Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Hvile og hjælpe – det må du godt!

Søndag 13. oktober 2019, 17. e. trinitatis i Aarhus. LGJ.
Salmer: 8v1-4, Es 30,15, 500, 371//25, 430, 8v5-6

Evangelium: Lukas 14,1-6
Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?" Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: "Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?" Det kunne de ikke svare på.

Skriget

Forestil dig, at du er jøde og skal hen i synagogen (kirken) på ugens helligdag (sabbatten). For det kræver Gud i det tredje bud. Du skal høre Skriftens ord fra Moses og profeterne. Og du skal takke og prise Gud. Og denne dag er også din hviledag, hvor Gud ikke kun har givet dig lov til at holde fri, men kræver, at du gør det. For han ved, at det nogle gange kan være svært for dig at holde fri, selv om du har brug for det. Derfor tog ikke dit arbejdstøj på denne morgen, men lidt anderledes tøj, sådan som når man skal til fest. Der må jo gerne være forskel på hverdag og helligdag. Det hjælper os til at huske, hvad det er for en dag.

Men da du er på vej ud af gården, hvor du bor, hører du et skrig. Det kommer fra brønden bag huset. Og der lyder et skrig inden i dig: ”Det er min søn!” Vil du da berolige dig selv og tænke: ”Det er jo hviledag, og jeg må ikke arbejde. Jeg skal høre Moses og profeterne. Jeg må vente til i morgen med at hjælpe min søn.” Nej, du løber tilbage og få fat i andre, så en af jer kan blive firet ned i brønden, så din søn bliver reddet.

Jesus stiller spørgsmålet i dag, og dermed lærer han os, at der var tre ting, Gud ville give sit folk gennem det tredje bud. Og de samme tre ting vil han give os: 1) Hvile i kroppen: hvile fra arbejdet. 2) Hvile i hjertet hos Gud: hvile fra tunge tanker og alle bekymringer, hvile i Guds trofasthed. 3) Og åbne hjertet for at hjælpe i nød.

Hvile

”Husk på hviledagen, så du holder den hellig!” Jesus bekræfter gaven i dette bud, når han siger disse gode ord: ”Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!” (Matt 11,28). Her holder han fast ved, hvad budet siger om hvile til krop og sjæl. Han prædiker roen ind i vore hjerter, når han siger i bjergprædikenen siger: ”I må ikke bekymre jer for dagen i morgen. Jeres Himmelske Far har omsorg for jer!” Og han lærer os at bede Fadervor, så vi kan hvile hos vores Far i stedet for at bekymre os. (Matt 6). Han lover os også hvile, når vi skal dø. For han siger: ”Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, har evigt liv.” (Joh 5). Og er der nogen bedre dag at høre hans ord på end Herrens dag, søndagen, den dag, han opstod fra de døde? Mon ikke det var derfor, søndagen blev hvile- og helligdag for de første kristne. Det skal den også være for os.

Jesus levede også selv af Guds ord som barn, ung og voksen. Hver sabbat hørte han Moses og profeterne, som forkyndte om HAM. Da han døde på korset og bar sin sit folks overtrædelser, gjorde han det, for at opfylde profeternes ord. Fra fødsel til død, opstandelse og himmelfart var harns liv en opfyldelse af Guds ord gennem Moses og profeterne: ”Det skete for at det skulle opfyldes, som var talt ved profeten, der siger: Se, jomfruen skal blive med barn, og hun skal føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel.” (Matt 1,22-23).

Vi har brug for at høre Moses og profeterne og evangelisterne og apostlene, for at kende Jesus Kristus og forblive Guds børn. Og kun sådan finder vi hvile i sjæl og krop. Derfor holder vi søndagen hellig ved at høre og lære Guds ord.

Hjælpe

Men Jesus stiller også dette udfordrende spørgsmål til os: ”Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?” Det kan omskrives til vores situation: ”Er det tilladt at besøge og tage sig af hinanden på en søndag? Er det i orden, at vi om søndagen går ind til en nabo, hjælper med et eller andet, som vi ved, at vedkommende har brug for hjælp til? Et det tilladt at bruge tid og kræfter på at hjælpe et menneske, som er faldet ned i ensomhedens brønd, skyldens brønd, håbløshedens brønd, selviskhedens brønd, ligegyldighedens brønd, vantroens brønd?”

Hviledagens hovedsag og formål er, at vi hviler hos Jesus som vor Herre. Ikke kun at vi slapper af, selv om det også hører med. Men afslapning uden Gud fører ud i alt muligt dårligt. Vi mister Gud. Vi får nok i os selv. Og vi begynder at tænke, at sport og natur giver os mere hvile end en time i kirken og fællesskab med Jesus og kristne søstre og brødre i gudstjenesten. Og da overhører vi måske også nødråbet fra brønden. Jakob skriver i sit brev: En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden. (Jak 1,27).

Nye regler?

Skal vi så lave nogle regler her i menigheden, så vi husker det hele? Nej! Evangeliet i dag viser os netop, at hviledagen var blevet ødelagt af dem, som havde bygget en række regler op omkring det tredje bud. Og de holdt øje med hinanden og Jesus, for at sikre, at det ikke blev overtrådt. Hviledagen var blevet fyldt krav, så som var umulige at overholde. Det ser vi af Jesus’ spørgsmål. ”Vil du trække din søn op af brønden på en sabbats­dag?” Det kunne de ikke svare på. De kunne ikke. Det var jo forfærdeligt, at de ikke kunne svare. Svaret er jo indlysende.

Sådan kan det også gå i en kristen menighed. I stedet for Evangeliet om hvilen hos Jesus, kan vi blive så optaget af at alt det, vi skal gøre og være for andre, så vi bliver stressede og urolige kristne, som ustandselig går rundt med dårlig samvittighed og smitter andre med vores dårlige samvittighed.

Hvile til samvittigheden

Men hvordan får vi da en god samvittighed og hvile? For vi er jo ikke, som vi burde. Nej, det er vi ikke. Men det er Jesus! Og derfor er svaret: Vi får god samvittighed, når vi er sammen med ham. Han smitter os med sin hvile. Når vi er hos ham, så er alt det, han har gjort, vores. Han renser os, tilgiver os, han dør for os, han opstår fra de døde og sejrer ove døden. Og ved troen og dåben er vi forenet med ham, så vi også skal opstå. Han iklæder os med sin retfærdighed. Og da er der jo ingen krav til dig. Ingen! Slet ingen. Alt er fuld­bragt. Alt. Han har gjort det. ”Har vi ham, som har betale, har vi ham, som fyldest gjorde, da er lovens trussel borte. Jesus har det klaret alt!” (DS nr. 600 v4)

Det gør han for os i gudstjenesten. Sæt jer om søndagen i kirken og lyt til læsningen af Guds ord, Gamle Testamente, brevene og evangeliet. Og lyt til en prædiken. Bed med på bønnen i kirken. Og knæl og fortæl Gud om dine nederlag og svigt. Og giv dig lov til at hvile med din bibel åben fem eller syv minutter hver dag. Du må godt. Og gå til den hellige nadver, hvor du er sammen med din Frelser og han med dig - legemligt. Og gør det sammen med de andre i menigheden. For han hjælper dig, når de andre hører om det, du er ked af. De trøster dig. Syng med på salmerne og vær med i den fælles forbøn.

Ulykken i menigheden

Og så nævner Jesus også ulykken, hvor din søn eller okse er faldet i brønden. Må du da hjælpe, hvis det er hviledag? Jo, du må godt. Lyt godt efter, om der er nogen, som råber ude fra gården, når du skal i kirke, og når du kommer hjem fra kirke! Er der en, som er ensom, som er i nød, som har et tavst råb i ensomheden? For der må ikke være en eneste ensom, syg og skyldig, som ikke hører evangeliet på Herrens dag. Og det er os, som hører råbet, der må gå hen til brønden. Måske er det nødvendigt, at du lader andre fire dig ned til vedkommende og tage fat om ham. De andre holder fast med reb, så du ikke drukner i brønden sammen med den, der råber om hjælp. - Sådan er der brug for fællesskab og samarbejde, og at vi hjælpes ad i en kristen menighed. Vi skal dele evangeliet med hinanden og andre i al slags nød og lidelse.

Kære Gud! Hjælp mig i min lidelse og skyld og nød. Tak for hvilen i din nåde. Og kære Gud! Giv mig et åbent øre for andres nød. Og hjælp os i vor menighed til at hjælpe i nøden. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk