Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

18 Vi må indbydes 2. søndag e. trinitatis, 18. juni 2023 i Aarhus og København (LGJ). Salmer: 371, Sl 67, 345 // 249v1-5, 430, Jeg er tryg, jeg frygter ej (lejrsang 2019) Evangelium: Lukas 14,16-24 Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid." 1. Lignelsen begynder sådan: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Det skulle være en stor fest. Der var blevet arbejdet, købt ind, slagtet. Mange havde været i gang for denne mand. Moses og profeterne. Gud havde talt til sit folk om, at han ville bringe dem tilbage til sig på sit bjerg. Og nu var det sidste gjort. Han sendte sin egen søn, han har ofret og gjort klar. Gud havde undervejs givet sit folk fester, som skulle være en forberedelse til den store frelses-fest. Sabbatten, påskefesten, pinsefesten, løvhyttefesten og den store forsoningsdag. Til sidst gav han os sin egen kære Søn. I ham ser vi meningen med alle festerne. Og påskefesten blev den, som fortsatte i efter Kristi himmelfart. Den fejrer vi på en måde hver søndag på Herrens opstandelsesdag. Jesus Kristus indbyder til frelsens fest for at vi må nyde, takke, hvile, få tilgivelse, få håb, få nye kræfter, få mod til at dø, fordi påsken handler om hans opstandelse og om vores. Og om det evige liv. For han døbte os og gav os troen. Så har vi håb. 2. Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Ingen kom. Ikke én eneste. Ikke fordi de havde ikke glemt indbydelsen. De blev jo mindet om festen. Årsagen var, at der var noget, de hellere ville bruge deres liv på: * En sagde: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Det er jo godt nok at glæde sig over sin mark. Gud så også alt det, han havde skabt. Vi kender også til at nyde synet af det, vi har og skal i gang med. Vi kender til glæden over at drømme og lægge planer. Det er godt. Men ikke, hvis det bliver årsag til at du mister din Skaber, hans indbydelse, hans offer, hans gave, hans fest. * En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Her møder vi glæden over at afprøve det, vi har anskaffet, småt eller stort, tøj, et lille drivhus eller en ny lejlighed, en cykel eller en bil, en ny mobil eller nye skønne møbler. . Men hvad er det, vi har anskaffet, hvis det ikke er påske? Hvad betyder disse anskaffelser, hvis ikke Jesus er opstået fra de døde? Hvad hjælper det os at afprøve det, vi har købt og har i hånden, hvis vi skal dø med det i hånden – uden håb? Kan vi undvære Jesus, hvis vi har mange gode ting? * Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Han undskyldte ikke, men sagde lige ud: Det her er vigtigere. Vigtigere end den fest. Jeg kan bare ikke komme. Og han havde jo ret: en ægtefæller vigtigere end en mark. Hun er også vigtigere end fem par okser. En hustru og en ægtemand er den største gave sammen med børn. Livet. Fællesskabet. Men min ægtefælle og mine børn behøver jo også Gud og frelse fra synd og død. De behøver også tilgivelse, både min og Guds. Og jeg behøver deres. Det er katastrofalt at vælge Gud fra pga ægteskab. 3. Jesus fortæller det lignelsen for at afsløre vantro og gudløshed, som vi ellers ikke ser hos os selv. Vi kan ligesom de jøder, han fortalte den til, få den tanke, at vi ikke behøver Guds frelse. Vi har jo marker, okser og en dejlig familie. Går livet så ikke ud på at nyde os selv og det, vi har? Behøver vi også det, Gud har forberedt og vil give os gennem sin Søn Jesus Kristus? Uden at være klar over det, siger vi måske til Gud: ”Hvis du har ofret din egen søn, så bliver det din sag. Hvis du har forberedt det evige liv for mennesker, så find nogle, som bryder sig om sådan et liv.” I lignelsen går Jesus ikke yderligere ind på dom og hvad det indebærer for os mennesker, hvis vi står uden hans offer overfor Gud. Han nøjes med at nævne, at den herre blev vred. Og at manden kalder på sine tjenere. Og det er godt nyt!   4. Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. Det er mennesker, som er ved at gå under her i livet, som ikke kan nyde og leve som de fleste andre. De har særlig brug for hjælp. Og dem holder han fest for. Den kristne menighed er for mennesker i nød, for svage, syge, udstødte. Den faderløse, enken og den fremmede. Den er for os, som behøver tilgivelse for alle vore synder. Evangeliet siger: Jesus er kommet for at opsøge og frelse de fortabte. Gud råber og kalder i evangeliet: Alt er rede. Således elskede Gud. Alt er rede. Mennesker skal ikke forberede noget selv. For Gud har forberedt ALT. Og alt betyder ”alt” Det er evangeliet. Evangeliet fortæller, hvad Gud har gjort for os. Og evangeliet giver os genfødsel i dåb, Jesu legeme og blod i nadveren, og Troen, mens vi hører det. Evangeliet forbyder ingen at købe en mark, gå på arbejde eller gifte sig og få børn. Det er jo din Herre, som giver dig det. Og det giver jo endnu mere grund til at være med til festen. Tjen ham, tak ham i det alt sammen. Vi mister ikke noget ved at hvile om søndagen og holde en 1-timers fest i kirke. Du mister ikke noget ved at leve i tak til ham. Du mister ikke noget ved at få tilgivelse for alle dine ugentlige og daglige synder. Og når vi samles til søndagens fest i kirken, kalder han også ind i kærlighedens tjeneste. Ordene fra 1 Johannesbrev er til os: Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham - hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Gud kalder os til at missionere med den kærlighed, han har vist os. Vi kan fortælle andre, at Gud har gjort alt rede for os og dem. Hjælp andre med til påskefest på Herrens dag – igen på søndag. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk