Forside www.vivit.dk
Prædiken-oversigt - Søg prædiken

 

Det værdiløse og fortabte menneske

Prædiken på 3. søndag e. trinitatis, 2. juli 2017 i Kbh og Aarhus. LGJ
Salmer: 5, Sl 121, 435v4, 545, 464v1-4, 464v5-6.

Lukas 15,1-10
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem." Men han fortalte dem denne lignelse: "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der om­vender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabo­koner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig."

 

I. Toldere og syndere

Vi møder toldere og syndere som en samlet gruppe i evangeliet i dag. Ingen navne. Ingen detaljer. Det får vi andre steder: fx om kvinden i Simons hus (Lukas 7) og om Zakæus i Jeriko (Lukas 19). De er måske otte eller måske ti? Og de var sammen med Jesus. De tiltrak ham, og de var tiltrukket af ham. Ikke fordi han kunne give dem det, de fik af andre, penge. Men fordi han gav dem værdi og frelse. Det har man nemlig brug for, når man har levet af snyd og bedrageri, og når man har været troløs og været med til at støtte troløsheden hos byens mænd. Da er man kommet så langt ud i skidtet, at der menneskeligt talt ikke er nogen vej tilbage. Dommer bliver det næste. Man føler sig som en kostbar sølvmønt, som ingen ser – tabt – fortabt.

Værdi og frelse, det var, hvad de fik hos Jesus. For dem var han som en hyrde, der fandt dem langt borte fra Gud. Han gjorde deres ulykke til sin, deres tab er sit tab, deres frygt og håbløse situation til hans frygt og håbløse situation - på korset! Han søger efter dem i ørkenen, går i dagevis, indtil han finder dem. Han er som en kvinde, der kravler rundt i huset ogleder alle steder, ligger på knæ under bordet og under skabet. Fejer lergulvet igen og igen, leder i sprækkerne og begynder forfra. Hun har 9 sølvmønter om halsen. Men den tiende er væk. For hende er den uundværlig. For Jesus er toldere og syndere uundværlige. Tænk, at et menneske, Gud skabning, skal ligge til ingen nytte dækket til at skidt og møg. Se, hvor meget godt, det menneske kunne betyde, hvis det blev fundet. Hele værdien kunne genoprettes. - Derfor var toldere og syndere gerne sammen med Jesus.

 

II. Farisæere og skriftkloge

Vi møder også farisæere og skriftkloge som en samlet gruppe i Lukas 15. Andre steder møder vi dem personligt. Farisæeren Simon i Lukas 7. Og en ung lovkyndige, der spørger, ”hvem er min næste” – og som Jesus fortæller om den barmhjertige samaritaner (Lukas 10). Men her omtales de som en gruppe, der "giver ondt af sig". De er utilfredse med det, Jesus gør. I stedet burde de være glade! De burde glæde sig over, at Messias var kommet og søgte mennesker i deres elendighed. Her var Israels hyrde, som kom til sit vildfarne folk. Han havde gjort mange raske. Han havde tilgivet lige så mange deres synder. Og nu var han ved at genoprette livet for toldere, som ikke kun havde ødelagt det for andre, men også for sig selv. Og for prostituerede, som var lige så hårdt ramt, som de farisæere, der i ly af mørket opsøgte dem for at tilfredsstille deres lyst hos dem - borte fra deres koner.

Men farisæere og skriftkloge viste ingen nåde. De var lovkyndige. De kendte budene. De fokuserede på, at loven skulle overholdes. For dem bestod glæden i, at mennesker blev bedre, indtil de blev, som de skulle være, og at Gud straffede dem, som levede i synd. Så længe andre var urene, skulle man ikke have noget med dem at gøre. De var som kustoder i porcelænsbutik, der sørgede for, at der ikke gik skår af noget af det fine porcelæn. Og her kom så Jesus og var tilfreds med, at gamle skårede tallerkener blev brugt til noget godt. - De var som sælgere i en bilbutik, som passer på at de fine biler er klargjorte og uden en skramme. Og her kom så Jesus og forsøgte at samle stumperne sammen på en bilkirkegård, og fik en seks syv bilder ud at køre. Det handler jo om andet end porcelæn og biler, nemlig om mennesker, der er skabt i Guds billede. Hvorfor kunne de da ikke glæde sig? Kendte de ikke Gud og sig selv?

 

III. Jesus står mellem disse to grupper

Jesus står i mellem disse to grupper af mennesker: Syndere på den ene side, og retfærdige på den anden side. Åbenlyse vrag på den ene side, og finpudsede facader på den anden side. Jesus stod og står mellem dem, som har overtrådt loven og er gået i stykker og er klar til at blive dømt på den ene side, og dem, som kender loven og har finpudset den og går op i detaljerne, så kan forklare det hele og sige det udenad. Men de kender ikke kærlighedens bud og Guds længsel efter det faldne menneske, som han har skabt. - Hvordan hjælper han dem til at forstå, hvad han har gang i?

De mener, at han lader stå til, når han er sammen med toldere og syndere. De mener, at han er ligeglad med at mennesker er faret vild og har gjort sig selv værdiløse og tomme og ligger der til ingen nytte. Hvordan får han vist dem, at det ikke er det, han har gang i, men lige det modsatte? Hvordan får han åbnet deres øjne – og vores - for, at de (og vi) måske selv har brug for nåde, tilgivelse, frelse, redning? Hvordan får han vist, at de (og vi) måske uden at vide det selv er faret vild. Deres overfladiske liv efter loven er uden værdi, ja, endda til skade for dem, de burde elske og ære! Hvordan kan han vise dem det?

Han gør ikke det hele på én gang. Han vælger at nøjes med at vise dem, at han ikke er ligeglad med disse skyldige, vildfarne mennesker, som er blevet værdiløse. Det gør han med de to lignelser om hyrden og kvinden. De bekræfter, at toldere og syndere virkelig var faret vild, og at de havde spildt deres liv. Det må på en måde være ydmygende for toldere og syndere at høre. Og samtidig var det jo i den grad glædeligt for dem!

 

IV. Ikke omvendelse til Loven, men omvendelse til Gud

Med ordet ”omvendelse” giver Jesus jo farisæerne og de skriftkloge medhold . Der er brug for omvendelse! Syndere har brug for omvendelse. Men ikke sådan som farisæerne og de skriftkloge mente. Ikke omvendelse til Guds lov. Nej, omvendelse til Guds tilgivelse! - Ordet ”omvendelse” i bibelen kan betyde to ting: 1) Den ene betydning er”forandring af ens sind”, dvs. ens måde at tænke om sig selv, sin kone, sine børn og sin nabo - om Gud. En helt ny måde og anderledes måde. Forandring af sindet, så man får tillid til Gud som sin Frelser. 2) Den anden betydning er ”at vende tilbage”, at man vender tilbage til ham, som har skabt os, til de rødder, som gav os livet. Vende tilbage fra at ville klare sig selv til igen at blive et barn hos ham. Jesus siger, at denne omvendelse skaber glæde: Sådan bliver der glæde i Himlen over en synder, som omvender sig.

Men det er samtidig et spørgsmål til farisæerne og de skriftkloge: Hvordan kan I give ondt af jer, hvis der er glæde i himlen? Han udfordrer dem – og os – når han siger: Der bliver større glæde over én synder, som omvender sig, end over 99, som ikke behøver omvendelse. Hvem er det, der ikke har brug for omvendelse? I er ikke prostituerede, og I snyder ikke i skat. Men hvordan er du overfor din kone og dine børn? Hvordan er du overfor den fremmede og den nødstedte? Hvordan med dig selv, når du fyldes med forkerte tanker, misundelse, had, vrede mod Gud, utilfredshed. Når du giver ondt af dig og taler dårligt om livet og Guds mennesker og Guds gaver, har du måske også brug for omvendelse? – Jo, Jesus er som hyrde i gang med det, der er langt vanskeligere end at hjælpe toldere og syndere: nemlig at hjælpe såkaldt retfærdige ud af selvretfærdigheden, selvhjulpetheden, selvtilfredsheden og selvtilstrækkeligheden. Det er jo næsten en umulig opgave.

 

V. Hvordan kan Gud nå "de retfærdige"?

Hvordan skal Jesus komme i nærheden af os med sin hyrdestav, hvis vi ikke har brug for nåde og tilgivelse? - Men det fik han måske heller ikke lov til dengang? Og derfor nøjedes han med at frelse syndere. ”Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere!” ”Jeg er ikke kommet for at helbrede de raske, men de syge.” Og så måtte de selvhjulpne leve videre på vejen mod dom og fortabelse. Trist!

Gruppen af såkaldt "retfærdige" er så vanskelig for Gud at redde. De står så at sige ude i kulissen, hvorfra de kritiserer, at Jesus sidder sammen med den anden gruppe inde ved festen. Der ude står de skriftkloge og farisæerne som de 99, der ikke behøver omvendelse. Derude står den ældre bror (hvis vi tager den 3. lignelse med), som absolut ikke synes om, at faderen gav den fortabte lillebror alle rettigheder tilbage.

Disse tre lignelser er et kald til de rene og selvretfærdige ude i kulissen om at være med. En indbydelse, hvor han vil give os et nyt sind, et andet sind i forhold til hinanden. Han kalder også os, som ikke har levet af at snyde med skatten og misbrugt seksualiteten, men som har misbrugt livet på så mange andre måder. Han kalder os til at være glade og blive stille. Ja, mens vi hører evangeliet om kvinden og hyrden, er han i gang med at løfte os op af den kløft, vi er faldet i, og at samle os op af det skidt og møg, som vi befinder os i i et hjørne af Guds gode verden. Mens vi hører evangeliet, gør han alt dette for os og med os: Han giver os omvendelse til syndernes forladelse. Der er vores grund til glæde i dag. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtLagt på www.vivit.dk 02.07.2017. post@vivit.dk