Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

De elendiges fest

2. søndag e. trinitatis, 30.6.2019 i Martinskirken og Gratiakirken. LGJ. Salmer: 371, Rom 14,7-8, 9v7-9, 465 // 675, 432, 53. Udgangsvers: Du omslutter mig

Evangelium: Lukas 14,16-24
Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede!

Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.

Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt.

For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."

I. En glad gæsts udbrud

Lignelsen er et svar på glæde under en mid­dagsfest. En af gæsterne bliver så glad for det, Jesus har gjort og sagt, at han udbryder: ”Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!” (v15). Han er glad for, hvad Jesus har gjort: Jesus har helbredt en mand, der led af ”vand i kroppen”. Tungt åndedræt, smerter i benene, måske årebetændelse. Det kan stamme fra sygdom i hjerte, lever eller nyrer. I løbet af middagen står han pludselig hos Jesus. Den syge var ikke inviteret, men kommer bare. Helt sikkert fordi han ved, at hvor Jesus er, der var han også velkommen. Han kom. Og Jesus spørger da de lovtro farisæere: ”Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?” Ingen svarer. Og da helbredte manden. Og han er glad for, hvad Jesus har sagt. Jesus sagde til den ledende farisæer og hans gæster: Når du indbyder til fest, da indbyd ikke venner, brødre og rige naboer, men ”dem, som ikke kan gøre gengæld, fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig. Det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.”

Denne ene gæst udbryder: ”Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!” (v15). Han ser med ét, hvad sabbatten er til for: Den er givet os for menneskers skyld! Buddet om at holde sabbatten er en indbydelse til at hvile og få frelse og fred hos Gud. Vi må komme med lidelsen, det tunge hjerte, smerterne i benene, med alt det ulykkelige og forfærdelige, med skyld og død. Det skulle jøderne bruge sabbatten til. Og det skal vi bruge søndagen til! - Og den dag, Guds rige bryder synligt frem ved Jesu genkomst, vil vi se Guds Søn i herlighed. Da opstår vi fra graven. Hviledagen giver os forskud på den evige hvile.

II. Hviledagen og den evige hvile

Og Jesus svarer med gæsten med lignelsen i søndagens evangelium: ”Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange.” Her taler han både om festen på sabbatsdagen og det evige livs festmåltid, som begynder med de dødes opstandelse. Alle grave skal åbnes. Alle mennesker skal opstå, når Menneskesønnen kommer i herlighed. Både troende og vantro.

Og hør nu, hvem der får en salig opstandelse. Det gør de, som nævnes sidst i lignelsen: ”Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt.” De får en salig opstandelse. Himlen er for dem, som mindst af alle forventer at blive salige, og som heller ikke har fortjent det. De er fattige i ånden, de sørger, de hungrer og tørster efter retfærdighed. Jesus siger i Bjergprædikenen: ”For Himmeriget er deres! For de skal trøstes. For de skal mættes!” Ligesom Lazarus, som vi hørte om i søndags. Han blev båret af englene hen i Abrahams skød. Han år en salig opstandelse ved Jesu genkomst.

Jesu siger i lignelsen, at de elendige skal indbydes. De skal nødes. Man skal plage dem om at komme, så de tør tro, at det gælder dem. De skal vide, at Jesus er deres frelser. Det skal hans tjenere gøre. Det skal vi, som tror på Jesus gøre. Kristne menigheder skal først og fremmest gå ud til dem, som ingen rigtigt ønsker at være sammen med, og indbyde dem. De vil om nogen tage imod.

III. Den ledende farisæer

Hvad så med den ledende farisæer, som havde indbudt Jesus og arrangeret måltidet for sine venner, bekendte og andre ærede jøder – og også for Jesus - vil han få en salig opstandelse? Vil han engang sidde til bords i Guds rige? Jesus siger nej! For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid." Vi kan tænke på den rige mand fra sidste søndag, som kendte Lazarus, men ikke indbød ham til bords. Han holdt fest her på jorden. Han vil få en opstandelse til evig straf, som allerede begynder med døden. Jesus fortæller jo, at den rige mand efter sin død kom i pinestedet.

I lignelsen i dag beskriver Jesus denne vantro med tre eksempler, som i første omgang ikke virker som alvorlige forsømmelser. Tre personer siger nej til at være med til festen i Guds rige. Den første undskylder sig med, at han har købt en mark og skal ud at se på den. Den anden undskylder sig med, at han har købt 5 par okser og skal ud at prøve dem. Og den sidste give ret blankt afslag. Han er nemlig blevet gift, og samlivet med den kvinde, han har valgt, kommer før alt andet. Er det så slemt?

Det kommer jo an på, hvem der indbyder, og hvad det betyder for dem at være med til festen hos den mand, som indbyder dem. Indbydelsen fra Gud, vor Skaber, til at blive salig og blive reddet fra lidelse, ensom­hed, skyld og fra døden. Indbydelsen er indbydelse til at høre Guds ord, hvile hos Gud, så du får nye kræfter til at arbejde igen 6 dage. Og her gør Gud dig retfærdig med sin nåde og tilgivelse og lover dig, at du skal opstå som retfærdig til evigt liv.

IV. Tre afbud

Den første sætter en mark, han har købt, over festen hos Gud. Der er ikke noget galt i at have en mark. Tværtimod. Din mark er Guds gave til dig, som du skal arbejde med og på. Den skal give dig høst. Den er vigtig. Ved festen om søndagen skal du være sammen med den egentlige ejer af din mark. Du har brug for hviledagen for at høre og vide, at du ikke ejer noget, men kun har det til låns. Hvor du dog behøver at være med til fest i en menighed, hvor det bliver sagt til dig! For du kan ikke sige dig det selv. Og en dag bliver det til Frelsens fest i evighed!

På samme måde med den, som har investeret i 5 spand okser, i en ny traktor eller ny fabrikshal, eller i sin uddannelse. Han skal du ud og afprøve den. Derfor har han ikke tid til morgenbøn og søndagshvile. Men hvor dumt: Manden mister jo ikke sine okser ved at vente. Du mister heller ikke din uddannelse eller job ved at gå i kirke om søndagen og modtage Jesu legeme og blod som dit festmåltid. Dine okser kan også godt vente på, at du beder morgenbøn og synger en salme.

Og til sidst manden, som bare siger: Jeg kan ikke komme, fordi jeg er blevet gift. Han har fået en kvinde, som enten ikke vil med, eller som han ikke vil plage med min tro. Men har hun ikke også brug for Guds barmhjertighed? Under du ikke hende at få en salig opstandelse? Kan hun klare sig med bare at have dig? Vil du fratage både dig selv og hende fællesskabet med den Herre, som døde på korset for jeres synder, og opstod fra graven, for at I skal have en salig opstandelse?

V. Salig er den, der sidder til bords i Guds rige!

Jesus slutter lignelsen med at sige: ”Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid!” Det er lignelsens sidste ord. Så lad også være sidste ord i dag. Et alvorsord til os. Og hør det sammen med den ene gæst store glæde. Hans udbrød: ”Salig den, som sidder til bords i Guds rige!” Det udbrud må godt overdøve alt andet i din hverdag. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk