Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18

18

Trist og glad

3. søndag e. trinitatis
19.-20. juni 2021 i Martinskirken og Gratiakirken, LGJ Salmer: 691, Jesu lille lam, Guds glæde vær’ med alle, 464, Sange & salmer 63. Akvarel: Finn Jørgensen: ”Kvindens lys viser den tabte drakme”

Evangelium: Lukas 15,1-10
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem." Men han fortalte dem denne lignelse: "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig."

Du har tabt noget, som er værdifuldt for dig . Du leder. ”Åh, bare jeg dog kunne finde det, jeg har mistet!” Eller du har tabt og mistet en ven. Der er gået noget i stykker. Den anden har vendt ryggen til, eller der er sket noget med vedkommende, så I bare ikke kan være sammen. Det er trist. Jesus i evangeliet to lignelser om at miste og finde.

En hyrde har 100 får og mister ét af dem. Og en kvinde, som havde 10 drakmer at leve for. Og nu havde hun tabt én. (Og mens vi lytter sker der måske noget med os, at han finder os. For sådan er Evangeliet. Mens vi lytter, finder Gud os og giver os troens glæde tilbage)

Hyrden og fåret

Nu er der måske nogle hyrder, som er ligeglade med deres får. Men ikke denne hyrde. Han var trist. Ked af det. Det er det modsatte af at være ligeglad. Trist. Men han satte sig ikke ned i sin tristhed, men gik ud for at lede efter det tabte får. Han blev ved at lede og lede, indtil han til sidst fandt det. Og da blev han meget glad. I stor glæde tog han det tunge dyr på sine skuldre og bar det hjem. Og han indbød venner og naboer til fest, da han kom hjem med det.

Kvinden og mønten

Kvinden i den anden lignelse var trist, fordi hun havde mistet en af sine ti drakmer. Hun havde ikke meget at leve af. Ti drakmer var nok til ti dage. Men nu havde hun kun 9 dage. Den ene mønt borte. Hun vidste, at den lå et sted i huset. Og hun blev ikke siddende i sin tristhed, men gjorde tre ting: Tændte lys, fejede i huset og ledte ivrigt. Hun lede i alle sprækker, bag krukker og i alle hjørner. Hvor var den dog trillet hen? Og dér var den så. Da forsvandt tristheden. Nu var hun glad, meget, meget glad, fordi hun havde fundet sin mønt. Og hun fejrede det med en fest sammen med sine naboer.

Glæden

Sådan var Jesus var glad. Han var glad var sammen ”alle toldere og syndere”, som han var tabte og mistede mennesker. Men nu havde han fundet dem. Og det holdt fest. Det kunne farisæerne og de skriftkloge ikke fatte et muk af. De syntes slet ikke, at en troende jøde kunne være sammen med sådanne mennesker. For det var mennesker, som havde gjort så meget forkert. De havde levet forkert til skade både for sig selv og andre mennesker. Dem burde man holde sig fra.

Toldere og syndere

Toldere opkrævede told ved byporten og gav det til den romerske øvrighed. Men desværre tog de typisk mere i told, end der var foreskrevet. De var kendt for at snyde og stjæle fra andre. Magtmisbrug. Det 7. bud. Du må ikke stjæle! De levede højt på andres bekostning.

Og syndere var betegnelsen for mennesker, som bedrev hor. Sexmisbrug ødelægger ægteskaber og familier. De brød det 6. bud.

Hvordan kunne Jesus være glad sammen med sådanne mennesker, som havde misbrugt penge og misbrugt deres krop. Jo, fordi han ikke kun så, hvad de havde gjort forkert. Han så også, hvorfor de havde brudt det sjette og syvende bud. Årsagen var, at de var kommet bort fra Gud. Det var det værste ved det hele. Det er derfor de misbrugte penge i griskhed og legemet til hor. Det værste var syndens årsag: at de var kommet bort fra Gud.

Sådan også i vores liv. Det værste er ikke, at vi gør noget, der er forkert. Det værst er årsagen til, at vi gør det. Årsagen er, at vi er blevet alene, ensomme og kommet på egen hånd. Det værste er at miste livet hos sin gode hyrde. Det værste er at ligge som mønt et sted i en sprække uden at have nogen værdi længere. Og man fortsætter længere og længere ud i et dårligt liv.

Sorg og længsel i Guds hjerte

Jesus, Guds Søn, er ked af det, og Gud Fader sørger og længes. Han ved, hvor forfærdeligt det er at leve være en tyv og at leve i hor – for at tilfredsstille begær efter flere penge og flere tomme oplevelser. Og det gode er, at Guds Søn arbejder på at finde os. Han leder efter sit tabte og fortabte menneske. Han er den gode hyrde, som har leder efter sit får. Han er kvinden, som kravler rundt og leder i alle sprækker. Det er os, der er er fåret og mønten.

Fundet

Men nu var der sket det glædelige, som evangeliet begynder med: Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham. Lignelserne fortæller os, hvad der var sket med toldere og syndere. De var fundet! Det var lykkedes. De var kommet bort fra Skaberen, Hyrden, deres Ejer og gode Herre. Derfor var Jesus glad. Ja, som han siger: "Der er glæde i himlen hos Guds engle." For der er ikke noget mere glædeligt her i verden end at blive fundet af Gud, som tilgiver og elsker os. Gud tilgiver os alle vore synder, vor griskhed, vor utugt og alt, hvad vi har skadet både os selv og andre med griskhed og hor. Gud tilgiver.

Jesus fandt dengang toldere og syndere. Og han leder i dag. Han er trist, som den gode hyrde og som kvinden. Men når han får os samlet ved Nådens festbord i gudstjenesten, er han selv og alle engle i himlen glade. Englene er med til gudstjeneste hver søndag. Så er vi hjemme hos Gud. Så er vi hans igen.

Takken

Hvem skal takkes for, at du blev fundet og blev en kristen i dåben og at du omvendte dig til ham? Ikke mig og dig, men Gud. Ikke os, men Jesus Kristus. For det var ham, der fandt os! Det var ikke fåret, som gik halvvejs hjem, og hyrden, der hjalp det sidste stykke, så det lykkedes. Det var hyrden, der gjorde det hele. Det var heller ikke mønten, der begyndte at trille tilbage, indtil kvinden opdagede den igen, så hun lagde den i sin pung.

Omvendelsen, dåben og troen og at en synder kommer tilbage til Gud skyldes ene og alene Gud. Det skal vi være glade for. For ellers ville vi ikke være kristne. Derfor er vi faktisk ustyrligt glade i gudstjenesten! Det er glædens fest.

Hvis nogen får den tanke, at man ikke har lov at glæde sig, hvis man har været så grisk, som du kender til fra dig selv, eller bedrevet hor i sine tanker eller gerninger, som ved om i dit eget hjerte, så skal man lytte til evangeliet! For her er glæde netop over os, som Jesus nu er sammen med til gudstjeneste. Her er tilgivelse. Vi er hjemme hos Gud. Og englene er glade. De to engle, vi har på hver side af korbuen i Martinskirken minder os om englenes nærvær og glæde. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk