og det er den hjælp, Jesus giver os i dag. 2. Så behøver vi mennesker altså mere end synlige beviser til forstanden og begejstring i følelserne. Vi behøver hjælp i livet, hjælp i skylden, hjælp i døden og hjælp i dommen. Vi behøver brød og omsorg. Vi behøver tilgivelse og kærlighed. Vi behøver helbred og de dødes opstandelse. Vi behøver en frelser på dommens dag. Det giver Gud os, når vi lytter til Moses og profeterne og til evangelisterne og apostlene. Her hører vi om Guds herredømme og magt. Jesus med os i vores tekst. Og da trænger på, vil ind i hans rige, banker på og råber (som Jesus har nævnt kort forinden i Lukas 16,16. Vi råber om hjælp. ”Herre hjælp! Kyrie eleison! Herre, forbarm dig over mig! Herre hjælp mig med brød, med tilgivelse, i døden og i dommen!” Hør profet-ordet i Esajas 58,5-7: Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Det ville Gud med den rige mands liv. Det vil han med os: at vi deler vort brød med den sultne og ikke vender ryggen til vore egne. Han vil bruge os og de gaver, han har givet os, så vi deler med andre. - Der kommer jo også en dag, da vi selv har brug for hjælp fra Gud gennem andre. Da vi var spæde, hjalp Gud os gennem mor og far. Og i sygdom hjalp han os gennem andre mennesker. Han hjalp os også i fattigdom og når vi var ensomme. Vi kender til at være elendige og ensomme mennesker, ligesom Lazarus var ensom og elendig. Når andre er hårde og går lige forbi uden at ænse os, gør det ondt. Hvor er Gud? Hvorfor hjælper han mig ikke? Men så læser du og hører om Jesus Kristus. Han kommer til dig i nadveren. Da har du Gud. Du har Gud alene uden hjælp fra noget menneske. Denne erfaring møder vi i Salmernes Bog: ”Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, de skal juble til evig tid. Du beskytter dem, og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig.” Sl 5,12. Og: Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod. (Sl 73,24-26). Lazarus havde kun Gud, da hans krop og hjerte forgik. Tænk at dø sådan. Svigtet af mennesker, af den rige mand og alle omkring den rige mand. Tænk at se ham gå forbi og svigte dag efter dag. Men Lazarus havde Gud, Gud alene. - Det har du også. Gud alene. I livet. I døden. I dommen. Tænk på Jesus på korset. Han døde for dig. Vil han så ikke også tilgive dig dine synder. Vil han ikke lade englene bære dig hjem i Abrahams skød? Jo. Stod trygt på det. Stol trygt på ham. Og hvis Gud giver dig et menneske, som hjælper dig med brød og omsorg, med et ord fra Skriften til advarsel og trøst, da er det en ekstra gave. Må Gud gøre os alle til Lazarus, til dem, Gud hjælper. 3. Men hvad så, hvis vi mere ligner den rige mand? Og det gør vi jo på mange måder. Hvad, hvis vi har svigtet andre, har overset dem og ikke sørget for dem, har ladet dem været ensomme, har samlet på overflod og derved opsamlet en stor gæld og skyld? Da hjælper evangeliet i Lukas 16 os med advarsel og trøst. Sådan er Moses og profeterne. Her viser Jesus os, hvordan det ender for os, hvis vi lever uden Guds hjælp, uden Guds tilgivelse, uden Guds nåde. Det ender med dom, straf og evig pine. Vi hørte i Esajas 58 om vores pligt og skyld, hvis vi ikke deler vort brød med andre og svigter den ensomme. Sådan er Moses og Profeterne. Men Moses og profeterne viser os også Kristus og fortæller os om hans lidelse og død. Fx i Esajas 53,4-7: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Den rige mands brødre havde brug for at høre Moses og Profeterne for at vide, hvad de skulle gøre anderledes end deres døde bror, og at de samtidig kunne stole på Herrens tjener, Jesus, som er Kristus. Når vi har dette ord, har vi frelsen. Nu opstår vort hjerte fra dommen og døden, fordi Gud hjælper os, tilgiver os og renser os for vore synder. Skal vi så lade stå til og være ligeglade med hinanden? Hvordan kan vi nu leve i vor egen overflod og ligegyldighed? Hvordan kan vi det, når Kristus er hos os og hjælper den fattige Lazarus? Nu ser jeg jo ham. Jeg ser hans lidelse på korset, og jeg mærker, at jeg behøver, og at alle andre mennesker også behøver Guds hjælp. - Jesus giver os fællesskab med andre kristne. Nu er vi fælles om at være hjulpet af Gud. Og vi er fælles om at hjælpe med Guds hjælp i det små. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk