Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Frelsens fest

2. søndag e. trinitatis, LGJ
Salmer: 371, 49, 345 // 465, 53

Lukas 14,16-24
Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. - Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. - En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. - Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."

Jesus fortæller en lignelse om mennesker, der fravælger frelsens fest. Jesus siger i lignelsens sidste sætning, hvilke konsekvenser det får: ”For jeg siger jer … ingen af de indbudte skal smage mit måltid.” Men det ønsker de jo heller ikke. Så hvad er problemet? Man kan jo blive fri for at være med, hvis man ikke vil være med.

Jesus nævner nogle grunde til, at de vælger festen fra. Og det handler om situationer i hverdagen, hvor det trivielle slid og slæb afløses af det, der giver livet krydderi: Når man har købt en mark, og skal ud og beundre den. Når man har fået en anden traktor eller cykel og skal ud at teste den. Og når man lige er blevet gift og skal nyde sin ægtefælle. Jesus taler til alle os, som er flittige og prioriterer, så godt vi nu kan her i livet. Og hvad er der forkert ved at sige nej til en fest, hvis der er noget, som virker vigtigere og mere givende og spændende?

Med det spørgsmål står vi midt i det problem, som Jesus provokerende vil, at vi skal overveje. Han fortæller jo lignelsen til mennesker, som overholdt sabbat. Det ved vi af sammenhængen. Evangelisten Lukas forklarer jo, at lignelsen blev fortalt på en sabbat, hvor Jesus var sammen med farisæere:

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« (Luk 14,1-3).

Tilhørerne prioriterede altså sabbatten, ligesom vi holder søndagen hellig. Men, men, men! Deres helligdag var ikke en fest. Det er jo tydeligt, at de var optaget af regler og at overholde dem. For dem var overholdelse af sabbatten sådan en regel. De tog sig den nødvendige tid til at holde fri den dag. Det skulle man jo. Og de kontrollerede hinanden. Og de holdt øje med Jesus! Men de oplevede ikke sabbatten som en fest for frelsen. Og de løftede ikke en finger for at hjælpe et sygt menneske. For at hjælpe andre på sabbatten ville være brud på sabbatsreglerne. Derfor deltog de ikke i frelsens fest, selv om de holdt sabbat!

II.

Sådan kan gudstjenesten visne og blive til en simpel regel for os. Og når helligdagen degenerer på den måde, er der ikke langt til, at den afskaffes helt. Vi får jo heller ingen med i kirke, hvis vi kun kommer for at opfylde en regel! Da uddør gudstjenesten hos os og med os. Når vi mister synet for, at Gud frelser os i gudstjenesten, frelser os gennem sit ord, frelser os i nadverens sakramente, tilgiver os og redder os fra døden, da vil vi efterhånden prioritere noget andet.

Og sådan vokser de ”gode” undskyldninger frem hos os.
* For er det ikke vigtigere at se på den mark, man har købt end at overholde en regel?
* Er det ikke mere meningsfuldt at prøve sin nye bil, som trækker med flere hestekræfter end 5 spand okser end at overholde en regel?
* Er det ikke mere meningsfuldt at tage på kroferie med sin ægtefælle end at sidde i kirken og gøre sin pligt?
Det kan også ramme den daglige andagt med bibellæsning, bøn og salmesang; og din personlige andagt! Vi skubber Guds ord til side og ser måske ikke nødvendigheden af at høre Frelsens ord deltage i Frelsens måltid om søndagen. Og hvad så? vil nogen sige! - Hvorfor blander Jesus sig med alt dette om den fest, han synes er nødvendig for os?

III.

Jesus blander sig, fordi han er vores frelser. Derfor indbyder han os til frelsens fest. - Profeten forklarer det sådan:

På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin … Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt.

Her er to ting, som viser os, at investering, overarbejde og familieliv ikke i sig selv er nok for os mennesker. Og de to ting er ”døden” og ”tårerne”. ”Døden opsluges … og Gud tørrer tårerne af hvert ansigt”. De, som deltager i festen, bliver reddet fra døden, og deres tårer tørres af ansigtet. Er det ikke vigtigt? Er det ikke nødvendigt? Og hvis Gud gør det, hvor mennesker samles til gudstjeneste om Bibel-ordet med tilgivelse og Herrens måltid og nærvær, er det da så mærkeligt, at Jesus indbyder? Og er det ikke nødvendigt for os at deltage?

Døden er her jo. Den indtræffer, når du har købt din mark, og mens du sidder i dit nye køretøj. Og den rammer jer midt i familielivet. Døden kommer!

Og tårerne kommer. Du må nogle gange græde over dit arbejde, over det, du købte, og over din familie og hvordan du har været mod dine kære. Du må græde over ensomheden og skylden og over dine mange svigt. Du må fortryde, at du prioriterede, som du gjorde. Det er til at græde over. Men det kan ikke gøres om. Du svigtede. Eneste udvej er, at Gud frelser dig og din familie. Men til hverdag ser vi det kun uklart og svagt. For der ligger et slør over vort sind og vpre tanker, så vi er tilbøjelige til at skubbe døden og tårerne til side. Men tårerne er der jo stadig, nemlig de tårer, vi har fremkaldt hos andre. Og døden er der stadig.

IV.

Hvad gør Gud, når kristne bliver borte fra frelsens fest? Jesus fortæller denne lignelse, for at vi må blive ramt og fatte, at gudstjeneste og livet med Gud ikke er en REGEL eller LOV, vi skal overholde, men er Guds GAVE Guds TJENESTE for os. Den er livsnødvendig for os, fordi vi har brug for Guds trøst og redning fra døden! Og vil vi stadig ikke deltage i frelsens fest om Guds ord og sakramenter, da går indbydelsen videre til andre. Hvis ikke vi søger Gud i gudstjenesten, i Evangeliet og ved Nadverbordet, da går indbydelsen videre til andre!

Jøderne opdagede det ikke. De tænkte, at de stadig var hos Gud, fordi de overholdt sabbatsbuddet. Men Jesus siger, at de ikke skal smage hans måltid, selv om de stadig holdt sabbat. Synagogegudstjenesten var blevet LOVENS sted, REGLERNES sted og dermed selvretfærdighedens SELVtjeneste. De ændrede gudstjenesten, så det ikke mere var frelsens fest. Og sådan ændres gudstjenesten også i mange kristelige sammenhænge og bliver til alt muligt andet end Frelse og Nåde, når gudstjenestens formål bliver, at man skal have en positiv oplevelse og have det godt med sig selv.

Jesus fortæller, at indbydelsen nu blev sendt til mennesker, som havde brug for at få et måltid mad, blive sørget for og blive hjulpet ind til Liv og Glæde:

Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. … Og gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt.

De, som her bliver indbudt, ved noget om tårer og død. Derfor kommer de i kirke. Og er det ikke os? Jo, vi de er lamme, halte, blinde, fremmede og vildfarne. Vi er ramt af tårer, og døden truer os. Derfor må du i kirke på søndag! Derfor må du læse Guds ord i aften! Derfor må du bede og synge. Derfor må du kalde på Gud. Og derfor må du deltage i Herrens måltid ved nadverbordet. Og tænk! Han er din far. Og alt er rede. Det hele er fuldbragt.

Af samme grund skal kristne hyrder være tjenere for Ordet. Gennem dem kalder Gud os sammen gudstjeneste. Og som menighed er vi kaldet til at drive mission! Og vi skal gøre det. Vi skal indbyde mennesker til at blive trøstet med Guds trøst og til at blive reddet fra døden! De to ting! For Jesus giver begge dele ved Evangeliets ord. Han trøster med tilgivelse og barmhjertighed. Og han redder fra den timelige og den evige død! Når vi tror på ham, bliver døden en stille søvn, indtil vi vågner i himlen.

Sådan har Jesus vist os, at vi ikke frelses ved det, vi ejer, gennem vort arbejde eller ved samlivet i ægteskabet. Dér ender det med tårer og død. Men Jesus Kristus giver trøst og tilgivelse. Og han giver os en anden og bedre ende på dette liv. Og vi kan sige med Esajas:

Herren er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over hans frelse.

Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk